Af Peter Widmer
Vestbo Trio, der består af Michael Vestbo på elektrisk og akustisk guitar, Eddi Jarl på trommer, perkussion og harmonium samt Jesper Smalbro på kontrabas og el-bas, blev etableret i 2007, så vidt jeg ved.
– Det er korrekt. Som så mange andre bands startede vores, da vi gik på konservatoriet i Aarhus på samme årgang, så det er simpelthen så hyggeligt, som det næsten kan være.
– Der er jo mange koncerter på konservatoriet, hvor man skal stable ét eller andet på benene, og så startede det med, at jeg begyndte at spille nogle af mine numre stille og roligt med Eddi og Jesper.
– Og så har det ligesom kørt på hyggeblus i nogle år. Vi lavede en ep i 2010, som ikke på den måde er det helt vilde, men det var vores første forsøg på at lave noget.
Produceret
– Efter det kunne jeg mærke, at jeg havde fået blod på tanden i forhold til at udvikle det, og dén var Eddi og Jesper helt med på.
– Derefter ramte vi hovedet på sømmet i 2012 med vores første fuldlængde-udgivelse Less talk, der er produceret af Vestbo Trio og Dennis Ahlgren. Sidstnævnte har blandt andet produceret for Tina Dickow.
– Vi ville gerne se, hvad der skete, når man tager instrumentalmusik og en singer/songwriter-producer og sætter dem sammen og laver en plade. Hvordan kommer det til at lyde? Og det var ligesom det, der startede det for os, og så har det kørt siden.
– Det fedeste ved at udgive sin egen musik er, at i starten, når man udgiver en plade, tænker man: ”Neej altså! Næste gang skal vi lave … !” Hver gang, man har et output, inspirerer det en til, hvad man så kan lave næste gang.
Rullemenu
På Apple Music er alle jeres udgivelser kategoriseret som jazz – undtagen jeres ep fra 2010, der er rubriceret som rock. Mon du har en kommentar til dette?
– Ja, det har jeg. Den primære kommentar er jo faktisk det dér med, at når man sender sin musik til Apple Music og Spotify og alle de dér steder, skal du forestille dig, at der står ”Indtast genre,” og så er der en rullemenu så lang som et ondt år.
– Her skal man så finde én mærkat, som man kan sætte på den relevante udgivelse, og det er simpelthen så svært at finde ud af, hvad man skal vælge.
– Vores første plade blev så rubriceret som rock, men vi syntes alligevel, da den første plade kom, at det var den dér jazz-tilgang, eller den dér jazz-label, der passede til.
– Især kommer Doppler effect, vores nye fællesudspil med Uffe Steen Trio, ind under jazz. Alle Uffe Steens udgivelser står i øvrigt under jazz, så den var sikker denne gang.
Hugo Rasmussen
– Man drukner måske knap så meget på en iTunes Top 10, hvis man udkommer med en jazzplade. Der udkommer simpelthen så mange ”pop up-plader,” og vores lille plade drukner jo i Coldplay og U2 og alt muligt andet.
– Faktisk er der en sjov historie. Da vi udgav While you were gone – vores seneste plade – kravlede den opad på iTunes Top 10 inde på jazz-kategorien, og den nåede op til andenpladsen, og jeg tænkte: ”Nu! Nu er det nu! Nu er den der!”
– Imidlertid døde den legendariske danske bassist Hugo Rasmussen, og så sagde det bare ”wrooom,” og alle de plader, han var med på, fyldte jo hele Top 10-listen. Han skulle lige have ventet en dag mere, siger Michael Vestbo med en lun latter.
– Men næste gang er den der, håber jeg da!
Mark Knopfler
Marie Ravn skriver på DR’s hjemmeside den 12. november 2017, kl. 14:00, at Vestbo Trio på to dage sidst i 2017 indspillede en ny cd, der udkommer senere i år, i selveste Mark Knopflers (Dire Straits) studie i London. Mark Knopfler er en af dine største guitarhelte. Synes du, at dette reflekteres i den måde, du spiller guitar på og skriver musik på?
– Ja, Mark Knopfler har påvirket mig meget, og med hensyn til min måde at spille på og skrive musik på, må jeg sige ja, det synes jeg faktisk, for det, som jeg prøver at lave, er instrumentalmusik, der har nogle af de kvaliteter, som jeg også synes, at Mark Knopflers guitarspil har.
– Jeg hverken kan eller skal lave en Mark Knopfler-plade, men hans tonesprog og måde at spille på er jo en del af min musikalske bagage, kombineret med alt det andet, jeg har fået fyldt på, blandt andet hos Uffe Steen, der var min lærer på konservatoriet i flere år.
– Jeg synes, at der er noget med det dér med at prøve at lave noget, som er smagfuldt. Man må træffe nogle æstetiske valg.
– Jeg kan ikke spille tyve toner på et sekund alligevel, så jeg har valgt at gå nogle andre veje, og den beslutning har Mark Knopfler nok også taget på ét eller andet tidspunkt, ler Michael Vestbo.
Stemning
– Jeg synes, at der er noget dér.
– Det er noget med fokus på melodi og det dér med, at en guitarsolo kan være stemningsfuld.
– Man kan lige så godt gå efter noget stemning, fremfor at gå efter noget guitarlir.
– Jeg synes, hvis jeg nu skulle sætte en lille fjer i hatten på mig selv, at der i hvert fald er nogle steder, hvor vi rammer dét med vores trio.
Jazz-kørekort
Du har tidligere fortalt mig, at du ikke vurderer Vestbo Trios musik som værende særlig ”jazzet,” trods det, at der er jazz-elementer i det, I laver. Der står desuden i en af jeres pressemeddelelser, at ”Man behøver ikke det store jazz-kørekort” for at få glæde af Vestbo Trios musik.
– Det er simpelthen fordi, at hvis man ser et billede af tre gutter med en kontrabas, en guitar og nogle trommer, er der rigtig mange, der tænker: ”Det dér er en jazztrio,” griner Michael Vestbo.
– Man når lige at pakke kontrabassen ud, og så er manges reaktion: ”Åh nej! Det er en jazztrio!”
– Og der er ét eller andet med, at fordi vi nu ikke er jazzmusikere, går det for mig nok tilbage til tiden, fra før jeg kom på konservatoriet og fik kendskab til jazz, hvor det med jazzmusik nok var lidt af en lukket klub for mig.
– Jeg vidste ikke rigtigt, hvad der foregik, og – uden at genere nogen – til en jazzkoncert synes jeg også, at det for mig godt kan virke lidt som noget, der lukker sig om sig selv.
Kommunikere
– Er det interessant, at tre gutter stiller sig op og spiller noget musik? Det kommer jo an på så meget, men i Vestbo Trio har vi i hvert fald tænkt, at det ikke som udgangspunkt er interessant.
– Man bliver nødt til at være bevidst om, at når man stiller sig op og spiller musik på en scene, så er det for at kommunikere noget ud til det publikum, som er der.
– Så det er det, som vi gør noget ud af, og det er helt ned til sådan nogle lavpraktiske ting som at prøve at være en døråbner, så folk kan se, hvad det egentlig er, der sker på scenen i løbet af sådan en koncert.
– Den måde, musikerne kigger rundt på hinanden på og så videre. Vi prøver at tage folk lidt i hånden og prøver at vise dem, hvad det egentlig er, der foregår.
– Det er dét, vi altid har savnet i det dér jazz-noget. Det bliver sådan lidt solo på solo og meget, meget langt. Det er i hvert fald der, jeg kommer fra.
Det brede publikum
Hvad er det, Vestbo Trio kan med jeres instrumentalmusik?
– Vi prøver at lave instrumentalmusik, som folk kan nyde, på samme måde som folk sætter en Bob Dylan-plade på og nyder den.
– På samme måde som folk lytter til hele den dér americana-bølge, der kører nu. Der er jo for eksempel Jonah Blacksmith og alle mulige andre fede danske artister, der laver musik, der lyder af USA.
– Vi vil i Vestbo Trio gerne prøve at vise, at selv om vores musik er uden sang, så er der kvaliteter i vores musik, som det brede publikum også kan få noget ud af.
– Så ved jeg godt, at der er nogen, der vil sige, at man ikke skal sigte efter det brede publikum, men jeg vil netop gerne spille for det brede publikum, ler Michael Vestbo overbevisende.
Ikke muzak
– Jeg vil faktisk gerne spille for nogen. Det har ligesom altid været udfordringen for denne her genre, Vestbo Trio bevæger sig i, i hvert fald i Danmark, så det er det, vi prøver at komme til.
– Jeg forsøger ikke at skrive instrumentalmusik for almindelige mennesker, men nu har jeg gjort det alligevel. Ikke på en dum måde, men på en intelligent måde.
– Det er jo ikke sådan noget supermarkedsmusik, vi laver, det er ikke muzak, det er musik, slutter Michael Vestbo lunt.
Der er al mulig grund til at dykke ned i Vestbo Trios mangefacetterede musik, der bør appellere til de fleste, og som beriger lytteren med nogle fabelagtige lydmalerier.
Fang Vestbo Trio live og læg øre til deres indspilninger.
Vestbo trio har udgivet følgende skiver – alle på eget pladeselskab Hound Dog Records:
- Ep (2010) (DHRCD 001)
- Fuldlængdeudgivelsen Less talk (2012) (DHRCD 002)
- Ep’en Flowmotion (2013) (DHRCD 003)
- Fuldlængdeudgivelsen While you were gone (2015) (DHRCD 004)
Desuden udkommer fælles-cd’en Doppler effect med Uffe Steen Trio og Vestbo Trio på Hound Dog Records sidst i marts måned i indeværende år.