And the winners are …

Tekst: Jakob Wandam

Fagjuryen har voteret, og dette års vindere af Danish Music Awards Blues er fundet. Modsat tidligere år – og ulig de fleste musikpriser – skal man i år ikke vente til selve prisuddelingen den 12. august med at finde ud af, hvem modtagerne af DMA Blues-statuetterne bliver.

Danish Music Awards Blues uddeles af JazzDanmark og ROSA – Dansk Rock Samråd. Både de nominerede og de endelige vindere er udvalgt af den fagjury, som JazzDanmark og ROSA har sammensat.

I år består juryen af Kjeld Lauritsen (musiker), Søren Lindholt Hansen (formand, Den Blå Festival), Jostein Forsberg (festivalchef, Notodden Blues Festival), Claus Vittus (kulturjournalist), Bryan Hembree (musiker og medstifter af Fayetteville Roots Festival) og Lea Thorlann (musiker).

Årets Danske Bluesudgivelse

Der uddeles Danish Music Awards i to blues-kategorier. De nominerede til Årets Danske Bluesudgivelse var:

  • Mike Andersen: One million miles (læs anmeldelse her)
  • H.P. Lange Big Gumbo: I feel fine (læs anmeldelse her)
  • Big Creek Slim & the Cockroaches: Ramblin’ Big Creek (læs anmeldelse her)
  • Thorbjørn Risager & the Black Tornado: Come on in (læs anmeldelse her)

– Og prisen for Årets Danske Bluesudgivelse 2020 går til: H.P. Lange Big Gumbo: I feel fine.

Juryen begrunder valget således:

“Traditionerne tilsat personligt krydderi og stemme med charmerende banjo, violin med mere bag solid guitarspil der kommer rundt i cajun, ragtime og deltablues. Dette er en meget god og spennende plate. Den er tidsriktig med sin nøysomme blanding av blues, folk, bluegrass og gospel – for å nevne noe av det dette albumet favner over. I mange sammenhenger vil dette bli omtalt som Americana. Bandet er meget godt og musikken svinger som den skal og bør. I Feel Fine er en glede å lytte til og musikernes forståelse for musikk fra de amerikanske sørstatene skinner tydelig igjennom og løfter denne platen langt over
gjennomsnittet.”

“This embodies the roots of blues. The acoustic instrumentation ties it to the acoustic Delta Blues tradition. The tone, the structure, and instrumentation.”

Blues Liveprisen

I kategorien Blues Liveprisen var de nominerede:

  • Mike Andersen
  • H.P. Lange Big Gumbo
  • Thorbjørn Risager & the Black Tornado
  • The Cornbread Project

– Og vinderen af Blues Liveprisen 2020 er: Mike Andersen.

Mike Andersen
Foto: Frank Nielsen

Juryens begrundelse lyder som følger:

“Mike Andersen har nok af gode historier og gode sange i sin guitarkasse til at kunne holde publikums opmærksom i dette nøgne arrangement, hvor han sidder helt alene med sin guitar, lidt støvletramp og en soulstemme, der står skarp. Cadeau for at turde springe ud som solo-artist
og storyteller.”

“Ingen tvivl om at han er et af Danmarks stærkeste kort på bluesscenen.”

Ceremoni i Randers

Vinderne vil få overrakt deres priser ved DMA Blues-ceremonien i Turbinen i Randers den 12. august. Her vil der også være musikalsk underholdning med Gustaf Ljunggren og Casper Simonsen som husorkester, og mon ikke der også kommer musikalske bidrag fra prisvinderne (læs mere her)?

Peter Astrup, Årets Hoochie Coochie Man
2018
Foto: Frank Nielsen

Ved fejringen i Turbinen vil endvidere en tredje pris blive overrakt, nemlig ildsjælsprisen Årets Hoochie Coochie Man/Woman. Denne hæder “gives til en person, der i det forgange år har gjort noget særligt for bluesmusikken i Danmark. En person uden hvis indsats blues- og rootsmusikken i Danmark ville have været en eller flere oplevelser fattigere.”

Modsat de to førstnævnte priser er der ikke offentliggjort nominerede til denne pris, som alle blues-interesserede har haft mulighed for at indstille modtagere af. Og man må også vente til den 12. august med at finde ud, hvem Årets Hoochie Coochie Man/Woman 2020 bliver. Tidligere modtagere af prisen er koncert- og festivalarrangør m.m. Peter Astrup og musiker, pladeselskabsmand og arrangør m.m. Peter Nande.