Blueskartellet præsenterer gyngende bluesrock fra Michigan – og opvarmningen står fem sultne mænd for!
Masser af stærke, gyngende rock-sange på en tung, tampende blues-bund – sådan er Bihlman Bros., som Blueskartellet nu henter til Kulisselageret. Og hvis du er til blød og behagesyg pop, skal du blive langt væk…
Bandet fra Michigan entrer byens bedste kælderscene Store Bededag om aftenen, altså fredag den 26. april, og formanden for Blueskartellet Carsten Mellson glæder sig: – Bihlman Bros. er et af de mest roste, rockende og rullende bluesrock-bands fra USA i de senere år. Hvis bare halvdelen af de mange superlativer fra anmelderne står til troende, venter der publikum en kæmpe-oplevelse, siger han…