Boganmeldelse: Lea Thorlann: Katten Snooze synger kattejammer blues – og historien om onkel Henning (Lea Thorlann)

Af Jakob Wandam

Den konservatorieuddannede Lea Thorlann er sanger og sangskriver med mere og har efterhånden ganske mange års erfaring både som korsanger (Troels Jensen, Mama’s Blues Joint, Thorbjørn Risager, Holtsø/Wittrock, Big Creek Slim m.fl.) og som frontfigur (Lea Thorlann & the Spicy Gang, Ladies Sing the Blues).

Nu er Lea Thorlann også sprunget ud som forfatter, idet hun i sommeren 2018 udgav e-bogen Katten Snooze synger kattejammer blues – og historien om onkel Henning.

Det er en historie for børn i 5-9-årsalderen, som også indeholder ni små bluessange sunget af Lea Thorlann selv, akkompagneret af Paul Banks på guitar.

Bogen er tænkt som den første i en serie, og historien introducerer katten Snooze, som bor hos sin menneskefamilie og betragter deres gøren og laden med en vis overlegen distance – som katte gør – samtidig med, at den indgår som en del af familien.

Snooze har naturligvis meget menneskelige følelser, som den gerne giver udtryk for gennem sine bluessange.

Historien om onkel Henning er en ganske sød lille fortælling om den gamle onkel, som er enkemand og mister sin eneste følgesvend, da han hund Vovvov(!) dør. Han flytter ind hos familien, som har svært ved at få ham til at finde livsglæden igen. Heldigvis kan katten Snooze knytte bånd med ham må en måde, som ikke er mennesker forundt.

Lea Thorlanns tekst formidler et egentlig ganske tungt emne for børn i et sprog og en form, som er let forståelig, og som hverken taler ned til børnene eller tager for let på sit genstandsområde. Den egner sig også fint til at blive læst højt, og de voksne kan både trække på smilebåndet og ikke mindst nyde musikken.

Bogen er nemlig også en fin introduktion til bluesens musikalske univers. De ni sange er ganske korte og uden dikkedarer. Lea Thorlann synger, og Paul Banks spiller akustisk guitar. Det gør de til gengæld også lige så fint og overbevisende, som man kunne forvente; Thorlann har en stærk og usvigeligt sikker vokal, og Banks spiller elegant og uden at sætte sig selv i centrum.

Illustrator Nina Nielsens barnlige streg gør dog ikke billedsiden af bogen nogen tjeneste. Den får bogen til at fremstå lidt for hjemmelavet.

Det er imidlertid en fornøjelse at se bluesmusikken formidlet for børn af kunstnere, som er hjemme i genren og nærer stor kærlighed til den.