Nyheder

Trouble Cats vender tilbage.

TR_catsDe fire gamle katte er rendt på hinanden igen i en århusiansk baggård og må erkende, at en kat har mange liv. Trouble Cats er tilbage i den oprindelige besætning og rykker ud på scenerne med ny energi og blues, jump og rootsrock for fuld skrue.

Det begyndte i 1987. Årtiet, hvor trommemaskiner, synthesizere, blazere med skulderpuder og cafépublikum med new wave-attituder var tidsåndens fremmeste udtryk. Modreaktionen måtte komme. Og den hed ”the blues”. Ned til rødderne.

Der var gang i bluesscenen i slutningen af 80erne. Det er der også i dag. Efter mange år, hvor de fire oprindelige medlemmer af Trouble Cats har haft travlt med andre orkestre og andre job, gendanner de nu det gamle band. Trouble Cats ”classic” er tilbage, og kvartetten er spillelystne som aldrig før.