Anmeldelse: Jumpin’ Jacks: Rock ’n’ roll og ikke andet

Af Jakob Wandam

Det kan godt være, at Jumpin’ Jacks’ debutalbum hedder Rock ’n’ roll og ikke andet, men det er nu ganske meget andet.

Jumpin’ Jacks er udsprunget af bandet Business Street Express, som blev dannet i 2009 af Thomas Valter (kontrabas og vokal), Bo Møller (guitar) og Søren Pedersen (trommer). Business Street Express udgav albummet Prinsen af provinsen i 2013 med dansksproget, Tom Waits-påvirket rockabilly-musik.

Herefter blev trioen opløst, men da Thomas Valters civile karriere som pilot blev sat på standby af coronakrisen, besluttede han at gendanne trioen, nu med en ny profil:

”Vi skulle spille musik for “folkets” skyld. Vi skulle bruge musikkens unikke egenskaber, vores energi og spilleglæde til at skabe håb, glæde og optimisme i en depressions-tid, på samme måde som jump blues og jive gjorde under og efter 2. verdenskrig,” fortæller Thomas Valter.

Hermed var Jumpin’ Jacks født, og på Rock ’n’ roll og ikke andet spiller de, hvad de selv rammende beskriver som en fusion mellem jump blues og dansktop.

Ideen er ikke helt så outreret, som man kunne tro. Som både bandnavn og albumtitel afslører, er repertoiret er i høj grad lånt fra John Mogensen og hans kvartet Four Jacks, og selv om disse begik sig inden for den lette underholdningsgenre, var der masser af swing og lejlighedsvis jump i deres musik.

Jumpin’ Jacks tager den et skridt længere og arrangerer sangene for rockabilly-trio med alt, hvad det indebærer af jump blues, New Orleans-R&B, country og surf. Mange vil således nok nikke genkendende til sangtitler som ”Fut i fejemøget”, ”Karl Herman og jeg” og ”Der er noget galt i Danmark”, men sådan hér har man aldrig hørt dem før!

I virkeligheden er sangene til en vis grad blot ført tilbage til deres rødder. ”Når lygterne tændes” og ”Slentre gennem regn” er for eksempel oversættelser af de amerikanske rhythm & blues-hits ”Red sails in the sunset” og ”Just walkin’ in the rain”, mens John Mogensens egen ”Så længe jeg lever” i sin essens er en countrysang.

Jumpin’ Jacks fanger denne ur-amerikanske kerne i sangene og spiller dem, som en amerikansk trio kunne have spillet dem i 1940’erne eller 50’erne (”Så længe jeg lever” bliver her væsentligt mere R&B end country). Resultatet er en plade, som er stopfuld af spilleglæde, vitalitet og musikalsk kvalitet.

Bandet har selv produceret cd’en, som er indspillet live (uden publikum), og det har de gjort godt – lyden fremstår skarp, men organisk. Thomas Valters stærke sangstemme har et naturligt swing, der matcher genren godt, og der er masser af jumpy spændstighed i bas og trommer.

Bo Møller er velbevandret udi bluesen – han spiller blandt andet også i Mojo Hands – og hans bluesy guitarfraseringer tilfører musikken noget svedig energi og får selv en popsang som ”Gem et lille smil” til at fremstå som en glemt bluesballade. Tilsvarende er hans fænomenale solospil i ”Når lygterne tændes” en masterclass i, hvordan bluesguitar kan kombinere det elegante og det virile.

Faren ved et konceptalbum som Rock ’n’ roll og ikke andet er, at konceptet risikerer at blive slidt tyndt, inden spilletiden er rindet ud. Samtidig er Rock ’n’ roll og ikke andet et frækt eksperiment, for der er ingen tvivl om, at mange blues- og rock & roll-fans har et anstrengt forhold til dansktoppen og vil stille med en skeptisk attitude over for projektet.

Til dem vil vi sige: Giv Jumpin’ Jacks en chance! Kan man lide Ray Charles, Fats Domino, Louis Jordan eller Stray Cats, vil man også kunne lide den instrumentale side af Jumpin’ Jacks. Og måske vil man endda opdage nogle oversete kvaliteter i de gamle danske sangtekster. Jumpin’ Jacks’ tilgang til stoffet er så livlig og veludført, at albummet holder hele vejen igennem.

Rock ’n’ roll og ikke andet udkom på streamingtjenesterne den 1. december 2020.