Mojo Blues Bar – koncert program for september 2013.

mojo3
 

Skandinaviens bluesmekka og landets ældste bluesspillested ligger i indre København. Nærmere betegnet i Løngangsstræde, kun et stenkast fra Rådhuspladsen. Med omkring 400 koncerter årligt byder det intime og hyggelige spillested på blues og beslægtede genrer dag ud og dag ind. Fra unge opkomlinge, nationale topnavne til legendariske verdensnavne indenfor det blå univers. September måned bliver ingen undtagelse. Højdepunkterne bliver Copenhagen Blues Festival og ikke mindst spillestedets 30 års jubilæum, som fejres med 30 timers musik af 30 acts. STORT tilykke til MOJO!!

Programmet ser således ud:

Søndag 1. september
21.30 LP Simonsen
En ægte bluesmand. LP Simonsen har i årevis spillet the blues.
Med et repertoire der spænder over gamle støvede klassikere til egne orignale bluessange formidler LP et moderne bud på gammel blues.

Mandag 2. September
21.30 Monday Juke Joint
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært.

Tirsdag 3. September
21.00 Americana Tuesday
Et brag af en fest, fri entré og tre fantastiske acts. Byens fedeste americana-klub præsenterer: Chasing Grace, The Great Dictators, RootRoot,
01.00 Late Night Blues med Alain Apaloo

Torsdag 5. September
22.00 Blues Jam med Marco og Laust
Dejlig, rutineret, velspillende og alsidig rytmegruppe styrer jam’en. Det er åben scene med masser af potentiale så kom og lyt eller giv dit besyv med.
Marco Diallo (trommer), Laust Nielsen (bas)

Fredag 6. September
22.00 West Weston & the Sensationals (UK/DK)
West Weston er et sandt fyrværkeri ud i mundharpebluesen. Denne fredag aften stiller han op med superguitaristen Ronni Boysen og en fed rytmegruppe.
West Weston (vokal/mundharpe), Ronni Boysen (guitar), Magnus Lanshammar (bas) og Daniel Wienerö (trommer)

Lørdag 7. September
22.00 Kenn Lending Blues Band
Hvis man overhovedet kan tale om en skandinavisk “Bluesmand”, må Kenn Lending være noget af det tætteste man kan komme på dette begreb. I det sydlige USA er en bluesmand en musiker, som lever med sin musik fuldt ud. En der kan begejstre og bevæge sit publikum ved enhver lejlighed, om det er til alvor eller fest, og som i øvrigt er blevet lært op af en ældre bluesmand i de “hemmeligheder” og traditioner, der kan føres direkte tilbage til de afrikanske slaver. For at være vaskeægte, skal man dog også være født og opvokset i USA’s sydstater, men det er også det eneste man ikke kan sige om Kenn Lending. Han er nemlig født og opvokset på stenbroen i København, hvor han startede sin musikalske karriere helt tilbage i tresserne. Her mere end 40 år senere er Kenn Lending Blues Band stadig noget af det hotteste Chicago inspirerede blues du kan finde i Danmark. Når Kenn Lending går på scenen med sit blues band denne aften, har han spillet over 500 koncerter i disse lokaler. Første gang var under Copenhagen Jazz Festival 1984, da stedet hed Rådhuskroen og bandet stod på gulvet. Det var nemlig også første gang et rigtigt blues band gav koncert på det ældgamle og legendariske værtshus. Kenn Lending var allerede internationalt kendt som Champion Jack Dupree’s guitarist og kunne derfor tilføre huset en række af tidens store bluesnavne. Ud over jævnlige besøg af makkeren Champion Jack Dupree, kan nævnes legendariske aftener med Louisiana Red, Aron Burton, Janice Harrington m.fl. – og altid med Kenn Lending Bues Band som kompetent backing. Kenn Lending Blues Band har nemlig i alle årene stået som garant for autentisk afro-amerikansk bluesmusik. En improviserende kontemporær måde at spille blues på, der sørger for at musikken aldrig lyder helt ens fra gang til gang. Bandet har derfor i alle årene haft et stort stampublikum og altid trukket fuldt hus. Selvom medlemmerne af Kenn Lending Blues Band har været skiftene i årenes løb, har bandets unikke sound aldrig ændret sig. I dag, som siden starten i 1980, består kvartetten af nogle af landets bedste musikere, nemlig:
Kenn Lending (guitar/vokal), Michael Sunding (keys/vokal), Dan Rasmussen (bas) og Esben Duus (trommer)

Søndag 8. September
21.30 Akustisk blues med Kenn Lending
Kenn Lending spiller ” Low Down Dog” akustisk blues – Det kan han også.

Mandag 9. September
21.30 Monday Juke Joint
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært.
http://www.facebook.com/pages/Mojos-Monday-Juke-Joint/171519039559782?v=info

Tirsdag 10. September
21.30 Tuesday Night Brass Band
I TNBB er det musikernes fælles kærlighed for udadvendt, superswingende old-school funk, New Orleans 2.nd line, jazz, soul og blues, der er på plakaten. Hvis du kan lide Dr. John, The Meters, Jon Cleary, Ray Charles osv, er TNBB et must. Spændende og overraskende gæster dukker op i løbet af aftenen og fuldender oplevelsen af et band der spiller Music That Makes People Dance! Vi ses ! 01.00 Late night blues med Alain Apaloo
http://www.tuesdaynight.dk/Tuesday_Night_Brass_Band/Home.htmlhttp://www.jazzdanmark.dk/da/nyheder/mojo-fejrer-mardi-gras-med-bl%C3%A6s-p%C3%A5

Fessor (trombone) Peter Marott – Trompet/Vokal Johan Bylling Lang – Saxofon Mads Mathias – Saxofon Henrik Silver – Sousafon Søren Frost – Stortromme Esben Duus – Lilletromme

Onsdag 11. September
21.30 Beggi Smari (ISL)
Beggi Smari er en islandsk guitarist og sanger der med udgangspunkt i bluesen skriver sine egne sange. I sit hjemland bliver han ofte sammenlignet med Stevie Ray Vaughan, og inspirationen er da også tydelig uden at det bliver et plagiat. Han er helt sin egen. Beggi har hjemme på Island spillet opvarmningsjob for Kelly Joe Phelps og Guthrie Govan. På Island har Beggi sin faste trio, men her på MOJO bliver han akkompagneret af de to rutinerede musikere: Thorkil Christensen på bas og Kasper Foss på trommer.

Torsdag 12. September
22.00 Blues Jam med Marco og Laust
Dejlig, rutineret, velspillende og alsidig rytmegruppe styrer jam’en. Det er åben scene med masser af potentiale så kom og lyt eller giv dit besyv med.
Marco Diallo (trommer), Laust Nielsen (bas)

Fredag 13. September
22.00 Shakedown Jamboree Røgfrit
Seks erfarne musikere har slået sig sammen om et nyt Jamboree koncept, hvor der spilles roots n blues med og uden strøm. Der laves ingen sætlister og aftaler på forhånd – men sangerne skiftes til at synge og styre bandet. Denne fredag må der ikke ryges før koncerten er slut.
Hugo Rasmussen (bas), Mik Schack (perc/historier), HP Lange (gui/voc), Tim Lothar (g/voc), Peter Nande (hca/voc) og Troels Jensen (g/voc)

Lørdag 14. September
22.00 Deepers
The Deepers er et unikt bud på blues- og rootsinspireret musik, anno 2012. The Deepers har en helt unik og stemningsmættet lyd, som man ikke har hørt før på den danske bluesscene. Samspillet er præget af en blanding af rå energi samtidigt med en opmærksomhed på detaljer og klange, der er enestående for netop denne konstellation af musikere. På papiret består The Deepers’ klang af David Kampmanns vokal og hans meget personlige håndtering af resonatorguitaren. Læg hertil Dan Hemmers smukt ornamenterede spil på hammondorgel og, sidst men ikke mindst, den i særklasse sammenspillede og velsmurte rytmesektion, bestående af Jimmy Krogsgaard og Morten Sidenius. Projektet opstod egentlig som en engangsforestilling, samlet til guitaristen og sangeren David Kampmanns 45-års fødselsdagskoncert på Mojo. Responsen fra publikum på bandets optræden, samt følelsen af en stor mængde oplagt udviklingspotentiale hos musikerne selv, gjorde det dog indlysende for alle, at musikken skulle længere ud end blot dette ene arrangement. Hvis man dykker lidt ned i historikken bag The Deepers, ser man at der er tale om særdeles garvede folk: David Kampmann og Jimmy Krogsgaard var begge stiftende medlemmer af det succesrige og anmelderroste band Baal, og har herudover virket i et utal af konstellationer. David i de sidste år som anerkendt solofortolker af tidlige bluesnumre og Jimmy som ofte benyttet musiker, bl.a. i store teaterproduktioner. Dan Hemmer er en af Danmarks travleste og mest værdsatte organister i en lang række sammenhænge og har bl.a. været et kernemedlem af Kenn Lendings band i en lang årrække. Morten Sidenius har, udover at være en flittigt benyttet trommeslager, stor erfaring som percussionist, producer og arrangør i en lang række sammenhænge. The Deepers er en stor og nærværende musikalsk oplevelse – simpelthen.
David Kampmann (g/voc), Dan Hemmer (orgel), Jimmy Krogsgård (bas9 og Morten Sidenius (d)

Søndag 15. September
21.30 Paul Banks
Måske dette lands allerbedste folk’blues musiker. En eminent rytmisk og teknisk guitarist. Paul Banks mestrer blues folk’ og ragtime i en sådan grad at han også formår at mixe stilarterne til sine egne personlige sange. I 30 år har Paul Banks været et toneangivende navn på den danske folk, blues og sangskriver scene. Især hans virtuose akustiske guitarspil har gjort indtryk på flere generationer af danske guitarister, men også hans vokal og sangskrivning har vakt genklang. Hans musik har høstet adskillige priser bl.a. to Danish Music Awards (Årets Sangskriver 2001, Årets Blues Album 2006), komponistforeningen DJBFAs hæderspris 1993, og Årets Danske Blues Navn 2006. Paul Banks kan som få illudere et helt orkester alene med sin guitar og stemme. Hans stil har fundament i folk, blues og ragtime, men blander desuden elementer fra jazz, R&B og gospel i et personligt univers præget af unikt guitarspil, gode melodier og velskrevne tekster. GRACE fra 2008 er en duo Cd med tenorsaxofonisten Jakob Dinesen. Desuden spiller Pauls søn Peter mundharpe på titelsangen og Marie Fisker og Hanne Boel synger kor på fire numre. Paul Banks grundlagde sit ry i det legendariske anarkistiske folk band Paul Banks & MusikOrkestret (1975-85) og senere i sit samarbejde med saxofonisten Steen Vig (1985-95). Siden har han spillet utallige solokoncerter samt arbejdet med bl.a. Paul Banks & The Love Bombs, som tæller nogle af landets mest interessante unge jazz- og rockmusikere, i duo med guitaristen Aske Jacoby eller saxofonisten Jakob Dinesen, og med trioen Banks/Jørgensen/Backhausen med jazzviolinisten Kristian Jørgensen og harmonikaspilleren Thor Backhausen. Paul Banks har skrevet flere musikalske børneforestillinger i samarbejde med fløjtenisten Charlotte Halberg, som de har opført hundredvis af gange på biblioteker og skoler landet over. De har udgivet cd’erne ØEN og REJSEN med to af disse forestillinger. Paul Banks har skrevet talrige sange, medvirket på ca. 100 udgivelser med andre kunstnere, og skrevet en børnebog, It’s A Dog’s Life, som er udkommet på adskillige sprog. 01.00 Late Night Blues med Mattias Klein
Paul Banks (guitar/vokal)

Mandag 16. September
21.30 Monday Juke Joint
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært.

Tirsdag 17. September
21.30 Diz Watson (UK)
En af verdens bedste Honky Tonk Barrell Blues pianister indtager Mojo med et fantastisk varieret repertoire som har det til fælles at det storswinger hele vejen ned i tåspidserne. Og så er han klar med en helt ny CD som hylder hans inspirationskilder. DIZ WATSON – BRIXTON BOUNCE – (SOLO PIANO BLUES) NEW C.D. Diz is something else. Definitely one of the coolest piano players in the roots bag around, he really gets the multi-cultural nature of rhythm and blues, his influences being New Orleans, Caribbean and African music. Brixton Bounce is Diz’s solo salute to his mentors, and the natural successor to the acclaimed Bluecoat Man and Tonky Honk by Diz and the Doormen (both on Ace Records, London). It’s an original and supremely heartfelt take on the blues delivered with the panache and showmanship for which he is particularly renowned. By Charlie Hart.

Onsdag 18. September
21.30 Hungry Men’s blues band
Hungry Men’s Blues Band – Er en kvintet bestående af erfarne og usædvanligt dygtige musikere fra Østjylland – et nyt skud på stammen af danske blues bands. Grundlæggende spiller Hungry Men’s Blues Band numre af det engelske orkester The Hoax, som med inspiration fra bl.a. amerikanske The Red Devils, tilførte ny energi og utraditionelle fortolkninger. Uden at give køb på den rene blues. En fandenivoldsk energi og et drive udover det sædvanlige, gør Hungry Men’s Blues Band til guf for et festbestemt publikum, som samtidig sætter pris på et højt musikalsk niveau. Med en karismatisk og kompetent forsanger/mundharpespiller: Allan Grønbæk – to sublime guitarister: Søren Schack og Lasse Laursen – en tight og swingende rytmegruppe med bassisten Anders Hjortdal og trommeslageren Dennis Olin, styrer Hungry Men’s Blues Band fra første tone sikkert mod en musikalsk oplevelse og kalorietab. Blues med punch og energi

Fredag 20. September
22.00 The Blues Overdrive
Prisvindende dansk blues med international klasse. Blues du IKKE må gå glip af. Sådan kan man opsumere de bragende gode anmeldelser The Blues Overdrive har fået fra ind og udland de seneste par år. Som kronen på værket har bandet i januar 2013 modtaget prisen som Årets Debut Album af det højt-respekterede tyske musikmagasin Wasser Prawda. Allerede i 2003 slog The Blues Overdrive sit navn fast ved at vinde den prestigefyldte jubilæumskonkurrence på det legendariske københavnske bluesmekka, Mojo Blues Bar. Lovprisningerne var også dengang store og landsdækkende medier roste efterfølgende bandet som ‘Det nye stjerneskud på den danske bluesscene’ og Et af landets bedste og mest lovende bluesbands. Med et repertoire bestående af selvskrevne numre i absolut topklasse er bandet forgængere for en opdateret variation af bluesgenren, hvor den traditionsrige musik bringes ind i en nutidig relevant kontekst. Bestående af en samling af landets største bluestalenter har de i seneste år været et af landets mest efterspurgte acts med over 100 koncerter. Deriblandt tæller Skanderborg Festival, Cph. Jazz Festival, Cph. Blues Festival og Malmø Festival. Musikken har indtil videre opnået radio-airplay i over 25 lande, blandt andet hos DR P4.
www.bluesoverdrive.dk
Martin Olsen (guitar/vokal), Andreas Andersen (guitar), Thomas birck (bas) og Lars Heiberg (trommer)

Søndag 22. September
21.30 Max Wolff
Vaskeægte blues og folk med guitar, sang og en fod der holder pulsen. Inspireret af musik fra pladespillerens tid,optræder Max Wolff med sin egen musik i form af gammelt og nyt og især bluesy versioner af langtidsholdbare numre. Musikken bliver spillet med stil, nærvær og ikke mindst med lidt af sjælen fra de langhårede 70’ere. Med fingerstyle- og slideguitar vil der i dette selskab være mange links hjem til pladereolen, hvor Robert Johnson og Muddy Waters står side om side med f.eks. Chuck Berry, Hank Williams, J.J.Cale, Ry Cooder og Mark Knopfler

Mandag 23. September
21.30 Monday Juke Joint
Monday Juke Joint er en åben akustisk scene med et hovednavn og en vært.

Onsdag 25. September
21.30 Troels Jensen & the Healers featuring Blue Horns & Bells of Joy CPH BLUESFESTIVAL
Ikke Ryger Koncert Troels Jensen er yderst anerkendt i bluesbranchen og har været frontfigur i bandet Delta Blues Band, ligesom han har spillet sammen med Billy Cross i Delta Cross Band. Nu er han frontfigur for det ni mand store bluesorkester, The Healers. “Look This Way” det er et sjældent godt band” www.thehealers.dk Af hensyn til artisten må der først ryges efter koncerten. 01.00 Late Night Blues med Claus Toft
Troels Jensen (guitar/vokal/piano), Michael Lee Rasmussen (guitar), Knut Henriksen (bas), Asmus Jensen (trommer), Anders Gaardmand (sax), Bob Rockwell (sax), Nis Toxværd (sax), Lea Thorlann (kor) og Pia Trøjgård (kor)

Torsdag 26. September
22.00 Festival Blues Jam med Marco, Laust, Hans og Ronni CPH Bluesfestival
Det er bluesfestival og traditionen tro er der blues jam. Denne særlige torsdag er det Hans Knudsen som sidder bag tangernterne og fører ordet mens superguitaristen Ronni Boysen leverer guitarspil af den lækre slags – det er første sæt og resten af natten kan der jam’es med dem eller på anden vis. Det er Marco Diallo og Laust Nielsen der tager sig af diverse gæster. Det er åben scene med masser af potentiale så kom og lyt eller giv dit besyv med.
Marco Diallo (trommer), Laust Nielsen (bas)

Fredag 27. September
19.00 Jimmy Burns (USA) med The Fried Okra Band CPH Bluesfestival
Jimmy Burns er Chicagos gentleman. Jimmy Burns spiller og synger fremragende og er fast mand på Chicagoscenen, hvor han inkorporerer både soul og funk i sin blues. Morten Lunn og The Fried Okra Band backer Burns op under denne bluesfestival. Morten Lunn mødte Burns i Chicago forrige vinter og blev så imponeret af hans guitarspil, at han bad om guitartimer. Det ville Jimmy Burns ikke ‘Im still learning myself’. Den ydmyge gentleman viser denne aften, hvad han har lært og det er en hel del! Et ægte blues arrangement i Mojo’s ånd og så er det tilmed under bluesfestivalen.

22.00 Sean Carney Band (USA/DK) CPH Bluesfestival
Sean Carney er en fantastisk sanger som flere gange har besøgt Mojo med kæmpe succes. Denne fredag under Copenhagen Bluesfestival har han fået følge af Rasmus Lund på Trommer og Kasper Vadsholt på bas – nok 2 af landets bedste til den slags. Det er verdensklasse blues med kant og finurligheder – fra det rigtig rå over det blå til det følsomme og fine. Fornemt at have Sean Carney på Mojo.
http://www.seancarneyblues.com/Sean_Carney/Biography.html
Sean Carney (g/voc), Rasmus Lund (d), Kasper Vadsholt (b)

Lørdag 28. September
19.00 Frank “Paris Slim” Goldwasser – Band CPH Bluesfestival
Frank “Paris Slim” Goldwasser er født i Frankrig men spiller blues med inspiration hentet hos Bla. Hound Dog Taylor. Han har touret den amerikanske westcoat tynd med forskellige amerikanere og har spillet fast på det legendariske spillested Eli’s Mile High Club i Oakland. Denne aften har han sin franske rytmegruppe med. Han har “the blues med sig” og det kan høres.

22.00 Thorbjørn Risager m Band CPH Bluesfestival
Thorbjørn Risager er en af landets allerbedste sangere som de seneste 5-6 år har stået i spidsen af sit 7 mands orkester. En sjælden dansk bluessucces. En dejlig stemme og et unikt orkester.
Thorbjørn Risager (vokal/guitar) Peter Skjerning (guitar) Emil Balsgaard (keys) Kasper Wagner (sax) Peter Kehl (trompet) Søren Bøjgaard (bas) Martin Seidelin (trommer)

Søndag 29. September
21.30 Tim Lothar CPH Bluesfestival.
For syv år siden begyndte Tim Lothar at dyrke sangen og den akustiske bluesguitar for at udforske den klassiske amerikanske Delta Blues. Med indiskutabelt talent og stor musikalitet startede Tim en helt ny karriere som solist, og kunne efter få år udsende en af de mest anmelder-roste danske blues-CD’er. På sine hidtil 3 udgivelser udforsker Tim Lothar Blues’en, men han udfordrer den også med egne stærke sange, og dybt personlige fortolkninger af de gamle bluesklassikere. Det har fået flotte ord med på vejen både fra dansk og udenlandsk presse, bl.a.: ‘En guitarist med Blues i blodet’ ‘En ny europæisk blueskunstner af klasse’ ‘En CD, der skal stå i den akustiske blues-samling lige op ad de store – de helt store’ I denne komet-karriere har han nået at optræde i 14 lande og stået på mange internationale festivalscener indenfor og udenfor landets grænser. Denne aften står han på Mojo med sin guitar og sine sange.

Mandag 30. September
16.00 30 års jubilæum 30 timer 30 acts
1983 var året hvor den gamle Rådhuskroen fik nyt liv som spillested med levende musik hver aften. Det varede ikke længe før det blev blues-musikken der dominerede, bl.a. takket være Champion Jack Dupree, der ved sit første besøg på stedet udtalte de skæbnesvangre ord This is a blues place. I 1993 skiftede man navn til det vi kender i dag: Mojo Blues Bar. I 1995 blev Mojo solgt videre til en gruppe entusiastiske ansatte, som her i 2013 stadig holder bluesfanen højt med blikket optimistisk rettet mod de næste 30 år. Vi åbner kl. 16 og satser på 30 acts på 30 timer. Se mere program senere.

Bestil plads og læs mere om Mojo Blues Bars website.