Chris Tanner og Esben Just
Tekst og foto: Jakob Wandam
New Orleans bliver kaldt jazzens fødested, mens byen noget sjældnere omtales for sin bluesscene. Men det er almindelig kendt, at halvmånebyens musik er en smeltedigel for jazz, funk, ragtime, cajun- og caribisk musik med mere, og der kan argumenteres for, at hvis den traditionelle jazz ikke ligefrem udspringer af bluesen, så har den i hvert fald blues som en af sine væsentligste bestanddele.
Det, der almindeligvis anerkendes som verdens første jazzplade, var således ”Livery stable blues” indspillet af Original Dixieland Jass Band i 1917, og ja, det var en blues.
En hjørnesten
Chris Tanner Trio
Blues er ubestrideligt en hjørnesten i New Orleans-musikken. Det hører man også herhjemme, hvis man lytter til kunstnere som SP Just Frost, Chris Copen eller Jazz Five. Og man hører det i den trad jazz, som spilles af Chris Tanner og hans trio.
Chris Tanner Trio består af Tanner selv på klarinet og vokal, Henrik Bay på guitar og Jens Kristian Andersen på kontrabas. Trioen var i en årrække et fast tirsdagsindslag på spillestedet Charlie Scott’s Bar i København, og faste læsere af Bluesnews.dk vil vide, at Charlie Scott’s er stedet at gå hen, hvis man vil høre New Orleans-musik i Danmark.
Esben Just
Det er også et utrolig hyggeligt koncertsted, hvor der altid hersker god stemning. Tirsdag den 7. marts var Chris Tanner Trio tilbage på Charlie Scott’s, og denne gang havde de allieret sig med en anden af New Orleans-musikkens danske bannerførere, pianisten og sangeren Esben Just.
Vanen tro bød denne firebande på tre timers (inklusive to korte pauser) musikalsk råhygge.
Et forrygende godt orkester
Jens Kristian Andersen
Chris Tanner Trio er et forrygende godt orkester, som swingede med en imponerende selvfølgelighed. De er vant til at spille med hinanden efter mange års samarbejde, og de er vant til at spille med skiftende gæstesolister og indrette deres stil og repertoire derefter.
Den opmærksomme bassist Jens Kristian Andersen forankrede ikke blot musikken rytmisk, men var også en herlig solist med en sprælsk, opfindsom og storswingende spillestil. Henrik Bay, der sidste år blev tildelt Ben Webster Hædersprisen (se her), spillede forrygende, luftig swing-guitar med bluesy twists. Og Chris Tanners bluesfraseringer på klarinetten var en udsøgt fornøjelse.
Esben Just bød ind med klaverspil, der både favnede de blide ballader som ”Gee, baby, ain’t I good to you”, høfligt tøffende swing som ”(Back home again in) Indiana”, R&B som ”Blueberry Hill” og boogie som ”Shake your money maker”.
Fællesgods
Henrik Bay
Sætlisten bestod nemlig af tyve numre, der alle kunne betegnes som standarder eller evergreens – altså ingen originale numre af musikerne selv, men udelukkende musikalsk fællesgods. Dermed kunne d’herrer Just, Tanner, Bay og Andersen invitere til musikalsk legestue, for alle var på hjemmebane.
Chris Tanner og Esben Just skiftedes til at agere forsanger og leverede desuden en aldeles herlig duet i form af ”Do you know what it means to miss New Orleans?”
Chris Tanner
Enkelte numre blev spillet instrumentalt, for eksempel en fin ”Limehouse blues”. Chris Tanner sang flere uptempo-numre som Louis Jordan-hittene “Choo choo ch’boogie” og ”Every man to his own profession”, men hans varme vokal var også stærk i mere bluesorienterede numre som Clarence Williams’ ”Sugar blues” og en aldeles pragtfuld version af Fats Wallers ”(What did I do to be so) black and blue”, der afsluttede koncerten.
Inden da havde Esben Just lagt gode vokalindsatser i rhythm & blues-numre i den stil, som man kender ham bedst for. Det gjaldt for eksempel en fremragende udgave af Earl Kings ”Those lonely, lonely nights”, et R&B-arrangement af Hank Williams’ ”Cold, cold heart” og Danny Barkers ”Palm court strut”. Men også Just var versatil og sang for eksempel med et blidt swing på ”Gee, baby, ain’t I good to you”.
Sublimt
Henrik Bay, Jens Kristian Andersen, Chris Tanner, Esben Just
Hele tiden var der sublimt solospil fra samtlige medlemmer af holdet, der flittigt lod stafetten gå rundt. Alle kunne byde ind med fede improvisationer, den ene gang efter den anden. Ikke mindst var det tydeligt, at de havde det sjovt og nød at spille med hinanden, og dét er noget, der smitter af på publikumsoplevelsen.
”Det er noget rod, men det er vores rod,” grinede Chris Tanner efter af have rundet ”Cold, cold heart” af med en løssluppen klarinetsolo. Det virkede nu ikke rodet, blot hyggeligt, sjovt og gennemmusikalsk.
Chris Tanner og Esben Just
De ord kunne nok være overskrift for samtlige koncerter, denne skribent har oplevet på Charlie Scott’s Bar (og det er efterhånden blevet til en del!).
Lad derfor dette være en opfordring til at besøge det københavnske spillested. Og har man chancen for at høre Chris Tanner Trio og Esben Just, sammen eller hver for sig, bør man gribe den!