Fornem Odense-debut for Big O & the Blue Quarters

Big O & the Blue Quarters

Tekst og foto: Peter Widmer

Big O & the Blue Quarters spillede langt om længe deres første koncert i Odense på Jam Days-festivalen fredag den 3. august 2018. Nærmere betegnet spillede det fem mand høje orkester i Farvergården.

Big O & the Blue Quarters spiller energisk, sveddryppende og heftig jump blues med Chicago- og West Coast blues som grundlag.

Bandet har efterhånden eksisteret i nogle år og har opbygget stor spilleerfaring på såvel små som store scener.

De har blandt andet givet koncerter på Randes City Blues Festival, på Horsens Blues Festival, på den tyske festival Bluesfest Eutin og ved European Blues Challenge.

Materiale

Søren Schack

Big O & the Blue Quarters skriver størstedelen af deres materiale selv, og det står de sig særdeles godt ved, for de mestrer virkelig blues-idiomet og er godt hjemme i det musikfundament, de tager afsæt i.

Imidlertid spiller bandet dog også numre af nogle af deres musikalske forbilleder, så som Elmore James, Magic Sam og T-Bone Walker, hvis kompositioner de formidler med bravur og et eget twist.

Tilmed har bandet humor, og publikumskontakten, som orkesterets forsanger og mundharpespiller står for, er upåklagelig.

Scenevante er Big O & the Blue Quarters også, og det var et afslappet orkester i fint humør, der gik på scenen i Farvergården kl. 18.15.

Gnister

Big O & the Blue Quarters består af den fine sanger og mundharpespiller Oscar Martin Eriksen, den solide kontra- og el-bas-spiller samt vokalist Jais Kurečko Eriksen og de to stjerneguitarister Søren Schack og Frederik Tygesen, der også synger fra tid til anden.

Mathias Rindom

Hertil kommer trommespilleren og vokalisten Mathias Rindom, der i øvrigt er en af de mest benyttede janitsharer på den danske bluesscene.

For eksempel har han spillet med gæstende udenlandske navne som mundharpemændene James Harman og West Weston.

Ydermere har Mathias Rindom spillet med danske navne som Uffe Steen, Kenn Lending og H.P. Lange.

Da bandet var på plads på scenen, bød Oscar Martin Eriksen velkommen til de mange fremmødte, og så røg der ellers masser af fremragende blå gnister gennem luften fra koncertens start, og til den var slut.

Format

Oscar Martin Eriksen

Publikum blev godt bespist med tolv meget forskellige, yderst velspillede kompositioner.

Desuden viste Oscar Martin Eriksen sit format som bluessanger, for eksempel i Magic Sam-nummeret ”All your love”. Faktisk var Oscar Martin Eriksens vokalpræstationer under hele denne koncert aldeles toptunede.

I bandets egen ”Woman she’s mean” brillerede Frederik Tygesen indledningsvis med en forrygende solo, og derefter var det Søren Schacks tur til at strække ud som bare pokker.

Endnu en egenkomposition – den listige ”Voodoo” – fulgte, og her var Frederik Tygesen i twang-humør, så det var en sand fornøjelse.

Mundharpen frem

I koncertens syvende nummer fik Oscar Martin Eriksen endelig mundharpen frem og gav en fornem solo i Elmore James-nummeret ”I can’t hold out”, også kendt som ”Talk to my baby”.

Frederik Tygesen

I samme nummer spillede Søren Schack en aldeles personlig solo med indbyggede, innovative tricks, der demonstrerede, at Søren Schack er ved at udvikle sin egen spillestil.

Det samme gælder Frederik Tygesen, der blandt andet tryllede med glissando-akkordspil og fede toneforløb på de dybe strenge.

De to guitarister er ret så forskellige i deres tilgang til deres instrumenter, men det hele går op i en højere enhed, og deres samspil og modspil fungerer fremragende.

De to supplerer med andre ord hinanden fornemt, og begge skifter med legende lethed mellem rollerne som lead- og rytmeguitarist.

Swingende

Carl Jenkins-nummeret ”Aw baby” blev indledt med en fin gang mundharpespil ved Oscar Martin Eriksen og blev pisket frem af Mathias Rindom, godt støttet af Jais Kurečko Eriksens konstant swingende basspil.

Jais Kurečko Eriksen

Ydermere fremturede Frederik Tygesen med et par bistre soli, såvel som også Søren Schack var på banen. Sammen indgik de i en mavepustende guitarduel, og sandelig om ikke Søren Schack fik sparket et par toner fra the Beatles-nummeret ”Day tripper” ind!

Med Don Gardners ”My baby likes to boogaloo” afsluttede Big O & the Blue Quarters en gang glimrende teamwork, og publikum klappede med helt spontant.

Mathias Rindom gav desuden en fin, koncis og i længde passende trommesolo, mens de andre fire musikere høfligt forlod scenen, så publikum kunne få fuldt overblik over janitsharens arbejde.

Denne koncert var en aldeles fortrinlig, meget velmodtaget debutkoncert i Odense for Big O & the Blue Quarters, og skulle de runde byen igen, kommer man forhåbentlig til at høre dem indendørs, for eksempel på Dexter, der vil være et optimalt sted at præsentere dette vitale bluesband.

Big O & the Blue Quarters har i øvrigt en absolut høreværdig debut-cd på gaden (læs her).