Af Jakob Wandam
I forbindelse med et samarbejde med Uffe Steen omkring 2017 fik Vestbo Trio en fod indenfor i bluesverdenen, og trods det, at trioen vel egentlig ikke spiller blues, har de siden kunnet notere hele to Danish Music Awards Blues-nomineringer.
Vestbo Trio er da også svære at rubricere rent genremæssigt. Trioen, der primært arbejder med instrumentalmusik (de har dog også lavet musik med sangeren Bjørn Fjæstad), vil nok i de fleste pladeforretninger havne i jazzsektionen, men de trækker altså på både blues, rock og folk og skaber lydlandskaber, som indimellem er sammenlignelige med for eksempel Mark Knopflers filmmusik.
Bandet består af guitaristen Michael Vestbo, bassisten Jesper Smalbro og trommeslager Eddi Jarl, tre forbilledlige teknikere. På Out of place suppleres de med Mathias Gregersen (bas) og Dennis Ahlgren (akustisk guitar, lapsteel, sampler og tamburin), der også er krediteret som med-komponister på pladens elleve numre.
Udvidelsen er en ny foreteelse for Vestbo Trio, hvorimod de har fortsat en tidligere anvendt praksis med at indspille live på en scene, denne gang i salen på Skive Theater. Her er musikken blevet skabt på stedet gennem improvisation de fem musikere imellem.
Som altid med Vestbo Trio er der kælet for lyden og atmosfæren, og Out of place er en plade, der fortjener, at man lytter til den. Gør man det, vil der åbenbare sig et væld af detaljer, som vil være guf for feinschmeckere. Sætter man Out of place på grammofonen og går i gang med andre gøremål, må man til gengæld også forvente, at man risikerer at glemme, at den er der.
Sådan er det med den type soniske landskaber, som Vestbo Trio kreerer, og vi skal være ærlige og sige, at for nogle bluesfans vil Out of place være en tålmodigheds- og koncentrationsprøve. Det er ikke en bluesplade.
Med dét på plads kan vi så også sige, at for guitarelskere er her bestemt noget at komme efter. Michael Vestbo spiller med en stilig, letflydende elegance og en melodiøsitet, der klart åbenbarer inspirationen fra Mark Knopfler. Men på for eksempel ”Earthshine”, albummets mest bluesy nummer, bevæger Vestbo sig ud i nogle bluesforløb, som har mere Eric Clapton over sig og giver mindelser om dennes samarbejder med Joe Sample og Marcus Miller.
Man skal dog ikke forledes til at tro, at Vestbo Trio blot er en guitar-plus-rytmesektion-konstellation. Her er god plads til alle medvirkende, og Eddi Jarl og Jesper Smalbros roller er ingenlunde sekundære, når det gælder om at skabe de stemninger, som er albummets force. Hertil kommer de mange lækre detaljer, som begges spil rummer.
Vi har nævnt Mark Knopfler; en anden sammenligning kunne være Daniel Lanois. Som ham dyrker Vestbo Trio en drømmende atmosfære, der kan være henførende, men også kan tydeliggøre andre elementer som den rastløshed, der skabes af det elektroniske beat og Michael Vestbos seje bends i ”497”.
Lanois-lighederne bliver ikke mindre, når Dennis Ahlgreens lapsteel-guitar trækkes frem i lydbilledet som på den korte ”9”, men også canadierens samarbejde med countrymusikerne Emmylou Harris og Willie Nelson kan falde én ind, når man lytter til ”The morning after” – især da den overraskende sektion med akustisk guitar sætter ind.
Det er blot eksempler på de detaljer, twists og tankerækker, man kan gå på opdagelse i med Out of place, hvis man er villig til at give sig selv roen og tiden til det. Således fortsætter Vestbo Trio deres række af flot gennemarbejdede lytteplader, hvor hver gennemlytning åbenbarer nye krøller.