Succesfulde festivaler i Horsens, Fredrikshavn og Odense

I den netop afsluttede weekend var der bluesfestival i både Frederikshavn, Horsens og Odense.

I Horsens slog man alle rekorder, hvor Blueskartellets sjette bluesfestival i Horsens trak gæster fra hele landet

– Suveræn stemning. Et overvældende flot besøgstal. Forrygende koncerter med noget for enhver smag. Kort sagt: Vores mest succesfulde festival til dato.

Formanden for Blueskartellet i Horsens Carsten Mellson gør glad og gerne status efter fredagens og lørdagens Bluesfestival på Horsens Ny Teater og Kulisselageret. Med i alt ca. 1000 publikummer fordelt over de to dage slog festivalen sin egen rekord med flere længder – og en god del af gæsterne er kommet langvejs fra….

,

Verdensklasse blues og rocklegender mødes i Frederikshavn

Frederikshavn Bluesfestival har fået vokseværk, så den nu foregår over 2 dage. I den forbindelse er showet med de 11 bands flyttet ind i bymidten til bedre egnede lokaler. Fredag 4. og lørdag 5. november er det Nordjyllands regionale spillested “Det Musiske Hus”, der danner rammen om dette års overflødighedshorn af medlevende musik. Hovedparten af de optrædende er fra USA, men også Italien, Sverige, Norge og Danmark er repræsenteret.
De store musikalske oplevelser, den fantastiske stemning og atmosfære har altid været festivalens varemærke. Det er for mange meget mere end “blåt” musik, og med dette års program af svedig og intim blues i alle dens herlige afskygninger må selv den mest kræsne overgive sig. Fælles for dette års kunstnere er, at de er helt i top på hvert deres felt, og festivalen har i år hele 4 spændende Danmarkspremierer på plakaten…