Blueskartellets Ærespris til Ole Frimer

Ole Frimer, Carsten Mellson samt filialdirektør i BankNordik Horsens Peter Otto Nielsen.

Velbesøgt førstedag på årets bluesfestival i Horsens

Blueskartellet i Horsens uddelte fredag sin Ærespris. Det skete ved årets Bluesfestival på Horsens Ny Teater og Kulisselageret, og modtageren var den århusianske blues-musiker Ole Frimer.
Prisen, der er sponseret af Bank Nordik, uddeles til en dansk blues-musiker, der gennem mange år har gjort noget ekstra for den danske blues-scene, og består af en skulptur udført af Filip Møller.

Ole Frimer har været en central skikkelse i det danske blues-landskab i mange år. Han har vundet flere priser i blues’ens hjemland USA med sit tidligere band Blue Junction og fik desuden, i 2008, en Danish Music Award for årets bedste bluesalbum.

Spændende nye albums på vej

Flere af landets fremtrædende bluesartister er på vej med nye albums. Det gælder bl.a. Kenn Lending Blues Band og Shades of Blue, hvis plader ventes på gaden i løbet af november. Endvidere udgiver The Blues Overdrive nyt album i december og Thorbjørn Risagers næste album er på gaden i slutningen af januar 2012. Hold øje her på siden for yderligere info omkring disse spændende albums.

,

Verdensklasse blues og rocklegender mødes i Frederikshavn

Frederikshavn Bluesfestival har fået vokseværk, så den nu foregår over 2 dage. I den forbindelse er showet med de 11 bands flyttet ind i bymidten til bedre egnede lokaler. Fredag 4. og lørdag 5. november er det Nordjyllands regionale spillested “Det Musiske Hus”, der danner rammen om dette års overflødighedshorn af medlevende musik. Hovedparten af de optrædende er fra USA, men også Italien, Sverige, Norge og Danmark er repræsenteret.
De store musikalske oplevelser, den fantastiske stemning og atmosfære har altid været festivalens varemærke. Det er for mange meget mere end “blåt” musik, og med dette års program af svedig og intim blues i alle dens herlige afskygninger må selv den mest kræsne overgive sig. Fælles for dette års kunstnere er, at de er helt i top på hvert deres felt, og festivalen har i år hele 4 spændende Danmarkspremierer på plakaten…

,

Mixed ’N’ Fixed w/ James ‘Icepick’ Harman, Lloyd Jones m.fl.

KingBee exBLUESive – Mixed ’N’ Fixed w/ James ‘Icepick’ Harman, Lloyd Jones m.fl.
Søndag d. 30. okt. kl. 15:00 – 18:30 i Bygningen i Vejle.

af Bjarne Rask

Er du træt at regn og blæst – kom i Bygningen til blues fest..!

Det var så den let søgte indledning på skæve versefødder – nu til de skinbarlige fakta: Nemlig at KingBee exBLUESive og BYGNINGEN Vejle igen er klar med et stjernetræf af dimensioner, når en række prominente blues musikere fra ind- og udland Indtager scenen, og spiller sammen på kryds og tværs af landegrænser og eksisterende band sammenhænge…

Årets Danske Blues Navn 2011

Copenhagen Blues Festival blev onsdag skudt igang bl.a. med et brag af en koncert med John Primer på Vognporten/Huset i Magstræde (Se video nederst i artiklen). Fredag overrækkes prisen “Årets Danske Blues Navn 2011”.

Den officielle pressemeddelelse herom lyder som følgende…

Blues prisen “Årets Danske Blues Navn” går i år til H.P. Lange, sanger, guitarist og komponist.
H.P. Lange får prisen for sin betydelige indsats for den akustiske roots og delta blues musik.
Priskomitéen har lagt vægt på hans store indsigt i genren, på hans autencitet i fortolkninger af de gamle mestre såvel som i hans egen produktion, og ikke mindst på hans virtuose og karakteristiske finger-pickin´ teknik.

Prisoverrækkelsen finder sted ved en ceremoni fredag d. 30. sept. kl. 20 i Husets Café …

,

Copenhagen Blues Festival 2011 nærmer sig

Et af årets højdepunkter er Copenhagen Blues Festival. Den 11. udgave finder sted fra d. 28. sept. til d. 2. okt. Med festivalens 11. årgang bydes det blues interessede publikum indenfor på byens spillesteder til fem dages international og dansk blues af højeste karat. Festivalens musikalske mål er at finde en god balance mellem tradition og nye udtryk i bluesmusikken, og at dække blues’ens mange stilarter bredest muligt.
Som altid kan man finde de gode, gamle, kendte ‘blues veteraner’ side om side med en stribe nye, unge navne, som det er værd at holde øje med i fremtiden. Årets festivalprogram er på 55 koncerter på 20 scener rundt om i byen.
De fleste internationale navne finder man på Mojo og i Huset i centrum, og koncert tider ligger, så publikum kan nå mindst to af de spændende navne på samme aften, og flere, hvis man tager eftermiddagen med…

Chicago bluesman Willie “Big Eyes” Smith 1936 -2011

Endnu en af bluesmusikkens store skikkelser har forladt os. Det drejer sig om den Grammy vindende sideman Willie Smith. Dødfaldet kommer kun godt seks måneder efter at Pinetop Perkins forlod os, medhvilken “Big Eyes” i 2010 udgav pladen “Joined at the Hip”. Med netop denne udgivelse modtog de to herrer en Grammy i kategorien “Best traditional blues album”. Klik på ovenstående link og høre interviews og smagsprøver på pladen….

,

Bjørn Berge på vej til Danmark

Norske Bjørn Berge kommer et smut forbi Danmark i starten af Oktober. I løbet af sin karriere har han oparbejdede et ry som en guitarist i topklasse. Hans ”fingerpicking-style” er det ikke mange som kan gøre ham efter og hans unikke niveau har gjort ham til en eftertragtet artist både på den Europæiske arena og i Canada og USA….