Dannebrog vajer i Amsterdam under European Blues Challenge 2020

Long Line Down
Foto: Frank Nielsen

Ved dette års European Blues Challenge 2020 (EBC2020) er BluesDanmark officiel organisatorisk repræsentant for Danmark, mens Long Line Down er Danmarks repræsentant på den bluesmusiske front.

BluesDanmarks intention om at være samlingspunktet for en det danske bluesmiljø ved EBC2020 i Holland, nærmere bestemt den 16. til 18. april 2020 i Amsterdam-forstaden Zaandam, realiseres blandt andet ved, at de har plads på Blues Market 2020, hvor alle interessenter fra det danske bluesmiljø kan være repræsenteret i form af promotionmateriale (cd’er, visitkort, beskrivelser etc.) eller personligt fremmøde.

BluesDanmark opfordrer bands/musikere til at indsende promotionmateriale

Til dette opfordres bands/musikere til at sende eller aflevere promotionmateriale til BluesDanmark. Det modtagne materiale vil blive taget med til Holland og på bedste vis lade promovere dansk blues for omverdenen.

Materialet skal i praksis sendes eller afleveres til enten Thomas Olesen eller Lene Højbjerg Holm fra BluesDanmarks bestyrelse.

Thomas Olesen kan kontaktes på e-mail: thomas.bsharp@gmail.com
Lene Højbjerg Holm kan kontaktes på e-mail: lene@markblomst.dk

Besøg BluesDanmarks hjemmeside her.