Af Peter Widmer
Live-albummet Just don’t understand er det seneste skud på stammen i Big Creek Slims produktion.
Prisoverdængede Big Creek Slim – alias Marc Rune – har tidligere lavet live-indspilninger, nemlig Good mill blues og Bad luck child, der begge blev udgivet i 2017 (læs anmeldelser her og her).
På disse to udgivelser kan man høre Big Creek Slim solo, men Just don’t understand er et band-album.
Foruden Big Creek Slim medvirker den velanskrevne finske Tomi Leino Trio, der består af Tomi Leino på guitar, Jaska Prepula på bas og Mikko Peltola på trommer. Big Creek Slim har i øvrigt spillet med Tomi Leino Trio flere gange, såvel som Mikko Peltola har backet Big Creek Slim ved adskillige lejligheder.
Stærkt hold
På Just don’t understand medvirker desuden Troels Jensen på klaver og vokal samt Peter Nande på mundharpe. Med andre ord er det et stærkt hold, der med almindelig dødsforagt kaster sig ud i det projekt, det er at spille med Big Creek Slim, for her er ikke noget sikkerhedsnet.
Big Creek Slim bruger ikke sætlister, og man skal være mere end almindeligt kompetent og mere end almindeligt på stikkerne som musiker, når man er på scenen sammen med Big Creek Slim.
Dét er Big Creek Slims medspillere, og alt går således smukt op i en højere enhed, når musikerne pløjer sig igennem et repertoire, der spænder fra delta blues til 1950’ernes og 1960’ernes Chicago blues.
I forgrunden er naturligvis Big Creek Slim med sin urkraft-stemme, der er så sort og autentisk, at man skulle tro, at det var løgn. Dertil kommer Big Creek Slims efterhånden forfinede halvakustiske guitarspil, der bare bliver bedre og bedre.
Begejstrede
Just don’t understand blev indspillet på Rampelys i Silkeborg i oktober 2017 foran et par hundrede begejstrede publikummer, og det virker i dén grad, som om der også var engagement på scenen i form af intens spilleglæde (læs mere om Just don’t understand her).
Lyden er i øvrigt fremragende og skyldes Frede Panduro, der har stået for indspilningen af koncerten.
Just don’t understand starter med et greb tilbage til tiden før Anden Verdenskrig med Charley Pattons ”Pony blues”, som han indspillede i 1929 – naturligvis i en akustisk version.
På Just don’t understand sker der ting og sager med Pattons bedagede komposition, for samme leveres her i en utrolig medrivende, herligt skramlet, højelektrificeret udgave med masser af fine detaljer. Og så er der jo lige Big Creek Slims stemme, der runger gennem lokalet, så ingen er i tvivl om, hvem der har den vokale førertrøje på.
”Pony blues” er et veritabelt brag af et åbningsnummer, der lægger niveauet for denne udgivelse, og dét er højt.
Begyndelsen
Med næste skæring – Big Creek Slims ”Tumbleweeds” – er vi tilbage til begyndelsen af Big Creek Slims indspilningskarriere. Samme startede med albummet Tumbleweeds i 2007, indspillet i USA.
Foruden Big Creek Slim, der dengang kaldte sig Big Creek Huggy Bear, medvirkede pianolegenden Henry Gray, bassisten Spencer Burns og trommeslageren Earl Cristophe.
Originaludgaven varer 4:53 minutter, men på Just don’t understand er nummeret udvidet til en spilletid på 7:26 minutter, og det er ikke ét sekund for meget. Nummeret er her sat en kende ned i tempo, og med den ekstra tid er der plads til at strække ud for musikerne.
Her er fed slide-guitar fra Big Creek Slim på halvakustisk guitar, der bliver godt støttet af Tomi Leino på el-guitar. Mikko Peltolas indlevende trommespil understøtter fint kapelmesterens vokal, og Peter Nandes nænsomme harmonikatoner samt Troels Jensens pianotriller klæder desuden nummeret, der får tilføjet en ekstra dimension, og resultatet er fornemt.
Vuggende
Robert Petways bluesklassiker ”Catfish blues” leveres dernæst i en vuggende udgave med fine mundharpeindsatser fra Peter Nande. Udgaven her er nærmest blid, i modsætning til hårdere versioner blandt andet spillet af Muddy Waters, som kaldte nummeret ”Rollin’ stone,” Jimi Hendrix og Gov’t Mule.
Tommy McLennans ”Bottle it up and go” spilles blødt swingende med fint basspil ved Jaska Prepula og i det hele taget kongenialt spil fra alle musikere.
Det halvrå titelnummer, skrevet af Big Creek Slim, er med fin tekst. Hovedpersonen gør alt, hvad han kan, for at gøre sin kvinde tilfreds – tager opvasken, etc. – men lige meget hvad han end gør, er det ikke (godt) nok. Hun behandler ham dårligt, og der er således ikke noget at sige til, at han ”just don’t understand,” hvad der foregår.
Muddy Waters-nummeret ”You can’t lose what you ain’t never had” følger i en langsom udgave med fint vokalarbejde ved Big Creek Slim og medlevende musiceren fra alle musikerne. Blandt andet er der fornemt guitarspil ved Tomi Leino.
Pis
Næste skæring er Big Creek Slims ”Do somebody wrong”. Dette blidt duvende nummer drives fremad af fint tromme- og perkussionsarbejde og har næsten caribisk stemning over sig med fint guitarspil med en bid virkningsfuld rumklang.
Troels Jensen bidrager med det langsomme nummer ”I keep drinking” og er i centrum som vokalist og pianist, hvilket ikke er det værste, man kan blive udsat for, og så er der også her god tekst med den afsluttende linje: ”My whole life is going down the drain.” Big Creek kommenterer: ”Der er ikke noget pis med Troels,” og dét må man jo give ham ret i. Troels Jensen kan sine ting.
Bo Diddleys ”Gunslinger” udgør albummets næstsidste nummer, og der er masser af fremdrift i denne udgave med trommer, perkussion, rumklang på Tomi Leinos guitar, mundharpe, kor og gedigent arbejde fra alle på scenen i det hele taget, inklusive Big Creek Slim, der med sin drønende vokal er med til at hæve Bo Diddleys komposition betragteligt.
Big Creek Slim & co. annekterer reelt nummeret, og man fristes næsten til at tænke: ”Big Creek Slim is a gunslinger,” sådan som det kører for Marc Rune og hans hold.
Der sluttes af med en fornem udgave af Magic Sams swingende ”What have I done wrong” fra sammes fremragende album Black magic (1968) (læs nærmere her).
Her er der atter blandt andet forbilledligt og uefterligneligt vokalarbejde ved Big Creek Slim og fornemt guitar-, bas- og trommearbejde fra ”de knivskarpe finner,” som Big Creek Slim afslutningsvis præsenterer dem.
Desuden er der jo lige Peter Nandes blidt supporterende mundharpe og Troels Jensens pianospil at hæfte sig ved.
Just don’t understand er en yderst fornem live-debut for Big Creek Slim og band, der tåler adskillige gennemlytninger, og så er cd’en i øvrigt pakket ind i et aldeles utraditionelt cover, som Peter Nande har stået for udformningen af.