Anmeldelse: Tim Lothar: More stories (Tim Lothar TLPCD06)

Af Jakob Wandam

Efter duo-pladen Blues from the North (2016) med Holger HoBo Daub og live-albummet med Mojo Workings, Traveling blues nights (2017), er Tim Lothar tilbage med en ny solo-plade, More stories. Som titlen antyder, kan albummet betragtes som en opfølger til Stories, der udkom i 2012.

Lige som på Stories har Tim Lothar været helt alene om indspilningen, og han har også skrevet alle numrene med undtagelse af folkemelodien ”Goodnight Irene”, der første gang blev indspillet af Leadbelly i 1933. Lothar synger og akkompagnerer sig selv på akustisk guitar eller dobro.

Det er snart svært at sige, om det er stemmen eller guitarspillet, der er mest udtryksfuldt. Tim Lothar er ingen Howlin’ Wolf eller for den sags skyld Thorbjørn Risager; hans vokale kvaliteter ligger ikke i slagkraften, men i stemmens skrøbelighed og enestående klang.

Tim Lothars strengespil bliver bedre med hver pladeudgivelse. Hans greb om country bluesens forskellige udtryksformer er forbilledligt, og især med de seks små instrumentale ”interludes,” der afbryder sangene, viser han desuden, at han ikke er bange for at udfordre grænserne og inddrage andre stilarter – uden at musikken nogensinde mister sin bluesfornemmelse. Det er smuk og gribende musik af nærmest meditativ karakter, som demonstrerer alsidigheden i Tim Lothars spil.

More stories er en intim og nøgen plade. Som lytter er man helt tæt på; man kan virkelig høre Tim Lothars fingre på strengene, og vokalen er rå og upoleret, som sad man direkte over for ham. Indimellem føler man næsten, at man invaderer hans intimsfære.

Men Tim Lothar har naturligvis selv inviteret os til at dele hans smukke, personlige sange med ham. Og som altid, fristes man til at sige, er det en udsøgt fornøjelse.

Tim Lothar tilbringer en stor del af sin tid på landevejene, eller rettere på sporvejene, og mange af hans sange handler om livet som rejsende bluesmand og jernbanen, der trækker. ”Here and gone again”, ”Railroad king”, ”Nothing here will be the same” og ”Another train song” behandler alle dette tema fra forskellige vinkler.

Der er naturligvis også sange om kærlighed og forelskelse, og ”There is only now”, der har noget middelhavsstemning over sig, er simpelthen noget af det smukkeste, Tim Lothar har skrevet.

More stories er en afdæmpet og indadskuende plade, men der er også mere muntre øjeblikke. ”Coffee and wine” er nok den mest letbenede sang på albummet, og den er med til skabe dynamik i lydbilledet.

Alt i alt må More stories siges at være endnu et fremragende udspil fra Tim Lothars hånd. Måske lidt mere melankolsk, end vi er vant til at høre ham, men smukt, rørende og fuldt af musikalsk overskud.