European Blues Challenge 2015.

Tekst: Peter Widmer.  Fotos: Frank Nielsen (fotofn.dk).

Den femte europæiske, internationale blues-konkurrence – European Blues Challenge (EBC) – var i år henlagt til Bruxelles, Belgien, den 12., 13. og 14. marts, organiseret af Brussels Blues Society i samarbejde med Bruxelles Hovedstadsregion.

Her fandt kampen om at vinde European Blues Challenge sted over to dage på spillestedet Ancienne Belgique, der ligger meget centralt i byen.

European Blues Challenge har tidligere været afviklet i Tyskland, Frankrig og Spanien, og sidste år var Letland værtsland.

Konkurrencen er stablet på benene af European Blues Union (EBU), en interesseorganisation, der kæmper for udbredelsen af bluesmusikken.

Selve konkurrencen løb over to aftener, nemlig fredag den 13. og lørdag den 14. marts.

 

Programmet

I år var der 20 forskellige blues-navne fra 20 forskellige lande, der konkurrerede på livet løs. Alle havde de i deres hjemlande vundet sammes nationale blues-konkurrence og havde naturligvis ikke deltaget i EBC, hvis det ikke havde været sådan.

Danmark var repræsenteret ved orkesteret Bound By Law, der spillede på konkurrencens første dag, hvor programmet så således ud:

Fredag den 13. marts:

20:00  Rumænien: Marius Dobra Band

20:25  Danmark: Bound By Law

20:50  Kroatien: Delta Blues Gang

21:15  Storbritannien: Laurence Jones

21:40  Tyskland: Jessy Martens Band

22:05  Frankrig: Pillac

22:30  Holland: The Leif de Leeuw Band

22:55  Schweiz: The Two

23:20  Ungarn: Éles Gabor Trio

23:45  Sverige: Lisa Lystam Family Band

På andendagen var der ligeledes 10 navne på plakaten, der tegnede sig som følger:

Lørdag den 14. marts:

20:00  Luxemborg: Remo Cavallini Band

20:25  Italien: Dave Moretti Blues Revue

20:50  Østrig: Herman Posch Duo

21:15  Finland: Micke Bjorklof & Blue Strip

21:40  Spanien: Travellin’ Brothers

22:05  Slovakiet: Jergus Oravec Trio

22:30  Polen: Drunk Lamb

22:55  Belgien: Doghouse Sam & his Magnatones

23:20  Norge: JT Lauritsen & The Buckshot Hunters

Som det kan ses, havde hvert navn på scenen 25 minutter til at vise, hvad de kunne.

Selve dysten mellem EBCs tyve navne løb af stablen fredag den 13. marts og lørdag den 14. marts, men der var åbningsaften torsdag den 12. marts.

Her var der ”showcase”-koncert på Ancienne Belgique med nogle af Belgiens bedste blues- og roots-kunstnere, der alle har spillet i forbindelse med tidligere udgaver af EBC.

Her kunne man høre Hideaway, Howlin’ Bill (der i øvrigt vandt den første EBC i Berlin) og Fred and the Healers. Samtlige tre navne havde lyden imod sig. Den var simpelthen for høj, og dét skæmmede.

Fred and the Healers leverede et ikke specielt inspirerende sæt, og det samme må siges om Hideaway. Howlin’ Bill og hans medmusikere gjorde det derimod ganske glimrende.

Howlin’ Bill er en mand, der forstår at administrere sig selv, og manden og hans medmusikere fik sparket tingene ud over scenekanten. Det fungerede, trods det høje lydniveau. Ydermere fik Howlin’ Bill en come-back pris efter fem års fravær fra live-scenerne.

Senere same aften kunne man på forskellige vandingssteder i centrum af Bruxelles også opleve fire andre belgiske blues bands, nemlig Vintage Vince på Café Bizon, The Blues Vision på Café Kafka og Shakedown Tim & The Rhythm Revue på Café Roskam.

Bluesnews.dk valgte at høre The Blues Vision på Café Kafka. En interessant guitar/sang, trommer og bas-trio, der efter fleres mening leverede varen bedre end flere af aftenens navne på Ancienne Belgique.

Endelig var der koncert med Drop D’s “featuring” Big Dave Reniers med “special guests” Filip Casteels, Fred Lani (Fred and the Healers) og Steve Ceulemans på Café Merlo.

Lørdag var der generalforsamling i EBU fra kl. 10:30 – 12:30, og kl. 13:30 – 16:30 var der, som tidligere år, gang i et blues-marked, hvor forskellige blues-organisationer, pladeselskaber med fokus på blues, m.m. kunne besøges.

 

Blandt andet blues-markedet er selvsagt et godt forum for blues-folk at mødes i, og der blev tilsyneladende knyttet mange blues-bånd på tværs af mange landsgrænser.

Præmier

EBC vinderpræmierne omfatter blandt optræden på følgende festivaler:

Blues In Hell, Norge

Hondarribia Blues Festival, Spanien

Frederikshavn Blues Festival, Danmark

Lucerne Blues Festival, Schweiz

Notodden Blues Festival, Norge

Sierre Blues Festival, Schweiz

Endvidere har man chance for at gafle en fire timer lang indspilnings-“session” i Juke Joint Studio i Notodden, Norge med flere goder smidt ind.

Det er klart, at eksponering på disse festivaler kan kaste meget godt af sig, men om man kan hænge på fremover og skabe sig et blivende navn internationalt afhænger af mange andre faktorer.

Sidste års vindere – spanske A Contra Blues på førstepladsen og på andenpladsen norske Pristine – er for eksempel ikke blevet verdensstjerner, men de har dog fået vist flaget i flere lande.

Ved European Blues Challenge 2014 var der i øvrigt ingen tredjeplads at vinde, kun en første- og en andenplads. Men i Bruxelles var der både en første-, en anden- og en tredjeplads at spille sig ind på.

Spillestedet

Spillestedet Ancienne Belgique, har i forskellige former eksisteret som koncertsted i 35 år, og regnes for et af Europas førende af slagsen.

Ancienne Belgique ligger i centrum af Bruxelles, ikke langt fra den verdensberømte statue af en dreng, der tisser – Manniken Pis.

Ancienne Belgique er opdelt i fire koncertområder:

Hovedsalen med 1816 ståpladser, 184 nummererede siddepladser og 68 siddepladser, man kan kæmpe om, et teaterlokale med 750 siddepladser, en sal med 430 siddepladser og 770 ståpladser samt endnu en sal med 875 ståpladser.

EBC foregik i salen med 430 siddepladser og 770 ståpladser – ”Flex standing and seating” – hvilket var behageligt, da man dels kunne bevæge sig relativt ubesværet omkring, dels kunne være heldig at få en siddeplads, når der var behov for dette.

Samarbejder

Ancienne Belgique har gennem tiden udviklet sig fra at være en ungdomsklub til at være et af Europas største spillesteder. Desuden samarbejder Ancienne Belgique for eksempel med spillestederne Vega i København og Melkweg i Amsterdam.

Hertil kommer, at der – i anledning af spillestedets 35-års jubilæum – er blevet udgivet en større bog om samme, der ikke lader nogen i tvivl om, at Ancienne Belgique er en vægtig spiller på den Europæiske musikscene.

Ancienne Belgique var ydermere nomineret til en pris som årets internationale koncertsted 2015 af det amerikanske koncertindustri-magasin Pollstar, helt oppe sammen med blandt andre Paradiso i Amsterdam, og selveste Londons Royal Albert Hall og O2 Arena.

Sidstnævnte vandt, men bare det at være nomineret – og det har Ancienne Belgique været før – er en fjer i hatten.

Andre priser er det dog blevet til. For eksempel blev spillestedet sidste år tildelt den Flamske Kulturpris for Kultur-management 2012 – 2013.

 

Udstilling 

Og så var der blues-udstilling, nemlig den 3. europæiske blues- udstilling, der løber fra 4. marts til den 27. april 2015 i den historiske bygning Les Halles Saint-Géry, der ligger lige ved Ancienne Belgique.

Udstillingen breder sig fra kælder til stueetagen, og omfatter blues-fotografier, film med mere. Fokus er på forskellige aktiviteter, der er stablet på benene af EBU, så som EBC og blues markedet.

Der er også eksponenter for blues magasiner, musikere, radioshows, etc., og denne udstilling er den tredje af slagsen.

Første udstilling kunne ses i Barcelona, Spanien, i 2013, den anden i Notodden, Norge, i 2014. Notodden er blandt andet kendt som hjemby for Europas største blues-festival, Notodden Blues Festival.

Udstillingen var angiveligt velbesøgt både af direkte blues-interesserede og en del nysgerrige, der lige skulle se, hvad dén udstilling nu gik ud på.

Nyt tiltag

EBU stod i år bag et nyt tiltag, nemlig “Blues i kulissen priserne” eller ”Blues Behind the Scenes Awards” (BBSA), der gives til europæiske enkeltpersoner, organisationer med mere, der har gjort en særlig indsats for bluesmusikken.

Det kan for eksempel dreje sig om blues-publikationer, skribenter og pladeselskaber med mere.

Faktisk ligner Blues Behind the Scenes Awards (BBSA) “Keeping the Blues Alive” (KBA), som amerikanske The Blues Foundation uddeler og står bag.

Blues Behind the Scenes Awards (BBSA) har tre kategorier:

– Medier (publikationer, on-line-medier, fotografer, radio, forskere og skribenter)

– Promoter (bluesklubber, events, festivaler og spillesteder)

– Produktion (agenter, pladeselskaber, managere, producere og udgivere)

Det er EBUs bestyrelse, der i første omgang har indstillet diverse folk fra forskellige lande til BBSA, for derefter at stemme om, hvem der skal have priserne.

Vinderne blev annonceret meget sent lørdag den 14. marts på Ancienne Belgique, lige før det blev kundgjort, hvem der vandt EBC.

Og vinderne af BBSA var:

1. Medier: Joan Ventosa – Bad Music Blues.

2. Promoter: Robert Mauriés – Cahors Blues Festival.

3. Produktion: Alfie Falckenbach – Music Avenue/Blues Boulevard. Og så fik Jay Sieleman fra The Blues Foundation en “Outstanding Contribution Award.”

Lovende

Men før man nåede til afslutningen på selve EBC var der to heftige aftener med blues-kunstnere at forholde sig til, nemlig fredag og lørdag aften den 13. og 14. Marts.

Hvor der under EBC 2014 var langt mere rock-blues end blues-rock og især blues på scenen på konkurrencens to dage, så det langt mere lovende ud i år.

Hvor Danmarks Big Creek Slim & The Cockroaches sidste år stod for EBCs eneste reelle blues-indslag, var der flere bedre bud på banen i denne ombæring.

 

Norges bidrag, JT Lauritsen & The Buckshot Hunters, er et allerede veletableret navn med masser af erfaring og cd-udgivelser bag sig, og de har substans at byde på.

Og belgiske Doghouse Sam & his Magnatones hører heller ikke til i den kedelige ende, såvel som Sveriges Lisa Lystam Family Band, hvis debut-cd, “When Money’s Runnin’ Out,” udkom sidste år, heller ikke var at kimse ad.

Blues-niveauet var med andre ord en kende højere end under EBC 2014.

Desuden var denne udgave af EBC velorganiseret.

En underlig fisk

Det danske indslag, Bound By Law,  gør det godt ”live,” men som blues-orkester betragtet må dette band dog siges at være noget af en underlig fisk.

Bound By Law er nemlig et country- og til dels et americana-orkester, med to cd’er bag sig – ikke et blues band. I hvert fald ikke fundamentalt set.

Og dog er det dem lejlighedsvis lykkedes at få sparket en del blå toner ind i deres musik, sådan lige når det skal være, og det så meget, at de i 2014 vandt Danish Blues Challenge, og dermed kvalificerede sig til at deltage i EBC 2015 som repræsentant for Danmark.

En væsentlig del af begrundelsen for at Bound By Law vandt den danske nationale blues-konkurrence var, at de formåede at få sparket deres musik ud over scenekanten og gav den gas med et udadvendt show.

Fint nok, men ifølge pålidelig kilde var Bound By Law faktisk selv forbavsede over, at de vandt Danish Blues Challenge, når de nu reelt ikke er et bues-orkester, og dét kan man jo godt forstå.

Jo, Bound By Law er en kompetent men underlig fisk – i blues-sammenhæng.

EBC dommerne

I år bestod EBC dommerpanelet af seks personer fra seks forskellige lande med hver deres baggrund.

Spanien bidrog med Miriam Aparicio fra Barcelona Blues Society. Danmarks Peter Astrup fra Frederikshavns Blues Festival var også med.

Så var der Pete Feenstra fra England. Han er både promoter og journalist.

Desuden var der Rolf Winter fra Schweiz og blues-bladet Blues News fra samme land.

Jay Sielman fra USA kom fra selveste The Blues Foundation, verdens største blues-organisation, og sidste dommer, Francis Duvedux, var fra Radio Classic 21 i Belgien.

Så gik det løs

Kl. 20:00 på konkurrencens første dag lagde Rumænske Marius Dobra Band ud med en gang rock-blues i klassisk trio-form med guitar, bas og trommer. Det var ok, men så heller ikke mere.

 

Det danske country/bluegrass/americana-band Bound by Law fulgte. Med en forsanger, der næsten lød som en ung Johnny Cash, spillede de sig igennem et repertoire, der havde forsvindende lidt med blues at gøre.

Kun mundharpespilleren trak musikken i blues-retning. Men publikum var ikke ubegejstret.

Så gik det løs med kroatiske Delta Blues Gang på scenen med en gang ret uspændende rock-blues, der dog fungerede nogenlunde. Orkesterets kvindelige forsanger – blandt andet iført lyslilla fjerboa – var ikke uden evner, og der blev spillet en del national steel guitar med slide.

Fjerde levende billede var den unge engelske guitarist og sanger Laurence Jones. Med sig havde han en glimrende bassist og en solid trommeslager.

Diaré-guitar

Laurence Jones er i øvrigt lige blevet tilknyttet RUF Records. Han har sin debut-cd på gaden og er blevet betegnet som “the next big thing” inden for bluesmusikken.

Laurence Jones har en udmærket stemme, er en god “live performer” og en mere end habil guitarist, men der gik for meget diaré-guitar i dén til at interessen kunne holdes fangen i det lange løb.

Tyskland var næste nation, der skulle repræsenteres, og dette blev gennem Jessy Martens Band. Seks musikere var på scenen med keyboard, bas, trommer, 2 x guitar og Jessy Martens selv på vokal.

Især den ene guitarist trykkede den godt af, men der var for meget skrigeballon over Jessy Martens og for meget rock over sekstettens musik til at deres optræden blev ret meget andet end ligegyldig.

Frankrig bidrog derefter med orkesteret Pillac, der mønstrede guitar/sang, tangenter, bas, trommer, saxofon og trompet. Især var det et plus med blæsersektionen, der desværre dog ofte druknede i lydbilledet.

Pillac leverede soul-blues med masser af slide-guitarspil, gode keyboard-arbejde og det hele swingede ganske godt.

Dernæst kom Holland på banen med The Leif De Leeuw Babd, der ligesom franske Pillac gjorde det udmærket. Orkesterlederen viste godt guitar-bid, og der var tung, men god blues over feltet. Orkesteret høstede da også – som Pillac – stort bifald.

En fornøjelse

Næste navn på banen var en ren befrielse i form af The Two fra Schweiz, der gjorde det i glimrende akustisk blues. Begge musikere sang og trakterede deres akustiske guitarer med indfølelse og ekvilibrisme. En absolut fornøjelse.

Ungarn var på derefter, og så var man nede under lavmålet med ‘Eles Gabor Trio. Her var der dårlig rock-blues for alle pengene. Blandt andet fik man serveret en mere end elendig version – både vokalt og instrumentalt – af Jimi Hendrix-nummeret “Purple Haze.” Absolut ikke et orkester, der tog kegler.

Sverige sluttede denne aften af med det udmærkede Lisa Lystam Family Band, der meget sympatisk kun spillede egne numre. Fint på instrumentalfronten og godt vokalarbejde af kapelmesterinden, der også leverede en udmærket sceneoptræden.

Musikken på denne første EBC-aften var umiddelbart ikke ret meget bedre end i Riga under EBC 2014. Stort set var der mere rock end blues over feltet med de få nævnte positive undtagelser. Masser af rock-blues, til nøds blues-rock, men meget lidt blues.

Retfærdigvis skal det dog siges, at niveauet i år var en kende højere end i 2014.

Irriterende

Remo Cavallini Band fra Luxemburg lagde ud på konkurrencens anden dag, og man fik atter en gang guitarlir at høre.

Til tider swingede det dog meget godt og orkesteret rummede en disciplineret hornsektion, men kapelmesterens sangforedrag var ikke godt. Det samme kan siges om hans beherskelse af det engelske sprog, som han betjente sig af. Der var intet vinderpotentiale her.

Det var der heller ikke hos Italiens bidrag, Dave Moretti Blues Revue. Orkesterlederens mundharpespil var i fokus, men der var ikke meget at blive begejstet over. Det samme gælder orkesterlederens irriterende stemme. Et jump blues-agtigt band, der ikke overbeviste.

Så var der et akustisk indslag fra Østrig i form af Herman Posch Duo. Vokal, mundharpe og akustisk guitar. Dette kørte absolut momentvis meget godt, og duoen høstede mange klapsalver.

Det samme kan ikke siges om Finlands bidrag – Micke Bjorklof & Blue -Strip. Til tider fungerede tingene for dette orkester, men vokalisten var totalt “fejlcasted” og virkede nærmest lattervækkende.

Og så indeholdt bandets hjemmebryggede engelsksprogede tekster masser af banale rim, der slet ikke fungerede. Her fik man party rock snarere end blues – uden party.

Kuriøst

Spaniens bidrag, The Travelling Brothers, var derimod noget helt andet. Med en fin præsentation af bandet med instrumenter i mini-udgave væltede de gode brødre ind på scenen og gav et nummer. Et kuriøst indslag, der tog kegler hos publikum.

Her var der party for alle pengene med jazz-elementer sparket ind i orkesterets hybrid-blues. Pianisten var formidabel og de andre orkestermedlemmer var på samme niveau.

Monty Python på syre møder The Blues Brothers var det man fik af disse yderst kompetente spaniere, der virkelig kunne deres kram. Og så var forsangeren helt ude blandt publikum, hvor han sang salen op – uden mikrofon. Disse dygtige musikere leverede et fedt show, og publikum var med hele vejen igennem.

Næste levende billede var Slovakiets Jergus Oravec Trio. Bas, trommer og vokal/guitar. Her fik man ikke blues i nævneværdig grad men power rock, der ikke fungerede. Trioen forsøgte sig med en udgave af “Hey Joe” – i Jimi Hendrix-version – men også her kom bandet til kort.

Rædselsfuld

Drunk Lamb fra Polen var næste orkester. Gys! Her var der atter tale om rock – ikke blues – i en udgave, der var både anonym og aldeles rædselsfuld. Drunk Lamb har ikke for fem øre personlighed over sig, og hvad bandet egentlig lavede i EBC-kontekst kunne virkelig undre.

Belgiske Dog House Sam and His Magnatones kom dernæst på scenen, og trods en svag start med foruroligende country-toner, fik de sig hurtigt spillet op.

Her fik man herligt skramlet blues med rock-a-billy-elementer smidt ind. Trommer, kontrabas og guitar/vokal var, hvad bandet havde at gøre med, og de udnyttede deres virkemidler til fulde.

Reverend Horton Heat spøgte i baggrunden, der var boogie og en fin, længere udgave af blues-klassikeren “Baby Please Don’t Go.”

Norge fik æren af at slutte aftenen af med J. T. Lauritsen and the Buckshot Hunters. Dette professionelle orkester gav den med en fin blanding af zydeco, et stænk rock og en god portion blues.

Kapelmesteren har en god stemme, men den mangler lidt styrke. Instrumentbehandlingen og publikumskontakten var der intet i vejen med og der blev kvitteret for et udmærket sæt med lange klapsalver fra salen.

EBC vinderne 2015

Da vinderne af Blues Behind the Scenes Awards var offentliggjort og diverse takketaler i dén forbindelse var holdt, var det tid til af afsløre, hvem der havde vundet European Blues Challenge 2015.

Førstepladsen gik til Spaniens The Travelling Brothers.

Andenpladsen blev besat af Belgiens Doghouse Sam and His Magnatones.

Trediepladsen blev indtaget af Norges J.T. Lauritsen & The Buckshot Hunters.

Så vidt, så godt.

European Blues Challenge 2016 bliver afholdt i byen Torrita di Siena, der ligger i Toscana, Italien.