Af Jakob Wandam
Blues på Dansktoppen er ikke noget, vi er vant med – hverken på hitlisten eller i anmelderøjemed her på Bluesnews.dk.
Enter Honky Tonk Goose fra Vordingborg. De udgav sidste år deres første single ”Bondemandens blues”, som strøg ind på Dansktoppens førsteplads. Den forblev på hitlisten i samtlige de 15 uger, som reglerne tilskriver, at en sang kan ligge på Dansktoppen, og sad flere gange atter på førstepladsen.
Nu er Honky Tonk Goose klar med et debutalbum, der slet og ret hedder Honky Tonk Goose, og her bliver der spillet blues såvel som country, pop, rock og reggae – alt sammen på dansk og med en enkelt undtagelse skrevet af sanger og guitarist Jonas Bækkeskov Hansen og keyboardspiller Henrik Hald Krog.
For nu at begynde med hittet, ”Bondemandens blues”, er det faktisk slet ikke en blues, men en countrysang – om den ensomme landmand, hvis kone er skredet, og hvis gård er udkonkurreret og sat til salg, hvorfor han naturligvis har the blues!
Til gengæld er der mere regulære, musikalske blueselementer i andre sange. Åbningssangen er en doven boogie a la J.J. Cale eller Dire Straits og bærer bandets og albummets navn. I teksten præsenterer Honky Tonk Goose sig selv som en blanding af Johnny Madsen og Lone Kellermann, namechecker Peter Thorup og Dalton og refererer lyrisk til Gnags, C.V. Jørgensen, TV-2, D.A.D. og Gasolin’.
Jonas Hansen svøber sangen i tilbagelænede guitar-fills, Henrik Hald Krogs orgel skaber diskret stemning, og bassisten Christian Romme Vaupel og trommeslager Michael Spike holder det mosende groove kørende.
”Til Joan” er en hyldest til sexologen Joan Ørting, serveret som en ”Green onions”-lignende orgelblues. Jonas Hansens guitarlinjer er atter skarpe og økonomisk veldoserede.
På ”Rigets mægtigste mænd” sendes der stikpiller til den herskende klasse og navngivne personer, som er mere eller mindre ufine i kanten. Det sker til Henrik Hald Krogs veloplagte rock & roll/rhythm & blues-klaver.
Jonas Hansen indtager igen en instrumental hovedrolle på bluesrock-sangen ”Finanskrisen”, der forlader sig på hans glimrende slide-guitarspil. Henrik Hald Krog diverterer med elektrisk bluesklaver i bedste boogie-stil.
Jonas Hansens vel nok bedste vokalpræstation er den tunge, bluesy ”Da Bo blev far”, hvor han næsten kanaliserer salig Peter Thorup. Thorup havde nok også kunnet nikke genkende til teksten om en lidt for våd og lang tur i byen. Det er en sej og velfungerende afslutning på albummet, hvor Hansen da også slipper hæmningerne i beskidt, garage-agtigt guitarspil.
Som det nok fremgår, er humor en væsentlig bestanddel i Honky Tonk Gooses tekster. Det giver dem en bismag af Shu-Bi-Dua, og det er naturligvis netop en smagssag, om man tåler den slags i sin blues.
Og Honky Tonk Goose er jo altså ingenlunde et rendyrket bluesalbum. Selv beskriver gruppen sin musik som blues, boogie-woogie og honky tonk, og det er nok ikke helt forkert. Vi er i den letbenede ende af bluesspektret, og denne anmelder kunne nok have ønsket, at der skulle lidt færre afsnuppede endelser til at få ordene til at stemme med versefødderne. Ikke desto mindre er der indimellem godt bid i teksterne, og musikalsk er der intet at udsætte på Honky Tonk Goose.