,

Album: Tim Lothar: Stories

Den danske blues-trobadur Tim Lothar har udsendt sit tredie solo album “Stories”.
Tim modtog tilbage i 2008 prisen som “Årets bluesnavn”. Måske lidt overraskende for nogle, men absolut fortjent og iøvrigt godt set af Copenhagen Blues Festival, som hvert år uddeler den prestigefulde pris. Tim har spillet blues i over 20 år i flere forskellige konstellationer. Bl.a. huskes han stadig med stor glæde som den fremragende trommeslager i bandet “Lightnin’ Moe” og som trommeslager når diverse udenlandske artister har besøgt Danmark.

,

Ølsmagning og Bluesjamboree på Frederiksberg

Ølsmagning og Bluesjamboree
Onsdag 16/5 på Cafe Bartof Nordre Fasanvej 46 2000 Frederiksberg , kl. 19.00

Så kan du komme til en spændende og underholdende ølsmagning med Mik Schack, efterfulgt af en forrygende bluesjamboree.

Ølsmagningen består af 5 spændende øl og et finurligt foredrag og varer til ca. 20.30

Omkring kl. 21 går musiken igang. Bandet består af:
Peter Nande – Vokal, mundharpe, baljebas, skeer, jødeharpe, perc….
Tim Lothar – Vokal, guitar
Mik Schack – Vaskebrædt
David Larsson (Spirituskaliffen) – Cajon

Prisen for ølsmagning, foredrag og bluesjamboree er kun 175kr.
Hvis du har lyst, kan du mødes med Mik, Tim, Peter og David i Bartof Café kl.18 og spise lidt mad før smagningen starter.

Køb billet på dette link: http://billetto.dk/da/events/oelsmagning

Robert Johnson i 100 år

Den legendariske bluesmusiker ville være fyldt 100 år den 8. maj. Uden hans indspilninger fra sidste halvdel af trediverne ville beatmusikken havde lydt helt anderledes. Johnson har også været stilskaber og inspiration af flere danske bluesartister. Bl.a Troels Jensen, HP Lange og Tim Lothar for blot at nævne et par navne. Hundredeårsdagen kommer selvfølgelig ikke til at gå ubemærket hen….

Spiser berliner i Berlin – Indtryk fra European Blues Challenge.

Den danske bluesmusiker, Tim Lothar har været i Tyskland og repræsentere de rød/hvide farver ved den netop afholdte European Blues Challenge konkurrence. Konkurrencen er den første af sin art i Europa og nedenstående indlæg er en ganske spændende beretning fra den største “messe” for europæiske bluesartister, arrangører og branchefolk.

af Tim Lothar.

Fantastisk at være med i første European Blues Contest. Masser af god musik fra masser af lande, fra Finland i nord til Sicilien i syd.

Som eneste solo deltager havde jeg mine betænkeligheder. EBC havde valgt ikke at dele musikken op i to kategorier, solo/duo og bands, som der ellers gøres i det amerikanske International Blues Challenge. Men heldet ville at jeg skulle på scenen efter tre optrædender med power-blues bands, så det forsøgte jeg at udnytte ved at bygge mine tyve minutter på scenen op, stille og roligt, med nogle nye sange, og historierne bag dem…