Foråret er klar hos Crossroads i Vejle

Bluesforeningen i Vejle, Crossroads har linet fem koncerter op i deres forårsprogram. Programmet ser således ud:

Fredag 3/2 2012: Memo Gonzalez & The Bluescasters (US+D)

»300 Pounds of Texas Dynamite«

Memo Gonzalez & The Bluescasters er uden forbehold et af de mest spændende live blues bands, der kombinerer autentiske Texas Roadhouse blues med swing og rock ‘n’ roll påvirkninger til at levere en suveræn live optræden.

Deres samarbejde begyndte i 1995 og resulterede i mere end 1.000 koncerter i europæiske klubber og på internationale festivaler. Memo Gonzalez, der kommer fra Dallas, Texas, og hans kontinentale kolleger har arbejdet hårdt for deres inspirerende suverænitet, som er blevet optaget på “Live In The England”.

Det nye album blev indspillet på forskellige koncerter i løbet af en tur gennem England og bekræfter Memo Gonzalez & The Bluescasters fremragende ry som en dynamisk live band.

Bandet The Bluescasters’ historie startede i slutningen af ​​1980’erne, hvor Kai Strauss dannede Bluescasters.

Allerede i de tidlige år blev bandet inviteret til at optræde på festivaler over hele Europa. I 1995 blev den første cd blev udgivet.

Lørdag 17/3 2012: Ole Frimer Band (DK) featuring Palle Hjorth (orgel)

Ole Frimer Band har med tilføjelsen af Hammond fænomenet Palle Hjorth udviklet sig til et

formidabelt live band, der som ganske få europæiske blues-bands kan improvisere og spille op til hinanden.

Den århusianske sanger og guitarist Ole Frimer, tidligere frontmand for legendariske Blue Junction og makker med Peter Thorup, er nu på banen med sit nye Ole Frimer Band, bestående af topklasse musikere fra det jyske:

– Ole Frimer: guitar, vokal (Blue Junction, Peter Thorup)

– Palle Hjorth: keyboard- & orgel-ekvilibrist (Savage Rose, Poul Dissing m.fl.),

– Jesper Bylling: bassist (ex. Allan Olsen m.fl.) og

– Claus Daugaard: trommeslager (Shades Of Blue, Blue Junction m.fl.).

Bandet har med stor succes søsat en progressiv stil med rødder i blues og med elementer fra rock, jazz og fusion, men giver også god plads til traditionerne.

Ole Frimer Band er nu en af de mest efterspurgte bands i Danmark, når det gælder det blå univers, med koncerter på Skanderborg festivalen, Malmø Festivalen, Roskilde Jazz Festival, Nibe festivalen, Copenhagen Blues Festival og mange mange flere.

Lørdag 7/4 2012: Magic Slim & The Teardrops (US)

Efter en magisk aften i april 2011, hvor Magic Slim & The Teardrops “lagde CROSSROADS og Bygningen ned” var det en meget let beslutning:

“De skal bare spille her igen!” – og det gør de så!

Magic Slim er en levende blueslegende!

Han spiller rå intens blues – uden en masse pedaler eller andre dimser – simpelthen bare rå og ægte blues, som den skal spilles!

– og sammen med The Teardrops leverer han en intensitet, som man sjældent ser.

Allerede som barn viste Slim sit musikalske talent ved at synge og spille på piano i kirkerne i hans hjemstavn.

Og i 1955 tog han for første gang til Chicago for at spille med sin ven Magic Sam. Her lærte han at opbygge sin egen sound og spillestil, som har fulgt ham lige siden.

Du kan forvente en fantastisk aften med en af store, gæve kæmper fra bluesens verden, så gå ikke glip af dette arrangement – reserver dine billetter allerede nu!

Magic Slim er måske den største nulevende udøver af den ægte elektrificerede Missisippi to Chicago blues, som Muddy Waters og Howlin´ Wolf stod som eksponenter for. Magic Slim blev født som Morris Holt i Missisippi i 1937 og allerede i barndommen blev han venner han venner med Magic Sam og da han tog til Chicago i 1955 blev han optaget i Magic Sams band.

I 1967 startede han solo og grundlagde sit orkester the Teardrops, der har udgjort hans backing lige siden. Han pladekarriere begyndte i halvfjerdserne, men først i 1990 fik han kontrakt med Blind Pig og udsendte en stribe albums, der viser en Magic Slim som en sanger, der måler sig med Howlin’ Wolf og en guitarist, der måler sig med Muddy Waters.

Det er ikke for ingenting, at mange anser Magic Slim & The Teardrops for at være “The last real Chicago blues band”

Lørdag 5/5 2012: Kent Thomsen (Vestjylland) & De Dyre Drenge (DK)

Så er den god nok: »Kent Thomsen & De Dyre Drenge« udgiver snart deres første album. Arbejdstitlen er ”Blues paa Dansk…” – om det bliver den endelige titel vides ikke endnu.

”Musikken er lånt i Amerika, sangene kommer fra hjertet af” – og Jylland, mange af teksterne er nemlig på vestjysk. Handlende om f.eks. den farlige cocktail af pløjestævne og for mange Gule Ærter i ”Plovstæwn’ Boogie”. Eller om det dobbelt trælse i, at konen vælger lige netop skraldemanden at stikke af med i ”Skraldemand Blues”.

Gysende, nye og for TV-seerne hidtil hemmeligholdte aspekter af det at være en bonderøv.

En vemodig, underspillet udgave af ”Sangen om Larsen” og et mere moderne bud på Povl Dissing og Laus Bengtsons ”Godt nyt i dag” udvider begrebet Blues på dansk, som yderligere perspektiveres af Kent Thomsens egen work-song ”Så’n er dét”.

Orkesteret er det samme siden 1985, Niels Ole Thorning, tangenter, Niels ”Nello” Mogensen, bas, og Per Kolling, slagtøj. Desuden medvirker en række gæster, bl.a. Lei og Lupe Moe og Johnny Madsen.

De allersidste små takes laves i nærmeste fremtid, så venter mixning og mastering, så et endeligt udgivelsestidspunkt er endnu ikke fastlagt, men i løbet af Q2 eller Q3 2011 er et realistisk bud, mener Kent Thomsen.

Lørdag 2/6 2012: Alan Haynes (Texas, US) featuring special guest star (DK)

Man fristes til at bruge klichéen; ”Austin’s bedst bevarede hemmelighed”, men i netop Alan Haynes’ tilfælde kan det ikke være mere rammende.

En beskeden, ydmyg, hårdtarbejdende blues musiker, der aften efter aften, er at finde på scenen i de små klubber på legendariske 6th Street i Austin, eller rundt omkring i ”The Lone Star State”; Texas.

En sand ”anti star” men mere respekteret end nogen, af netop stjernerne. En ’Guitaristernes guitarist’ – hvorfor han adskillige gange har stået på scenen med de allerstørste blues notabiliteter; Stevie Ray Vaughan, Albert King, Buddy Guy, Albert Collins, Bobby ”Blue” Bland, Otis Rush, John Lee Hooker, The Fabulous Thunderbirds og ikke mindst Johnny Winter, som han tillige har indspillet med og erklærer som sin største inspirationskilde. En inspiration der både høres på Haynes’ sjælfyldte sang og ualmindeligt virtuose guitarspil.

Alan Haynes’ udstråling, virtuositet og imponerende musikalske overskud, tryllebinder selv det mest kræsne blues publikum. Et publikum blandt hvem han bruger næsten ligeså meget tid med sin guitar som han gør oppe på scenen.

Et samspil med publikum der på fornemste vis understreges af følgende anmeldelse fra Jelling Musikfestival 2009 (af Leif Baun):

Guitar- troldmand i øjenhøjde..!

Selvfølgelig kommer vi for topnavnenes skyld. Men en del af ideen med Jelling Musikfestival er også paletten: 80 koncerter. Og hvis man dykker ned på de mindre teltscener, bliver man næsten med sikkerhed overrasket. I år stod et af “fundene” på ny scene søndag aften.

Hvem i alverden er Alan Haynes?

Jo, han er altså en forrygende bluesguitarist fra Texas. Han spillede de gode gamle standardnumre men med en fingernem virtuositet, der kun kunne forbløffe. Det var som om, han kunne spille hvad som helst. Eric Clapton kunne også noget af det, men det er længe siden, han har spillet sådan. Alan Haynes’ røde Fender guitar blev pisket gennem en imponerende variation af lyde, og det endda uden at skifte guitar mellem hvert nummer. Publikum var begejstret og klappede efter hver solo! Det siger meget om mandens evner.

Ellers omgav han sig ikke med de store faldballader og stjernenykker. Der var ikke andet end den gode gammeldags – og svære – rocktrio med guitar, bas og trommer. Hele grejet kunne vel være i et folkevognsrugbrød, hvis det blev pakket rigtigt.

Blues hører nok hjemme på de små teltscener, og her var en usædvanlig nær kontakt med publikum. Haynes søgte den selv. Han stod to meter fra de nærmeste med øjenkontakt under sangene.

Han kunne tydeligvis spille uden at kigge. Soli og akkorder blev afleveret med største lethed, elegant og med nydeligt doseret showman-ship.

På forhånd forlød det, at han var ualmindelig sympatisk, og det holdt stik!

Vi mødte en af bluesmusikkens arbejdsmænd. Han har nok ikke haft albuerne til at blive rigtig stjerne, men han ser ud til at trives med åbenlys glæde ved at få lov at spille for et publikum på et niveau, som han i virkeligheden er alt for dygtig til at færdes på.


Læs om billetkøb og mere på foreningens hjemmeside www.crossroads-vejle.dk