Danish Blues Challenge (DBC) 2017 fandt som sidste år sted i Kedelhuset, Silkeborg, og var arrangeret af Jysk Blues Netværk.
Silkeborg Rhythm’n Blues Association stod for den praktiske afvikling, der som sidste år forløb problemfrit.
I år var der tre konkurrerende navne, nemlig Fried Okra Band, Nellie B.M. & Møller samt Blik.
Vinderen af DBC 2017 blev Fried Okra Band.
Begrundelse
Juryen, der består af tre personer, annoncerede via et af jurymedlemmerne følgende fra scenen:
”Det har været meget svært for juryen at nå frem til et resultat.
Men: Grundet det, at DBC’s kriterier: Blues-originalitet, instrumentalt talent, vokalt talent og sceneoptræden til fulde er opfyldt, er vi nået frem til den konklusion, at vinderen af DBC 2017 er: Fried Okra Band!
På andenpladsen lander Nellie B. M. & Møller, og på tredjepladsen har vi så Blik.”
DBC 2018 finder sted i Randers.
Nedenfor kan du se fotos fra de tre deltageres optrædener. Først Blik:
Fried Okra Band:
Nellie B.M. & Møller: