Af Jakob Wandam
Siden Jumpin’ Jacks i 2021 udgav Summertime blues (læs anmeldelse her), har de ikke ligget på den lade side. De har fastholdt en heftig koncertaktivitet og har desuden udgivet tre dansksprogede singler rettet mod Dansktoppen.
”Det bli’r godt igen” og ”Søndagstur” nåede begge førstepladsen på DK4 Dansktoppen, og ”Hør bartender” ligger i skrivende stund på femtepladsen. Albummet Jumpin’ Jacks 3 er dog en anden sag, for her er Jumpin’ Jacks vendt tilbage til den engelsksprogede jump blues, som de også dyrkede på Summertime blues. Jumpin’ Jacks 3 består af fire covernumre (herunder Floyd Dixons ”Hey bartender”, det engelsksprogede forlæg til ”Hør bartender”) og syv originale numre begået af bandet selv.
Jumpin’ Jacks er en trio bestående af orkesterleder Thomas Valter på vokal og kontrabas, Bo Møller på elguitar og Casper Mikkelsen på trommer.
Thomas Valter er klart inspireret af Chicagos store bassist og sangskriver Willie Dixon, men stilmæssigt er vi tættere på Dixons indspilninger med The Big Three Trio end hans senere samarbejder med Muddy Waters, Howlin’ Wolf m.fl. Det er jump blues snarere end egentlig Chicago blues, Jumpin’ Jacks dyrker, og selv om de ikke har et jazzband i ryggen, serverer Jumpin’ Jacks deres blues med masser af swing.
Til gengæld giver det minimalistiske trioformat dem et friskt og spontant udtryk, der har mere til fælles med band-bluesen end for eksempel med Louis Jordans energiske, men mere gennemarrangerede rhythm & blues. Med Casper Mikkelsens tørre trommelyd i ryggen pisker Jumpin’ Jacks derudad med en prisværdig energi, som dog aldrig kompromitterer trioens solide musikerskab.
Bruger man Jumpin’ Jacks 3 som lytteplade, bliver man helt forpustet, og det er en lise, når tempoet en sjælden gang skrues lidt ned. Det bringer også nogle andre kvaliteter frem i bandet. Willie Dixons ”I just want to make love to you” finder ind til en mere primal bluesenergi med sit seje, drævende tempo, og Bo Møllers koncise, men også bidske og beskidte guitarsolo bliver matchet af en stærk vokalpræstation af Thomas Valter.
Endnu bedre bliver det på Thomas Valters egen ”They’ll never be satisfied”, som er en regulær Chicago blues. Bo Møllers guitar finder the sweet spot mellem rustik Mississippi-tone og industriel arbejderblues, og den prunkløse produktion placerer lytteren i lokalet midt mellem musikerne. Stærkt!
Men Jumpin’ Jacks står sjældent stille ret længe ad gangen, og størstedelen af Jumpin’ Jacks 3 er uptempo dansemusik i grænselandet mellem blues, jazz og rock & roll. Har man oplevet bandet live eller lyttet til deres hidtidige produktion, ved man således, hvad man kan forvente. Det er ingen skam, for Jumpin’ Jacks forstår at kombinere det gode musiker- og sangskriverhåndværk med en usnobbet, men intelligent musikforståelse og en veludviklet sans for at underholde.
Jumpin’ Jacks 3 udkommer i dag, tirsdag den 5. april.