Anmeldelse: Når Far Bli’r Blå: Stories from the blue barn

Af Jakob Wandam

Når Far Bli’r Blå er et hold familiefædre, der har fundet sammen i 2019 i Sorø omkring et fælles bluesprojekt, hvor de selv står for sangskrivningen – primært begået af forsanger Jens Hoelgaard, der også spiller sopransaxofon.

Et par bluesstandarder har dog også sneget sig ind blandt debutalbummet Stories from the blue barns tolv numre i form af ”I’ll play the blues for you”, især kendt med Albert King, Robert Johnsons ”Cross road blues”, her kaldet ”Crossroads” som i Creams fortolkning, og endelig Tampa Reds ”Don’t you lie to me”.

Ud over Jens Hoelgaard består Når Far Bli’r Blå af Torben Meldgaard (guitar og kor), Emil Mads Vangaa (guitar), Benjamin Perello (bas), Johan Larsen og Vincent Breum (trommer) og David Nejrup (tenorsaxofon).

Torben Meldgaard har stået for optagelse og mixning, og bandet har fravalgt ”dyr studietid eller producere med et ”magic touch”,” som de skriver i en pressemeddelelse. Dette er gjort til fordel for den umiddelbare energi, der opstår, når man ”står i en rundkreds i stalden og indspiller alle spor samtidig.”

Man kunne nu ellers godt have ønsket sig en lidt mere professionel produktion, for lyden er noget flad. Havde Når Far Bli’r Blå nu været et band, der blot tordnede derudad med 12-takters blues, ville det måske ikke have udgjort et problem. Men orkestret har ambitioner om andet og mere, og derfor gør lo-fi-produktionen dem en bjørnetjeneste.

Når Far Bli’r Blå er nemlig ikke bange for at inkorporere elementer af for eksempel reggae (”Babies on my mind”), vokaljazz (”Moonsong”) eller blød funk (”Lost & alone”). Og først og fremmest laver de nogle ganske originale arrangementer, hvor deres brug af sopran- og tenorsaxofon adskiller dem fra mange amatør-bluesbands.

Det gælder både, når de for eksempel lader sopransaxofonen spille det berømte riff i ”Crossroads”, og når de lader sopran og tenor spille op mod hinanden som i deres egen ”Nicotine”. Denne stemningsfulde ballade har i øvrigt Benjamin Perellos lækre basspil i en central rolle og trækker paralleller til Stings ”Moon over Bourbon Street”.

Med andre ord anlægger Når Far Bli’r Blå en sofistikeret og ganske vid vinkel på bluesmusikken, og det kan både sange og instrumentering godt bære.

At Når Far Bli’r Blå ikke lader sig begrænse af det traditionelle blues-idiom, bliver således både en styrke og en svaghed. For de har helt sikkert noget at byde på – sangskrivningen er alsidig og original, og der er solide soloindsatser både fra blæserne og fra den veldoserede leadguitar. Men en (bedre) producer kunne have fået dem til at lyde som mere end et talentfuldt skoleorkester og også insisteret på et par takes mere af de numre, hvor Jens Hoelgaards vokal overskrider sine begrænsninger.

For det indtryk, man står tilbage med efter endt gennemlytning, er altså af et band med kunstnerisk ambition og talent, men også med et stykke vej endnu, før begge dele forløses.

Stories from the blue barn udkom på streamingtjenesterne den 25. juni 2021. På cd kan albummet købes ved bandets koncerter eller via Når Far Bli’r Blås Facebook-side.