Grarup Allstars leverede et brag af en koncert

Grarup Allstars

Tekst & foto: Peter Widmer

Lørdag den 2. februar 2018 ramte stjernebandet Grarup Allstars Ollerup Forsamlingshus i Vester Skerninge på Sydfyn.

Med sangerinden Margrete Grarup i front spillede guitaristen Uffe Steen, saxofonisten Niels Mathiasen, trommespilleren Esben Bach, bassisten Niels Nello Mogensen og orgelmanden Rasmus Stenholm sig igennem to forrygende sæt.

Orkesterets sædvanlige tangentbestyrer Palle Hjorth var denne aften optaget af andet spillejob, men Rasmus Stenholm gjorde mere end god fyldest med indfølt, ekvilibristisk spil på sit Hammond B3-orgel.

Rasmus Stenholm har i øvrigt spillet med Grarup Allstars flere gange, og det har han gjort på glimrende vis. Desuden er han i denne sammenhæng nået dertil, at han tilføjer orkesteret et klædeligt skud af sit helt eget take på musikken.

Veloplagte

Niels Mathiasen

Ollerup Forsamlingshus er et ganske lille, hyggeligt sted med et yderst imødekommende, venligt og hjælpsomt personale, god stemning over hele linjen og gode lyd- og lysforhold. Her er kort sagt rart at være. Med aftenens 70 veloplagte publikummer var der endvidere fyldt godt op.

Dørene åbnede for publikum kl. 18, kl. 19 var der spisning, og cirka 20.30 entrerede Grarup Allstars scenen. Orkesteret startede lige på og lagde hårdt ud med en fornem udgave af publikumsfavoritten ”Playing with my friends.”

Her var der, som resten af aftenen, usvigeligt sikre vokalpræstationer fra Margrete Grarup og virkelig oplagt spil fra resten af orkesteret. Tilmed blev publikum diverteret med en flot solo ved Uffe Steen.

Herefter fulgte ”That’s what love can do” med fine solopræstationer fra Rasmus Stenholm, Niels Mathiasen og Niels Nello Mogensen.

I fin form

”Please send me someone to love” viste blandt andet en Esben Bach i fin form, såvel som Margrete Grarup virkelig fik sunget igennem.

Rasmus Stenholm

Med ”I’d rather drink muddy water” var det tid til at få publikum involveret, og dén var de helt med på, så der var vokal call-and-response for alle pengene.

Margrete Grarup styrede slagets gang med autoritet og med førertrøjen på.

Desuden brillerede Rasmus Stenholm med en fornem solo. I det hele taget tilføjer Rasmus Steenholms brillante og opfindsomme Hammond B3-spil Grarup Allstars et fint twist, der virkelig ligger godt i ørerne.

Ydermere var Uffe Steen i fokus med en dæmpet solo akkompagneret af de andre musikeres – og publikums – fingerknips, men så trykkede han den virkelig af, og de store smil kom frem både hos musikere og publikum.

Dans

Uffe Steen

Det vuggende instrumentalnummer ”Moanin” fulgte, og her kastede flere publikummer sig ud i dans, hvilket absolut ikke var den eneste gang denne aften.

Grarup Allstars fulgte dette nummer op med en ny komposition, nemlig den vuggende ”So dark and so long” med tekst og musik af Niels Nello Mogensen.

Her var der i øvrigt virkningsfuldt, fælles vokalarbejde ved Grarup og Mogensen samt fine solo-indsatser fra Uffe Steen og Niels Mathiasen.

Og nu blev dansegulvet endnu mere fyldt. Faktisk var det svært at se musikerne for de mange begejstrede, danseglade publikummer, men det skal absolut ikke lægges nogen til last.

Mere nyt

Det klæder Grarup Allstars med nyt på repertoiret, som også det følgende nummer, James Taylors ”Steamroller” fra 1970, der blev leveret i et fint, velkrydret arrangement.

Med svuppende orgeltoner, en snerrende guitarsolo og fine sax-indsatser fik nummeret nyt liv, så ikke et øje var tørt.

Et meget påskønnende publikum havde svært ved at slippe aftenens orkester, men med ”Steamroller” var det første af to sæt slut, og så var der pause.

Hvis nogen i øvrigt skulle være i tvivl, har Grarup Allstars virkelig fået helt hold på sig selv og vokser stadig støt.

Tindrende trio-arbejde

”Ain’t nobody’s business” åbnede andet sæt, og her var kun Margrete Grarup, Niels Nello Mogensen og Niels Mathiasen involveret.

Niles Nello Mogensen

Med andre ord var alt nedbarberet med fornemt vokalarbejde fra Margrete Grarup, lejlighedsvis godt suppleret af Niels Nello Mogensens røst og flot saxofonspil ved Niels Mathiasen.

Niels Nello Mogensen fik desuden sparket en fin bassolo ind, og nummeret blev afsluttet med en virkningsfuld duo-vokalpræstation. Kort sagt var det et tindrende trio-arbejde, der blev leveret.

En lettere omarrangeret udgave af ”Freedom is just beyond the door” fulgte, og her stak Niels Nello Mogensens vokal atter snuden frem, mens Margrete Grarups fornemme fraseringer gik lige ind med punch.

Uffe Steen var fremme med atter en betagende guitarsolo, såvel som Rasmus Stenholm brillerede med sit virtuose spil i en overfed solo med toner af næsten kirkeorgelagtig stemning og tilføjede nye facetter til bandets musik.

Tog kegler

Så var der swingende soul på menuen i form af Aretha Franklins ”Won’t be long”, og det var noget, der tog kegler.

Nu blev der nemlig fyldt helt op på dansegulvet, og det var i det hele taget tydeligt aftenen igennem, at den positive energi, publikum udstrålede, kom igen fra scenens yderst tændte musikere, så det var en sand fornøjelse.

Imidlertid var det lyttetid med næste nummer, nemlig George Gershwins ”Summertime”, der blev leveret aldeles overbevisende med en fremragende vokalpræstation af Margrete Grarup.

Så var det tid til endnu et instrumentalnummer, ”Swinging shepherds blues”, og sandelig om ikke folk kom på dansegulvet igen, og det i dén grad, til dette duvende nummer, der virkelig swingede.

Jazzet

Margrete Grarup

Dernæst blev der skruet ned for de swingende toner med den næsten jazzede ballade ”Since I fell for you”. Her viste Margrete Grarup atter sit store format og betagende fraseringer, og man tog sig selv i at tænke: ”Sikken en stemme!”

Med andet sæts sidste nummer – ”Down in Mississippi” – kom der folk på dansegulvet igen-igen, og både de dansende og de ikke-dansende publikummer var vilde af begejstring.

Nummeret havde fået en lidt anderledes drejning end hidtil hørt med ny energi og intensitet tilføjet.

Uffe Steen var igen fremme i skoene, Rasmus Stenholms orgeltoner var prominente, og Margrete Grarup sang med både kraft og finesse, men så var aftenens koncert slut.

Ekstranumre

Publikum kunne dog ikke få nok, og Grarup Allstars kvitterede da også med to glimrende ekstranumre, nemlig ”Time’s gettin’ tougher than tough” og ”Dr. Feelgood”.

Dansegulvet blev atter fyldt, Uffe Steen strakte ud med en hæsblæsende solo, og hele orkesteret må siges at have givet sig selv 100 % og lidt til denne aften.

Grarup Allstars

Nu er orkestermedlemmerne ingen vårharer, men denne aften spillede de med ungdommelig energi og med et utroligt overskud. Faktisk står denne koncert som den bedste af de mange, man har kunnet opleve med dette orkester, og det siger ikke så lidt.

Grarup Allstars leverede med andre ord et brag af en koncert og blæste publikum i Ollerup Forsamlingshus bagover med deres blues- og soul-orienterede musik leveret med styrke, sammenhold, gensidig respekt, topkompetence, udadvendthed, lethed og et utroligt drive.