Årets DMA Blues-priser blev uddelt i Randers

Tekst: Jakob Wandam
Foto: Frank Nielsen

Efter en koncertfattig sommer kunne bluesfans og –musikere onsdag den 12. august endelig mødes til bluesens årlige fætter-kusinefest Danish Music Awards (DMA) Blues. Det foregik på Værket i Randers, hvor man havde indrettet Store Scene med stole og caféborde, så publikum til det udsolgte arrangement kunne sidde med behørig sikkerhedsafstand.

Det har ellers i de seneste år været Turbinen, der har lagt sal til Danish Music Awards Blues, men coronaepidemien havde altså nødvendiggjort en flytning. Og det var smukke rammer, der var blevet skabt af arrangørerne, som talte JazzDanmark, ROSA – Dansk Rock Samråd, Turbinen og Randers Eventsekretariat.

Et godt greb

For fjerde år i træk var det sangeren og sangskriveren M.C. Hansen, der agerede konferencier, og det gjorde han på vanlig veloplagt vis med et godt greb om både forudsete og uventede begivenheder.

Arrangørerne havde dette år valgt en lidt anderledes fremgangsmåde end ved tidligere år. Vinderne af de to DMA-statuetter, der udgjorde henholdsvis Blues Liveprisen og prisen for Årets Danske Bluesudgivelse, var nemlig annonceret allerede den 1. juli (læs her).

Det betød, at tiden ikke skulle bruges på trommehvirvler og fumlen med kuverter, og hermed var der god tid til den live-musik, som både publikum og musikere mærkbart tørstede efter.

Gospelsange

Efter M.C. Hansens velkomst var de første musikere på scenen The Altos, tre sangerinder og en pianist. De startede festlighederne med trestemmige fremførelser af gospelsangene ”You are the source of my strength” af Richard Smallwood og ”Blessed & highly favored” af Karen Clark-Sheard fra The Clark Sisters.

Herefter kunne M.C. Hansen kort præsentere de nominerede til Årets Danske Udgivelse (læs om dem her), inden DMA Blues’ husorkester, Gustaf Ljunggren og Casper Simonsen, kunne indtage scenen.

Ljunggren og Simonsen har lige som M.C. Hansen været fast inventar, siden DMA Blues i 2017 blev konsolideret i sin nuværende form i Randers. Multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren kunne vanen tro opleves på et mindre arsenal af strengeinstrumenter, der omfattede diverse guitarer, lapsteel og banjolele.

Casper Simonsen var hans tro væbner bag trommerne, men sad dog over, mens Ljunggren indledningsvis spillede en bid af ”St. Louis blues” på guitar. Dén gled så over i Gustaf Ljunggrens egen groovy, jazzede ”Pirates”, nu med trommeakkompagnement.

Første prisvinder

Nu blev det tid til aftenens første prisvinder. Efter en præsentation af de nominerede til Blues Liveprisen (læs mere her) kom juryens udvalgte vinder, Mike Andersen på scenen. Andersens sejr var opnået på baggrund af en omfattende soloturné, og hans første sang denne aften – titelnummeret fra hans ligeledes DMA-nominerede album One million miles (læs anmeldelse her) – blev da også fremført alene med ophavsmanden på akustisk guitar og vokal.

Så gik Mike Andersen dog bort fra soloformatet, idet han kunne byde velkommen tilbage på scenen til Gustaf Ljunggren og Casper Simonsen. De tre spillede sammen ”No time to slow down”, ligeledes fra One million miles.

Mike Andersen har selv skrevet alle sangene på One million miles, med undtagelse af ”Let’s just go home”. Den er forfattet sammen med Hedensteds country-dronning Ester Brohus, og netop hun kom nu på scenen, dels for at overrække Mike Andersens DMA-statuette, dels for at hjælpe ham med at levere ”Let’s just go home” som den duet, sangen oprindelig var tænkt som.

Bluesfolket i Randers blev efterfølgende trakteret med to countrysange med Ester Brohus i front.

Først fik vi ”Baby don’t worry” fra hendes album Come to me (2002), og dernæst ”The storm” fra Brohus’ seneste opus, Heart of the country (2018).

Hoochie Coochie Man

Efter en kort ryge-, bar- og toiletpause blev DMA-ceremonien genoptaget med M.C. Hansens præsentation af fagjuryen, som i år bestod af musikerne Kjeld Lauritsen og Lea Thorlann, festivalarrangørerne Søren Lindholt Hansen (Den Blå Festival), Jostein Forsberg (Notodden Blues Festival) og Bryan Hembree (Fayetteville Roots Festival) samt journalisten Claus Vittus.

Aftenens eneste ikke forud-offentliggjorte prisvinder skulle dernæst afsløres, og det blev såmænd Bluesnews.dk’s egen redaktør og skribent Jakob Wandam. Han blev hædret som Årets Hoochie Coochie Man ”for [sit] engagement ud i den danske blues med interviews, anmeldelser og meget mere,” som ROSA efterfølgende skriver (læs her).

Herefter var det atter tid til musik, nu forestået af H.P. Lange Big Gumbo, som med deres album I feel fine (læs anmeldelse her) ifølge juryen havde begået Årets Danske Bluesudgivelse. Kvartetten, der består af H.P. Lange (vokal og guitar), Dave Stevens (kontrabas), Jens Kristian Dam (trommer) og Niels Bonefaas (violin og banjo), leverede et særdeles livligt mini-sæt af sange fra I feel fine og forløberen Travelling man blues (2016) (læs anmeldelse her).

Tordnende

Standarden ”Pony blues” blev efterfulgt af Langes egne ”Leaving Aberdeen”, ”When the moon comes up”, ”Last night” (skrevet sammen med Paul Junior), ”Travelling man blues” og ”The boll weavil blues”. Til slut blev kvartetten udvidet med Casper Simonsen og Gustaf Ljunggren på henholdsvis trommer og banjolele, og dette band – der altså nu havde to trommeslagere – rundede H.P. Langes sæt af med tordnende version af titelsangen fra I feel fine.

”Var der ikke også noget med en pris?” mindede Lange skælmsk om, og springende ind kom M.C. Hansen og ROSA’s leder Gunnar Hansen med aftenens sidste DMA-statuette til H.P. Lange Big Gumbo.

Inden fejringen af endnu et blues-år kunne slutte, skulle der dog siges et behørigt farvel til dansk blues’ nestor Troels Jensen, som var gået bort måneden forinden. Efter en mindetale ved Jakob Wandam efterkom publikum på Værket M.C. Hansens glimrende opfordring til at ære Troels Jensen ikke med et minuts stilhed, men med et minuts bifald.

Med alle aftenens musikere på scenen indledte H.P. Lange så ”Need somebody on your bond”, en traditionel gospelsang, som han og Troels Jensen havde indspillet sammen på 2001-albummet Take me home. Nu blev den sunget af Lange, Mike Andersen og Ester Brohus – en bevægende, men bestemt også opløftende afsked med Troels Jensen og en fin afslutning på årets Danish Music Awards Blues-fejring.