Af Jakob Wandam
Jake Green Band debuterede med ep’en Live @ Malmö Festival 2011 og fulgte den op med studiealbummet Plugging in i 2015 (læs anmeldelse her).
Siden da er Jake Green blevet udnævnt som Årets Danske Blues Navn 2017, og nu har han – i hvert fald for en stund – skubbet trio-samarbejdet en smule til side og indspillet Rough spring helt alene.
Jake Green Band er ingenlunde opløst, men Green, som jævnligt kan opleves i ensom majestæt på Strøget eller Café Ursula i København, har så at sige taget sit solo-show med i studiet.
Jake Green har selv skrevet samtlige pladens tolv sange. Publikumsfavoritten ”Ho-hum” er genbrug fra Plugging in (i ny, akustisk indspilning), men de øvrige sange er nye. Flere af dem, så som ”Six feet down”, ”Valetines song” og ”Old yellow moon”, er dog afprøvet i live-sammenhæng (læs her og her).
Rough spring er således en rigtig singer/songwriter-plade, også genremæssigt, hvor Jake Green nok tager udgangspunkt i bluesformen, men også ofte breder sig over i akustisk folk-rock.
Jake Green er en fin sangskriver og en glimrende guitarist, men hans allerstørste aktiv er stemmen. Derfor er det også et godt træk, at pladen indledes med det field holler-lignende a cappella-nummer ”Gonna tell”.
Den går direkte over i ”Night train calling”, hvor Jake Greens akustiske guitar sniger sig ind, men det er sangene og vokalen, der er i fokus på Rough spring. Pladen er således næsten renset for guitarsoloer, og instrumentet spiller hovedsageligt rollen som akkompagnement.
På den Tom Waits-lignende ”Old yellow moon” og på titelnummeret får guitaren indimellem en banjo-agtig klang – kan det være en resonator-guitar? – og i det hele taget er der en vis variation i sangenes udtryk. Alligevel tager man sig undervejs i at savne lidt forskellighed i arrangementerne, enten i form af et instrument mere, eller ved at Jake Green lader sit guitarspil folde sig lidt mere ud.
Dét gør han på ”Still in love”, og det er et af albummets højdepunkter – en melodiøs, Clapton’sk blues. På ”Ho-hum” eksponerer Jake Green sin indre Howlin’ Wolf, og ”Rough spring” er en bevægende, personlig hyldest til den afdøde fader.
Jake Greens engelske diktion er fejlfri, den raspende gravrøst er enestående, og produktionen, som Lars Falck har stået for, fanger intimiteten i Greens performance og det organiske i hans spil.
Rough spring er helt klart en plade, der bringer lytteren tættere på Jake Green, og det er velkomment. Det synes at have været hans intention at lade sangene stå alene og bære eller briste uden videre indpakning, og det har de hver især styrken til.
Som samlet udgivelse kommer Rough spring dog til at savne lidt lydmæssig diversitet, men det er også den eneste anke ved den denne fine akustiske blues- og singer/songwriter-udgivelse.
Rough spring udkommer i dag den 19. maj. Der er releaseparty på Mojo Blues Bar i København med reception fra klokken 20 og koncert fra 22.00.