Steamrolling live er den tredje udgivelse fra bandet, der i dag hedder Grarup Allstars. De begyndte som Laugesen All Stars, men på album nummer to var Margrete Grarup indsat som forsanger. Der er nu gået godt fire år, siden That’s what love can do – live så dagens lys (læs anmeldelse her), og Steamrolling live dokumenterer, hvor Grarup Allstars står lige nu.
Siden sidst er organisten Rasmus Stenholm trådt ind bandet som erstatning for Palle Hjorth (læs her). Det er nogle store sko at skulle udfylde, men Rasmus Stenholm går til opgaven med beundringsværdig ildhu, og hans ulmende Hammondtoner udgør en stor del af Grarup Allstars’ lyd. Han tilfører numrene både varme og fremdrift, og både hans sololøb og fills er en sand fornøjelse.
Ud over Margrete Grarup og Rasmus Stenholm består Grarup Allstars af Uffe Steen, Niels Nello Mogensen, Esben Bach og Niels Mathiasen. Som albumtitlen afslører, er der igen tale om live-optagelser, denne gang fra Rotationen i Holbæk, Musikhuset i Aalborg og Elværket i Åbyhøj. Og at Grarup Allstars er et fremragende live-band, som lever op til sit navn, skinner igennem på denne varme og vellydende samling soul-, R&B- og soul blues-sange.
Grarup Allstars har for første gang medtaget to nye kompositioner, og det skal de have ros for. Begge er skrevet af bandets bassist og primus motor Niels Nello Mogensen. Den ene, ”So dark and so long”, er en sjælfuld blues-ballade, der ligger godt til Margrete Grarups mørke stemme. Uffe Steen spiller en jazzet og subtil guitarsolo, mens Rasmus Stenholms Hammondorgel, Niels Mathiasens saxofon og Nellos korsang giver nummeret fylde.
Den anden Nello-komposition, ”Throw your dog a bone”, er et rhythm & blues-nummer med swingende trommespil af Esben Bach, boblende walking bass af Nello og skøn instrumental dialog mellem Mathiasen, Stenholm og Steen.
Robert Crays ”Playing with my friends” indleder dog foreteelserne, som den også gjorde på bandets første album, hvor Birgitte Laugesen sang den som titelnummer. Margrete Grarup står ikke tilbage for nogen og demonstrerer allerede fra første færd, hvilken fremragende og teknisk usvigeligt sikker sangerinde hun er. Uffe Steen matcher hende med en energisk og elegant solo.
”One more heartache”, skrevet af Smokey Robinson & the Miracles og oprindelig indspillet af Marvin Gaye, er en forrygende funky bandpræstation og et tidligt højdepunkt på pladen.
Fra Aretha Franklins og Dusty Springfields repertoirer kommer ”Won’t be long”. Den giver Niels Mathiasen plads til at folde sig ud med slagfærdig R&B-saxofon. Mere luftigt er Niels Mathiasens spil på det minimalistiske arrangement af standarden ”Ain’t nobody’s business”, som til gengæld er et glansnummer for Niels Nello Mogensens bas.
James Taylor skrev ”Steamroller blues” i 1969 som en parodi på tidens mange hvide bluesbands og deres, i hans øjne, prætentiøse og pompøse udgave af bluesmusikken. Grarup Allstars har for meget stil til at tromle hen over publikum, men tager ikke desto mindre Taylor på ordet og spiller en medrivende groovy version, der stiger og falder i intensitet.
Junior Walkers ”Shotgun” (originalen toppede R&B-hitlisten i 1965) er til gengæld pumpende intens fra start til slut, og som lytter er man helt stakåndet, da man når frem til afslutningssangen ”Willie the wimp” af Bill Carter. Dén giver dog ingen respit, for Esben Bachs dunkende, dansende trommebeat og Rasmus Stenholms svulmende orgel holder lytteren på tæerne, og Uffe Steens flænsende guitartoner tager ingen fanger.
Grarup Allstars modtog Blues Liveprisen ved Danish Music Awards i 2019, og at den var fortjent, ved enhver, der har oplevet dem på en scene. Dét kan være vanskeligt at formidle på en cd, men det er igen lykkedes Grarup Allstars at lave en energisk live-plade, der er en nydelse fra start til slut. Det forpligter at have adgang til cremen af danske bluesmusikere og en af landets allerstærkeste sangerinder, men Grarup Allstars svigter ikke på Steamrolling live.