Anmeldelse: Jesper Theis: Narrow line (Straight Shooter SHOT 019)

Af Peter Widmer

Narrow line er debutalbummet fra den nordjyske bluesmand, guitaristen, sangeren og sangskriveren Jesper Theis, der for nylig har forlagt residensen til Spanien.

Jesper Theis tager sit udgangspunkt i den akustiske delta blues, men viser her, at han også er på sikker grund i mere elektrificeret sammenhæng, og Jesper Theis spænder således vidt.

Der er med andre ord absolut intet støvet over dette fine album, der både rækker tilbage til svundne tider og samtidig er nutidigt i sit udtryk.

Albummet er forbilledligt produceret af mundharpemanden, produceren og pladeselskabsindehaveren Peter Nande. Lyden er varm, og alt står knivskarpt på samtlige tolv skæringer. Indspilning af Narrow line står Tomi Leino og Peter Nande for.

Jesper Theis, der blandt andet skal have ros for sin gode diktion og tackling af det engelske sprog, har skrevet fire numre, Peter Nande, der også lægger mundharpe til på de fleste numre, har leveret to, mens Peter Nande & Jesper Theis står for to kompositioner.

Desuden høres to traditionals, og dertil kommer et Son House-nummer samt en fin, modig og vellykket fortolkning af Tom Waits-nummeret ”Fumblin’ with the blues”.

Narrow line er indspillet i den finske bluesguitarist Tomi Leinos studie i Finland gennem to sessions: En akustisk med Jesper Theis & Peter Nande og en mere elektrificeret med band.

Sidstnævnte er under medvirken af de to glimrende Tomi Leino Band-musikere Mikko Peltola (trommer) og Jaska Prepula på kontrabas. Ydermere høres Tomi Leino lejlighedsvis på guitar. Desuden bidrager Jesper Munck Mortensen fra tid til anden på trombone.

Man spidser umiddelbart positive ører allerede fra første skæring. Straks er man suget ind i Jesper Theis’ musikalske univers, og dér er rart at være.

På åbningsnummeret – den akustiske Jesper Theis-komposition ”Devil and the deep blue sea” – blander Peter Nandes ekspressive mundharpe sig smukt med (slide-)guitartonerne fra Jesper Theis, der med behagelig, udtryksfuld vokal formidler teksten om et opløst forhold.

Det vuggende band-nummer ”Creepy woman” har en tiltalende fremdrift over sig med godt percussion-arbejde og fine guitartoner ved Tomi Leino.

Fortolkningen af Son House-nummeret ”Depot blues” fra 1942 er med flot vokal- og guitararbejde fra Jesper Theis, Jaska Prepulas kontrabas, Mikko Peltolas trommer og Peter Nandes mundharpe.

Her bliver originalversionen hævet et par gode takker op på et tidssvarende niveau, og dét er yderst klædeligt.

De to Jesper Theis-kompositioner – titelnummeret og ”Baby blue” – drejer sig begge om mand-kvinde-forholdets op- og nedture. Dels om at opføre sig særdeles ordentligt for at holde på sin udkårne, dels om misforståelser, savn og afsavn.

”Narrow line” har Jesper Theis’ klare vokal i centrum akkompagneret af sammes solide guitarspil, bas, trommer slået an med ”piskeris” samt Peter Nandes blide mundharpespil, mens solonummeret ”Baby blue” har Jesper Theis på udtryksmættede vokal og ditto slideguitar i fokus i skøn forening.

Tomi Leino fremturer sympatisk med et fint slideguitar-job på Peter Nandes sprælske ”Let’s jam up”, mens sidstnævnte fremtryller nogle utrolig spøjse mundharpetoner på sit andet nummer – ”The devil’s too strong”.

Den blidt duvende ”Lyin’ cheatin’ mama” har Tomi Leino på virkningsfuld el-guitar, og tekstmæssigt kan man kæde dette nummer samen med ”Creepy woman”.

På den herligt rokkende Peter Nande & Jesper Theis-komposition ”Bread and butter” får Jesper Munck Mortensen lov til at strække ud på effektfuld trombone, og sådan kan man blive ved.

Der er nemlig ikke ét eneste dårligt nummer på Narrow line, der stikker ud blandt dette års blues-udgivelser som et indbydende, interessant, helstøbt og givetvis langtidsholdbart værk af høj kvalitet.

Jesper Theis har sammen med sine glimrende medspillere lavet et fornemt, varmt og nuanceret debutalbum, der bør give genlyd både nationalt og internationalt.