Mod alle odds

Thomsen-Nello-Hansen

Tekst og foto: Peter Widmer

Det ville have været herligt at kunne skrive, at der var stuvende fuldt på spillestedet Dexter i Odense torsdag den 16. november 2017, hvor blues-trioen T-N-H gav koncert.

Det var der bare ikke. Slet ikke. Faktisk kunne de tilstedeværende publikummer tælles på to hænder, men det faktum forhindrede ikke den garvede trio i at levere en absolut tilfredsstillende musikalsk oplevelse.

Og det er dét, det drejer sig om, for enhver musiker, der spiller live: at give de fremmødte en god oplevelse, om der så er få eller mange publikummer at spille for.

Det mest befordrende for både musikere og publikum er dog naturligvis, når der er en god flok flere folk i koncertlokalet, end der er musikere på scenen, for energien kører begge veje.

Den begrænsede publikumstilstrømning denne aften taget i betragtning besluttede T-N-H (Thomsen, Nello og Hansen) i samråd med aftenens koncertafvikler at spille ét langt sæt i ét hug.

De berammede 2 x 45 minutter uden pause skulle så have givet en halvanden time lang koncert, men de fremmødte publikummer fik mere end dét.

Old-school

T-N-H spiller old-school Chicago- og delta-blues af halvakustisk tilsnit, og dét gør de ualmindeligt godt.

På det seneste har de endog indledt et samarbejde med Kenn Lending Blues Band, der gør det i elektrificeret Chicago blues

De to navne har således spillet en stribe populære dobbeltkoncerter, hvor konceptet er, at først spiller T-N-H, derefter Kenn Lending Blues Band, og til sidst afsluttes med et sæt med alle involverede musikere på scenen på samme tid.

T-N-H har spillet sammen siden de tidlige 1990’ere, hvor centrum for deres fælles aktiviteter var værtshuset Peter Gift i M.P. Bruunsgade i Aarhus, der ligger blot et stenkast fra byens hovedbanegård.

Bajernavne

Her huserede på månedlige onsdage guitaristen, sangeren og sangskriveren Kent Thomsen, bassisten og sangeren Niels Nello Mogensen og mundharpespilleren og sangeren Henrik Hansen under bajernavnene ”Giraffen, Elefanten og Det Blå Lys.”

Nello

Jo, mangen en øl gled ned i de år, men musikken var absolut det primære.

Dén trios koncerter var et tilløbsstykke, hver eneste gang den spillede gennem de seks-syv år, dét stod på.

Fast inventar blandt publikum var i øvrigt kommende bluesstjerner som Mike Andersen, Nisse Thorbjørn og Ronni Boysen.

Ronni Boysen fortalte i øvrigt for nogle år siden Bluesnews.dk, at:

– Jeg satte sig tidligt det mål, at jeg ville spille med Kent Thomsen. En aften efter en koncert faldt jeg bogstaveligt talt på knæ foran Kent Thomsen og tryglede ham om at give mig en chance for at vise, hvad jeg kunne.

– Noget senere ringede han så til mig og tilbød mig en plads som rytmeguitarist i sit band, The Rich Ones.

Den plads tog Ronni Boysen naturligvis, og resten er historie.

På Peter Gift blev der også jammet, og jyske navne som H.P. Lange, Henning Stærk og Johnny Madsen rundede værtshuset.

Imidlertid løb rygtet om de magiske onsdagskoncertaftener også omkring København, og notabiliteter derfra som for eksempel den alt for tidligt afdøde Ken Gudman samt Troels Jensen lagde vejen forbi.

Andre aktiviteter

Trioens medlemmer havde dog også andre aktiviteter at tage vare på. For eksempel havde Kent Thomsen, der er et ikon i det danske blueslandskab, sit eget glimrende blues band, Kent Thomsen & the Rich Ones, som antydet ovenfor.

Senere kom Kent Thomsen ydermere med i Peter Belli & de Nye Rivaler, som han spillede med i ti års tid.

Henrik Hansen var med i rhythm & blues-bandet Trouble Cats, der i øvrigt fejrer 30-års jubilæum i år.

Niels Nello Mogensen, eller bare Nello, der har en fortid i det anerkendte punkband Lost Kids, kom i 1996 med som bassist hos Johnny Madsen, og dén plads har han endnu. Senere grundlagde han det succesrige blues-med-mere-orkester Grarup Allstars.

Kent Thomsen, der er en af Danmarks mest anerkendte fortolkere af Muddy Waters-numre, dannede senere det fremragende orkester Kent Thomsen og de Dyre Drenge.

Samme bestod foruden kapelmesteren på vokal, guitarer, kor og håndklap af Nello på bas, kontrabas, kor og håndklap, Per Kolling på trommer, perkussion, kor og håndklap samt Niels Ole Thorning på orgel, klaver, diverse keys og håndklap.

Her formidlede de Kent Thomsens finurlige og kostelige dansksprogede blues-numre, der blev sunget på jysk, så ikke et øje var tørt, og som det kan høres på deres fine fuldlængdeudgivelse, cd’en Så’n er dét fra 2012.

Three chords

T-N-H udsendte i 2013 den solide cd Three chords & the truth på eget selskab, og når trioen spiller live, får man blandt andet numre fra dette album samt fra Så’n er dét.

Denne aften startede deres sæt imidlertid med en fornem udgave af Willie Dixons ”Bring it on home”, som Sonny Boy Williamson II indspillede i 1963.

For lige at understrege, at T-N-H ikke er nogle vårharer, sagde Kent Thomsen:

”Vi er ”De Tre 60’ere”; ikke De Tre Tenorer, men de tre 60’ere. Jeg er fra 1960, Henrik er fra 60,” og Nello supplerede med et ”Og jeg er fra 60.” ”De tre 60’ere.”

Derefter fulgte åbningsnummeret på Three chords & the truth, nemlig Muddy Waters-klassikeren ”Champagne and reefer”, sunget intenst af Kent Thomsen med skramlet vokal.

Jimmy Rogers

“Så skal vi tilbage til Muddy Waters, B.B. King med flere,” lød det fra scenen, og så fik publikum Jimmy Rogers-nummeret ”Rock this house”, der virkelig swingede med en fornem guitarsolo sparket ind af Kent Thomsen.

Kent Thomsen

Samme har i øvrigt sin helt unikke guitarlyd, sin helt egenartede tone og sin helt egen måde at gå til guitarspillet på, hvilket også blev bemærket af en af aftenens publikummer.

Der er blevet arbejdet med vokalerne i denne trio; dette stod klart, både når der blev sunget flerstemmigt, og når den enkelte musiker foldede sit vokaltalent ud, som for eksempel Nello, der sang Big Bill Broonzys ”Stand your test in judgement” fra trioens debut-album.

Herefter fulgte ”Plowstæwn’ boogie” fra det meget anbefalelsesværdige album Så’n er dét, som Kent Thomsen præsenterede således: ”Som en slags traktor-funk skal vi nu ha’ den om plovstævne,” der blev leveret aldeles overbevisende.

Meget, men godt

Mellem aftenens femte og sjette nummer kom Nello lige på banen med følgende oplysning:

”Vi har jo også et slogan i dette orkester: Meget, men godt.” Dette skulle, som aftenens koncert skred frem, vise sig at holde stik.

Henrik Hansen

Og så fulgte Kent Thomsens intense ”Fisker blues” fra Så’n er dét, fyndigt sunget af Kent Thomsen, der også fyrede en fed slide-guitarsolo af, og Henrik Hansen en ditto mundharpesolo.

Desuden spillede Kent Thomsen og Henrik Hansen lejlighedsvis unisont, såvel som Nello fremturede med en fin bassolo.

Det er i øvrigt ikke for ingenting, at Henrik Hansen af mange betragtes som en af Skandinaviens bedste mundharpe-betvingere, og Kent Thomsen kvitterede for publikums klapsalver med et stort smil og et ”Thank you!” på syngende nudansk.

Muddy Waters

Så fulgte atter et Willie Dixon-nummer, nemlig ”I just wanna make love to you” fra 1954. Nummeret blev først indspillet og populariseret af Muddy Waters med titlen ”Just make love to me”.

Nello

Aftenens version blev leveret med pondus og fedt vokal- og mundharpearbejde – helt oppe i det høje register.

Desuden fulgte Nello op med en lille anekdote fra det virkelige liv om musikerkollegaen H.P. Lange, der ofte er set iført skovmandsskjorte.

Nello fortalte, at H.P. Lange skulle til Sverige. ”Han skulle spille blues, og så skulle han ha’ sig en Husqvarna-kædesav med hjem. Så giver det mening med den skovmandsskjorte!” Og så blev publikum så meget klogere.

Om kvinder

Når man nu spiller blues, skal man naturligvis også spille en sang om kvinder, så det gjorde T-N-H i form af Richard Whiting/Walter Bulloock-nummeret ”When did you leave heaven?”

Kent Thomsen

Her var Kent Thomsen i centrum med udtryksfuld vokal og atter en fornem guitarsolo. Man bemærkede desuden aftenen igennem, at Kent Thomsen på intet tidspunkt benyttede et plekter til at slå guitarstrengene an med, kun sin langneglede højre klo.

Sonny Boy Williamson II kom frem igen i form af nummeret ”Cross my heart” med Henrik Hansens gode vokal og fine mundharpespil i centrum.

Og Nello kommenterede dette nummers tekstindhold med et ”Ærlighed varer længst,” hvortil Henrik Hansen tørt sagde: ”Det er også dyrest,” til publikums store fornøjelse.

Cd-salg

Da de sidste toner fra ”Cross my heart” var klinget af, sagde Nello: ”Dén her sidste med ærlighed var ikke med på pladen, og så blev der naturligvis reklameret for salg af T-N-H’s medbragte cd’er til en billig penge, som Kent Thomsen udtrykte det: ”Én for 100 – og to for 200 kr.”

Cd-salget var der dog uforståeligt nok ikke megen gang i, så Nello spurgte sine to medmusikere: ”Hvad vil I spille, drenger?”

Valget faldt på B.B. Kings ”Catfish blues”, der blev afleveret med fedt og råt guitar-, mundharpe- og basspil og Nello på prominent vokal.

Så var tidspunktet åbenbart komme til at annoncere at ”Vi spiller ét langt sæt, ca. 2 x 45 minutter – i hvert te’fal. La-da-dai-di-di!”

Karbonaden

Herefter var det så Kent Thomsens tur til at være hovedsanger i Kasper Bach og Kent Thomsens nummer fra Så’n er dét, nemlig den uforlignelige kærlighedssang ”Karbonaden i mit liv”, der gled ned som en saftig, varm krebinet.

Henrik Hansen

Men så kom der andre ting på panden, nemlig klassikeren ”The ballad of John Henry” i T-N-H’s eget arrangement, som det kan høres på Three chords & the truth.

Afslutningsvis blev publikum trakteret med den sidste skæring fra Three chords & the truth, nemlig det hjerteskærende Elmore James-nummer ”The skies is crying”.

Her hørtes Nello som hovedsanger, fornemt suppleret af Kent Thomsens uforlignelige guitarspil med indlagt overfed guitarsolo og Henrik Hansens diskrete mundharpe.

Ekstranumre

Så var det slut. T-N-H takkede af, men det dedikerede og entusiastiske publikum fik klappet trioen ind igen, og så fik de fremmødte to længerevarende ekstranumre.

Faktisk havde T-N-H allerede overskredet de berammede 2 x 45 minutter, men nu kastede de sig blandt andet ud i en forrygende version af ”Skraldemand blues”, der er afslutningsnummeret på Så’n er dét.

Her overbragte både Kent Thomsen og Henrik Hansen publikum de fremmeste guitar- og mundharpetoner, godt støttet af Nellos solide basspil. Desuden var der lige Kent Thomsens udtryksfulde vokal, der er værd at lægge mærke til.

Så’n er dét fremføres ”Skraldemand blues” udelukkende af Kent Thomsen på vokal og guitar, men det klædte også nummeret vældig godt at blive spillet af aftenens trio.

Små to timer

Alt i alt blev de fremmødte få denne aften trakteret med old-school blues-bidder af høj karat i hele små to timer.

T-N-H

T-N-H er en benhård trio, hvis medlemmer hver for sig og sammen har prøvet enhver tænkelig spillesituation gennem deres lange musikervirke, fra fuldt hus til næsten ingen publikummer.

De tre, der faktisk er blide som lam, har lært, hvordan man tackler enhver spillekontekst, og ét er sikkert: De spiller, og de giver alt, hvad de har i sig, lige meget om der færre end ti eller to hundrede publikummer foran dem.

Denne aftens koncert, der var præget af musikerskab på højt niveau, elegance, gennemført velspillet musik, humor og selvironi, var ingen undtagelse. Publikum fik virkelig “meget, men godt.”

Thomsen-Nello-Hansen kom, så, sejrede og leverede varen og mere til – mod alle odds.