Af Peter Widmer
Big O & the Blue Quarters er et ungt jysk bluesband, der har base i Horsens. Orkesteret består af Oscar Martin Eriksen (vokal/harpe), Frederik Tygesen (guitar/vokal), Søren Schack (guitar/vokal), Mathias Rindom (trommer/vokal) og Jais Kurecko Eriksen (bas/vokal). Big O & the Blue Quarters gør det i svedig, intens og energisk jump blues med West Coast- og Chicago blues som fundament.
Bandet har et par år på bagen og masser af spilleerfaring i både små og store sammenhænge. Eksempelvis har de spillet på Randes City Blues Festival, på Horsens Blues Festival og ved European Blues Challenge.
For hvert spillejob er Big O & the Blue Quarters vokset, og nu har de fået deres debutalbum på gaden. Dristigt nok for et første udspil er der tale om et live-album, men samme demonstrerer flot, hvad Big O & the Blue Quarters står for, nemlig elegant og med kant leveret rå jump blues, der swinger, vugger og rykker.
Albummet indeholder tretten varierede numre, der tidsforløbsmæssigt spænder fra 3:47 til 9:40 minutter, og man keder sig aldrig i selskab med dette musikalske kollektiv, der fungerer som en fastsammentømret enhed.
Skal man trods alt fremhæve nogen, står især guitaristerne Frederik ”Fretty” Tygesen og Søren Schack skarpt. Det samme gælder ”den danske Richard Innes”, trommespilleren Mathias Rindom.
Sidstnævnte suppleres fornemt af Jais Kurecko Eriksen, og i frontlinien markerer den udmærkede sanger og mundharpespiller Oscar Martin Eriksen sig kun positivt med sin lettere ru, kraftfulde og slidstærke vokal, gode fraseringer og sit solide mundharpespil.
De to guitarister, der supplerer hinanden fint, skifter begge ubesværet fra lead- til rytmefunktion, og deres innovative toner væver sig ind og ud af hinanden.
Syv af albummets mange skæringer er skrevet af Big O & the Blue Quarters selv, og dét står de sig godt ved.
For eksempel er der den duvende, lettere ”Funky chicken”-agtige ”My baby she’s gone”, der blandt andet indeholder nogle bemærkelsesværdige, originale guitarudladninger.
Også den storswingende ”Woman she’s mean” er skrevet af bandet og indeholder en længere guitarduel, der virkelig tager kegler.
Den yderst seje ”The hard way” – ligeledes skrevet af orkesteret – varer over 9 minutter, men er ikke ét sekund for lang. Her får alle lov til at strække ud, og dét er en ren fest at lytte til. Og så er publikum virkelig med.
Willie Dixon-klassikeren ”I can’t hold out” leveres med pondus, og i ”All your love” af Samuel Gene Maghett (alias Magic Sam, red.) får den på alle guitarknapperne. Og sådan kunne man blive ved.
Det er nemlig i det hele taget en sand fornøjelse at gennemlytte dette potente første album fra Big O & the Blue Quarters, og med en spilletid på over 70 minutter får man virkelig fuld valuta og høj kvalitet for pengene.
Der er desuden ikke én eneste kritisabel passage på denne fine, langtidsholdbare udgivelse, der kun kan anbefales på det varmeste.
Albummet er tilgængeligt via diverse streamingtjenester. Det udsendes ikke umiddelbart i fysiske formater.