Torsdag aften dannede Mojo Blues Bar rammen om uddeling af Copenhagen Blues Festivals årlige bluespris.
Tag Archives: Årets Danske Bluesnavn
Bluespriserne gik til…
Traditionen tro blev Copenhagen Blues Festival i går aftes skudt i gang med den store prisaften. Her blev priserne “Året Bluesnavn 2014” og “DMA Blues Årets Danske Bluesudgivelse” uddelt.
“Årets Bluesnavn” gik til pianisten og sangeren Hans Knudsen.
Årets prismodtager er født i 1950 i København. Han er uddannet biologilærer, men er autodidakt som musiker.
I starten af karrieren spillede han med traditionelle New Orleans jazzbands, men hans særlige interesse for den piano-baserede boogie woogie, blues, jump og rhythm’n’blues, især New Orleans stilen med f.eks. Professor Longhair og Fats Domino, medførte at Hans Knudsen skiftede hovedinstrument til pianoet i løbet af 1970’erne…
Dansk Blues Galla på DR K
Årets Copenhagen Blues Festival er netop slut, og vi håber, mange af jer havde nogle gode bluesoplevelser. Men der er mere i posen.
Efter et par års tilløb viser Danmarks Radio nu optagelserne fra festivalens Blues Pris Galla i Amager Bio i 2010, hvor vi fejrede dansk blues og 10 års modtagere af festivalens årlige blues pris, “Årets Danske Blues Navn”. DR Musik optog hele dagen og har nu klippet eftermiddagens interviews og uddrag af aftenens koncert-indslag sammen til to 40 minutters shows på DR K.
1 del sendes i morgen aften, torsdag d. 4-10, og 2. del kommer på næste torsdag d. 11-10 samme tid.
Vi glæder os til denne sjældne TV begivenhed med genopfriskningen af en forrygende blues aften i Amager Bio.
Programomtale fra DR:
Torsdag d. 4-10 kl. 23:20
DR K Musik: Copenhagen Blues Festival (1:2)
Jubilæumskoncerten 1
I 2010 fejrede Copenhagen Blues Festival deres 10 års fødselsdag ved en stor koncert i Amager Bio, hvor alle tidligere modtagere af Bluesfestivalens ærespris optrådte. Den eneste der manglede var Peter Thorup, der døde i 2007. Til gengæld var prismodtageren fra 2010 også på scenen. I det første program fra galla-koncerten møder vi Troels Jensen, Mike Andersen, Kenn Lending og Thorbjørn Risager.
Her er et billede af Gallaens Grande Finale. Se alle de andre billeder fra Gallaen på:
www.copenhagenbluesfestival.dk/index.php?module=photoshare&func=showimages&fid=41
Copenhagen Blues Festival 2011 nærmer sig
Et af årets højdepunkter er Copenhagen Blues Festival. Den 11. udgave finder sted fra d. 28. sept. til d. 2. okt. Med festivalens 11. årgang bydes det blues interessede publikum indenfor på byens spillesteder til fem dages international og dansk blues af højeste karat. Festivalens musikalske mål er at finde en god balance mellem tradition og nye udtryk i bluesmusikken, og at dække blues’ens mange stilarter bredest muligt.
Som altid kan man finde de gode, gamle, kendte ‘blues veteraner’ side om side med en stribe nye, unge navne, som det er værd at holde øje med i fremtiden. Årets festivalprogram er på 55 koncerter på 20 scener rundt om i byen.
De fleste internationale navne finder man på Mojo og i Huset i centrum, og koncert tider ligger, så publikum kan nå mindst to af de spændende navne på samme aften, og flere, hvis man tager eftermiddagen med…