Anmeldelse: David Miilmann Group: What’s left (April Records & Music)

Af Jakob Wandam

Kvintetten David Miilmann Group gjorde et vist indtryk i 2021 med debutalbummet Waiting for myself (læs anmeldelse her), der blandt andet resulterede i to Danish Music Awards Blues-nomineringer. Nu følger bandet debuten op med What’s left, der indeholder ni originale instrumentalkompositioner krediteret til David Miilmann Group i fællesskab.

Kapelmester David Miilmann har til tider begunstiget Mojo Blues Bar med sit fænomenale slide-guitarspil, om end det ikke er blues, der er i højsædet hos David Miilmann Group, som vel kan betegnes som et fusionsband. Besætningen er stadig den samme som på debuten: Ud over David Miilmann på guitar består gruppen af Buster Isitt på guitar, Elias Hänninen Pedersen – kaldet Elias HP – på bas, Svend Feldbæk Winther på tangenter og Theiss Nemborg på trommer.

Fans af slide-guitar og måske især Tedeschi Trucks Band vil finde masser at glæde sig over, for lige som Derek Trucks spiller David Miilmann gerne på en Gibson SG, og både i tone og spillestil minder Miilmann en del om amerikaneren, især på de forrygende ”Mujaffa’s” og ”Instant Masi” og den virkelig fede ”Blues II”, som ikke helt overraskende er pladens mest bluesprægede nummer.

Har David Miilmanns tonesprog udspring i de blå toner, trækker bandet samlet set i højere grad på jazz/rock/funk-fusion og på brasiliansk jazz. Det hele går op i en højere enhed på numre som ”What’s left” og ”Mind like water”, hvor bossa-rytmer lægger bunden for fine soloindsatser fra bas og klaver.

På ”Thinking makes it so” udveksler slide-guitar og klaver formidable soloforløb over et latinamerikansk beat forestået af en særdeles veloplagt rytmegruppe, som efterhånden skruer op for intensiteten. Flot, flot!

Den pastorale ”Silent flora” med akustisk guitar i forgrunden giver mindelser om engelsk folk-prog a la Anthony Phillips, mens åbningsnummeret ”Noor” er melodisk og smukt opbygget fusionsjazz.

Der er med andre ord mange forskellige stemninger på What’s left, og fælles for hele albummet er, at det dælme er flot fremført. David Miilmann er en guitarbegavelse ud over det sædvanlige, og han og gruppen har begået en række fede numre, der åbner sig mere og mere ved hver gennemlytning.

What’s left er ude på cd, vinyl og streaming.