Fredag den 13. juli, kan der i Skagen Kulturhus “Klappenborg” opleves 2 medrivende blues & soul koncerter. Nabo-restauranten McCurdies, stiller op med det store barbeque – buffetbord med spareribs, coleslaw og alt hvad der tilhører det spændende amerikanske sydstats køkken.
Denne aften er for de mange musikelskere, der har savnet et bluesparty, der virkelig kan få folk med sig og give den fantastiske og unikke oplevelse. Til formålet er indkaldt een af verdens bedste guitarister, selveste LARRY MCCRAY (USA) og duoen bestående af de gode Londondrenge med mundharpvirtuosen PAUL LAMB og sangeren CHAD STRENTZ, fra The King Snakes.