Interview med Richard Smerin

Tekst: Jakob Wandam

I november sidste år flyttede den engelske bluesguitarist, sanger og sangskriver Richard Smerin i al stilfærdighed ind i sit nye hjem i Horslunde på Lolland. Hermed vendte han tilbage til det Danmark, hvor han for næsten fire årtier siden indspillede sit første album med akustisk fingerpicking-blues.

I den mellemliggende tid har Richard Smerin været vidt omkring i verden, hvor han både har spillet alene på gader og stræder og i studiet med nogle af bluesverdenens største navne.

Nu er Richard Smerin mere end klar til atter at indtage de danske bluesscener. I den forbindelse kontaktede Bluesnews.dk musikeren, som velvilligt stillede sig til rådighed for et interview om fortid, nutid og fremtid.

Hvem er Richard Smerin?

Mange af vore læsere er nok ikke bekendte med dit navn. Hvem er Richard Smerin? Hvor stammer du fra, og hvad beskæftiger du dig med?

– Jeg er født i London, England, i et fattigt arbejderkvarter ved navn Hackney. Det var mest murere og bygningsarbejdere, der boede der. Det var præget af en ”drengerøvs-mentalitet”; man fik venner og gik på de samme lokale pubber med de samme mennesker fra teenageårene og livet ud.

– At slæbe rundt på en guitarkasse blev set som et svaghedstegn – medmindre man kom på tv! Jeg blev født på det forkerte sted, men jeg slap væk omkring 14-årsalderen. Jeg har levet af at spille musik, siden jeg var ti år gammel.

I København

Tilbage i 1982 indspillede du et album (med titlen Richard Smerin) i København. Hvordan gik det for sig? Boede du i Danmark på dét tidspunkt?

– Jeg havde boet i København siden 1979. Jeg var efter en dansk pige, som jeg havde mødt i London, og som jeg var betaget af. Hun var dengang gift en med popstjerne i et berømt dansk band, som det ville være upassende af mig at nævne.

– Jeg begærede hende, men jeg indså ikke, at for hende var jeg bare en ferieflirt. Den stakkels pige var to år om at slippe af med mig!

– Albummet, som du henviser til, blev indspillet, umiddelbart efter at jeg havde mødt og spillet med Sonny Terry & Brownie McGhee, som de fleste af jeres læsere sikkert kender som den nok mest berømte blues-duo nogensinde. Jeg havde set dem spille i Albertslund, tror jeg, hvor jeg mødte og talte med dem under og efter koncerten.

Selvsikker

– Vi blev enige om, at jeg skulle rejse med dem til Stockholm til deres næste koncert, hvor jeg var opvarmning og spillede sammen med dem. Det gentog vi ved to yderligere koncerter. Jeg vendte tilbage til København i den overbevisning, at jeg nu kunne hvad som helst, for så vidt angik country blues. Jeg var selvsikker grænsende til det arrogante.

– Med den erfaring i bagagen indspillede jeg lp’en på ganske kort tid.

Kim Gudman og Jørgen Lang medvirkede på albummet. Vil du mene, at du var en del af datidens danske musikliv? Og kan du eventuelt uddybe dette?

– Jeg vil snarere sige, at jeg var en del af selskabslivet. Takket være Anker Jørgensen-regeringens velvilje kunne grupper af unge mennesker stå op klokken tre om eftermiddagen og gå i seng igen – hvis de overhovedet gik i seng – klokken ni næste morgen. Jeg var en del af disse grupper.

– Som regel spillede man et job eller ikke, fortsatte til et natværtshus og derfra til et morgenværtshus. Det gentog sig næsten hver dag.

Fan

– Jeg havde spillet nogle mindre koncerter sammen med Kim Gudman og havde længe været fan af Jørgen Lang, som jeg havde set spille mange gange sammen med Paul Banks (som jeg elskede både dengang og nu) og Martin Andersen.

– Jørgen var så venlig at sige ja til at indspille med mig, selv om han knapt nok kendte mig. Både han og Kim Gudman ydede en vidunderlig indsats på dét album, og jeg var meget stolt af resultatet.

Du har fortalt mig, at du flyttede tilbage til Danmark i november 2020. Hvor har du været de sidste fyrre år?

– Jeg har spillet uafbrudt. Jeg har boet i Tyskland, Tjekkiet og USA og senest på Tenerife. Jeg har indspillet 19 cd’er og skrevet mere end 200 originale sange.

Paul Rishell & Annie Raines

Dit album Trouble with me udkom i 2004. Hvordan kom du til at arbejde sammen med [den prisvindende country blues-duo] Paul Rishell & Annie Raines?

– Jeg mødte Paul og Annie i England og fik arrangeret en koncert med dem på The 12 Bar Club, som jeg var med til at drive i Londons West End. Så inviterede Paul mig til at komme og besøge dem i Cambridge, Massachusetts, hvilket jeg gjorde engang omkring 1996.

– I 1997-1998 var de så venlige at spille på en af mine cd’er, som hed One-off chance – songs of les French, som blev indspillet i Boston.

– Trouble with me blev næsten færdigindspillet i 2001 under en turné, jeg var på i New England. Denne gang satte Paul og Annie mig sammen med hele deres band, inklusive den legendariske trommeslager Marty Richards, og Chris Rivals prisvindende studie.

“I’ve won a WC”

– Desværre gik studiet fallit, og Chris Rival blev sat på gaden. Det tog ham næsten to år at opbygge et nyt studie i Somerville, Massachusetts. På det tidspunkt boede jeg i USA, og vi gjorde albummet færdigt med udgangen af 2003.

– Det var mit meget store held og privilegium at få Paul Rishell & Annie Raines til at spille på mine plader. På mange måder er de selv blevet den mest kendte blues-duo i dag.

– Jeg glemmer aldrig, dengang Annie ringede til mig, efter at de havde vundet ”Årets Bluesalbum” nogle år senere ved blues-grammyen [W.C. Handy Awards, som i dag hedder Blues Music Awards og er den mest prestigefyldte pris i blues-verdenen, red.]. ”I’ve won a WC,” fortalte hun mig stolt!

”Streets of London”

Hvis man googler ”Richard Smerin”, støder man på adskillige beretninger om dig, der spiller på gaden på Tenerife og i Nürnberg og udelukkende spiller Ralph McTells ”Streets of London” – bogstaveligt talt hele dagen, hver dag! Er det sandt – og hvis ja, hvorfor?

– Det er sandt – jeg har finpudset min fremførelse!! Jeg går og venter på, at enten Ralph McTell eller Guinness Rekordbog skal kontakte mig. Jeg gør det på denne måde, fordi det er lettere for mig, ud over at det er en fremragende sang, selvfølgelig. Når folk stopper op, sælger jeg dem en cd (uanset om de vil have én eller ej), griner Richard Smerin

– Faktisk har jeg spillet på gaden og i Londons undergrund lige så længe, som jeg har spillet koncerter, og jeg gør det stadigvæk. Førhen spillede jeg på Strøget i København og af og til i Helsingør.

– Før jeg lærte Billy Cross at kende, gik han tit forbi mig på vej hjem. Franz Beckerlee stoppede også engang op og lyttede, i fuld militæruniform, så vidt jeg husker.

Bluesman

1982-albummet bestod af bluesstandarder. Anser du dig selv som blueskunstner?

– Jeg spiller bluesmusik. Jeg vil ikke være så fræk at kalde mig blueskunstner, eller værre endnu, bluesman. Den titel tilhører mine helte, gademusikanter fra primært 1920’erne og 30’erne, som opfandt denne musikform. Det ville være en fornærmelse, hvis jeg sidestillede mig selv med dem.

Hvem er dine største musikalske inspirationskilder?

– Da jeg var 7-8 år gammel, hørte jeg Tom Paxtons Rambling boy-lp, og kort efter lyttede jeg udelukkende til Mississippi John Hurt. I teenageårene var Bert Jansch min mentor, og senere drak vi os fulde sammen.

Klippet

Hvornår og hvordan begyndte du at spille musik?

– Min mor døde, da jeg var syv år gammel. Min storebror købte en guitar til mig for at muntre mig op. Jeg kan huske, at min far sagde: ”Enten bliver du klippet, eller også lærer du at spille guitar!” – Mit hår er stadig ikke blevet klippet.

Lad os bevæge os frem til nutiden: Nu hvor du bor i Danmark, hvad er så dine planer?

– At blive ved. Jeg elsker at være tilbage i Danmark, og jeg glæder mig virkelig til at spille her igen.

Josh White Jr.

Fortæl os om dit samarbejde med Josh White Jr., som du har indspillet et par plader med. Jeg ved, at du har planer om at hente ham til Europa næste år.

– Omkring 2011 havde jeg det, amerikanerne kalder ”helbredsproblemer”. For at gøre livet lettere besluttede jeg at arbejde sammen med nogle store navne, så jeg kunne spille større jobs og ikke være nødt til at køre mig selv i sænk ved at spille hundredvis af koncerter hvert år.

– Jeg kendte Josh White Jr. fra dengang, hvor jeg boede i Michigan. Vi turnerede første gang i Europa i 2013, og det var en ubetinget fornøjelse. I 2016 gjorde vi det igen; denne gang var det sværere på grund af Joshs svigtende helbred. Jeg er meget glad for at kunne fortælle, at vi turnerer i januar 2022 og også kommer til Danmark.

– Josh White Jr. er 80 år gammel, han er ved glimrende helbred igen og optræder for fuld kraft. Han er en storartet sanger og en fabelagtig guitarist. Det ville ikke være en overdrivelse at kalde ham en levende legende (selv om han sikkert selv ville protestere).

– Jeg er virkelig meget stolt af at spille sammen med en mand som ham, slutter Richard Smerin.

Richard Smerin kan kontaktes på richardsmerin@hotmail.com