Af Jakob Wandam
Den københavnske sangerinde Sahra da Silvas karriere hidtil har været alsidig. Mangen en musikgenre har hun snuset til, fra refrænsang til hiphop (læs om Sahra da Silvas indspilninger her).
Titlen på Sahra da Silvas nye album – hendes 2. fuldlængde-udgivelse – indikerer, at hun denne gang primært orienterer sig mod bluesen. Man kan dog ingenlunde rubricere #blueswoman som en rendyrket bluesplade, og albummets forskellige fikspunkter tegner et godt billede af da Silvas musikalske identitet: blues, soul, funk og jazz.
Blandt de mest rendyrket bluesy indslag er en version af Little Walters ”My babe” – dog med en habanera-agtigt New Orleans-rytme – samt hendes egen ”Honey, please!” Begge bliver fremført på fremragende vis, og især den sidstnævnte ligger godt til Sahra da Silva med sit swingende rhythm & blues-beat.
Swing er der også i ”I can’t be your lover” og Little Willie Johns klassiske hit ”Fever”, mens singleforløberen ”What is on the line” og ”You’re too young and I’m too wise” – begge fra Sahra da Silvas egen pen – emmer af funk.
En del af fortjenesten må tilskrives Sahra da Silvas band af førsteklasses musikere fra den københavnske blues- og jazzscene: Alain Apaloo på guitar, Lars Emil Riis på Hammondorgel og klaver, Matthias Petri på kontrabas og Andreas Svendsen på trommer.
Sahra da Silva er en teknisk formidabel sangerinde, og #blueswoman har succes med at iscenesætte hende på en måde, så stemmen kommer til sin ret. Sahra da Silva kan frasere dig langt ind i næste uge, men holder det stilfuldt nok til, at man imponeres uden at føle, at man overværer en X factor-audition.
Faktisk er det en kunst at ramme den balance mellem ”stilfuldt” og ”råt”, som #blueswoman holder. Albummet parrer jazzet elegance med saftig bluesenergi på særdeles vellykket vis. Allerbedst lykkes det på da Silvas og Alain Apaloos Etta James’ke rhythm & blues-ballade ”I wanna love you”. Den er ganske enkelt mesterlig i både komposition og udførelse og bør blive en live-favorit.
I det hele taget står Sahra da Silvas egne sange sig rigtig godt, og skulle man finde en anke ved #blueswoman, kunne man spørge, om verden virkelig har brug for endnu en udgave af ”Bridge over troubled water”. Man forstår godt, hvorfor Sahra da Silva har taget den med – sangens gospelkvaliteter giver da Silva rig lejlighed til at folde stemmen ud, Lars Emil Riis’ og Matthias Petris spil på henholdsvis klaver og bas er forbilledligt, og det er bare en god sang – men den må også være indspillet i hundredvis af versioner, og inklusionen trækker #blueswoman bare en lille smule mod det ordinære.
Det er dog en bagatel, for derudover er der intet ordinært ved albummet. Med #blueswomans flotte produktion og Sahra da Silvas overlegne sangforedrag og charmerende stemmeklang træder hun i karakter som en kunstner, der på sjælden vis kan kombinere det funky, det rå og det sjælfulde.
#blueswoman udkommer på streamingtjenesterne i dag, torsdag den 25. juni. Der vil også blive trykt et lille oplag af cd’er.