Interview med Jais Kurečko Eriksen

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Peter Widmer

Tekst: Peter Widmer

Som Bluesnews.dk for nylig kunne bekendtgøre, er det efterhånden veletablerede jyske jump-, West Coast- og Chicago blues-orkester Big O & the Blue Quarters uden fast bassist (læs her).

Bandets bassist gennem mange år, Jais Kurečko Eriksen, har nemlig forladt Big O & the Blue Quarters. Bandet bestod, indtil Jais Kurečko Eriksens exit, af Oscar Martin Eriksen (vokal/mundharpe), Frederik Tygesen (guitar/vokal), Søren Schack (guitar/vokal), Mathias Rindom (trommer/vokal) og Jais Kurečko Eriksen (bas/vokal).

Når der i nedenstående nævnes navne som for eksempel Mathias og Frederik, er det ovenstående orkestermedlemmer, der refereres til.

Bluesnews.dk tog kontakt til Jais Kurečko Eriksen for at undersøge de nærmere omstændigheder angående, hvorfor han forlod Big O & the Blue Quarters, hans inspirationskilder, hans andre musikprojekter, hans fremtidsplaner og meget mere, og Jais Kurečko Eriksen svarede beredvilligt på de spørgsmål, vi stillede ham.

Grundlagde bandet

Jais Kurečko Eriksen – for lige at starte med begyndelsen: Hvornår blev jump-, West Coast- og Chicago blues-bandet Big O & the Blue Quarters egentlig dannet?

– Jeg var lidt i tvivl, men er kommet frem til, at det må have været i efteråret af 2012. Jeg fandt en video, hvor vi spillede til Aarhus Jazzfestival i 2013, og mon ikke vi havde nået at øve lidt inden, fremfører Jais Kurečko med glimt i øjet.

Big O & the Blue Quarters anno 2018 (Mathias Rindom, Jais Kurečko Eriksen, Frederik Tygesen, Søren Schack, Oscar Martin Eriksen)
Foto: Frank Nielsen

Under hvilke omstændigheder, og hvem grundlagde bandet?

– Mathias og Frederik grundlagde bandet. De kontaktede mig, som de jo havde spillet med i Blues Express, og hørte, om jeg havde lyst til at være med i et band med Oscar som frontmand. Det havde jeg som bekendt.

Var den oprindelige besætning den samme, som den er i dag?

– Den oprindelige besætning bestod af Mathias, Frederik, Oscar og mig. Oscar, Søren, Frederik og Mathias havde et projekt kørende ved siden af, og efter at have haft Søren med som gæst på et job (ved ikke, om det var i 2013 eller 2014) foreslog jeg at invitere ham med i bandet – the rest is history.

Så vidt jeg ved, var du med fra det øjeblik, fundamentet til Big O & the Big Quarters blev støbt. Hvor mange år nåede du mere præcist at være medlem af bandet?

– Det må blive til otte år – ret præcist.

Bassen i hånden

Lad os lige gå tilbage i tiden: Hvad fik dig til at spille bas?

– Dovenskab – der er for mange strenge på guitaren … Nej, jeg ved det sgu ikke præcist. Jeg startede med at interessere mig for at klimpre på klaver i ni-tiårsalderen.

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Frank Nielsen

– Så begyndte jeg lidt på guitaren (min fars gamle Bjärton, som jeg stadig bruger), men da jeg var omkring 11-12 år, fik jeg vist bassen i hånden første gang, og det føltes meget godt, så det var der jo ingen grund til at stoppe med.

Har du modtaget nogen form for undervisning i basspil? Forklar gerne nærmere.

– Jeg har ikke modtaget instrumentundervisning, men gik til sammenspil i skole og ungdomsskole. Ellers har jeg lært mig selv at spille.

– Det gør så nok også, at jeg ikke ligefrem kan regnes for at være en virtuos rent teknisk og teoretisk, men jeg klarer da at holde rytmen nogenlunde, fastslår Jais Kurečko Eriksen lunt.

Inspirationskilder

Du spiller både elbas og kontrabas. På Big O & the Blue Quarters-hjemmesiden står der blandt andet om dig, at dine største inspirationskilder er Willie Dixon (kontrabasspiller) og Rick Danko (elbasspiller fra The Band).

Kan du uddybe, hvorfor det lige er disse to bassister, der primært har inspireret dig?

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Frank Nielsen

– Generelt må jeg tilstå, at jeg ikke er helt vildt inspireret af nogen bestemte bassister. Jeg kender utrolig få navne på bassister, og det gælder inden for såvel blues, rock, jazz – whatever – og dyrker ikke på den måde instrumentet eller instrumentalisten.

– Jeg elsker musikken og at spille den. At mit bidrag hovedsageligt er på bassen, skyldes vel, at det er det bedste, jeg kan gøre for musikken.

– Men … Kontrabassen er jo noget, jeg først begyndte på i forbindelse med Big O, og er egentligt ikke noget, jeg har dyrket så meget. Willie Dixon er bare fascinerende at se og høre på med sin slapping-teknik (som jeg aldrig rigtig er kommet i gang med), plus at han også er ophavsmand til en del af de bluesklassikere, der stadig spilles alle vegne.

– Rick Danko: The Band har bare fyldt meget i min musikalske bevidsthed, siden jeg første gang så The Last Waltz, og lige som Dixon er der tale om en bassist, som er lidt mere end “bare” bassist. Han er jo også sanger og komponist. Og så havde han en intuitiv, måske lidt uskolet tilgang til det. Det er ikke teknisk virtuost, men sidder sgu lige i skabet efter min smag.

Bluesjam

Bortset fra Big O & the Blue Quarters har du jo spillet med flere andre navne, så som Humble Men og The Blues Express. Sidstnævnte rummede blandt andet Big O & the Blue Quarters-musikerne Frederik Thygesen og Mathias Rindom. Var dette, før der var noget, der hed Big O & the Blue Quarters, og hvad var omstændighederne?

Blues Express (Frederik Tygesen, Anette Dyrlund, Mathias Rindom, Jais Kurečko Eriksen)

– Jeg gik ud af The Blues Express, og jeg tror, det var i slutningen af 2011 eller starten af 2012. Big O blev først dannet i efteråret 2012, da Mathias og Frederik vistnok ikke havde lyst til The Blues Express længere.

Du har også spillet med Ronni Boysen og Max Wolff & the Blues Tones. Hvordan kom dette i stand?

– Jeg har ikke spillet i band med Ronni, men han, Mike Andersen, Martin Skaastrup, jeg selv og mange andre kom jo tirsdag efter tirsdag til den hedengangne bluesjam på Fatter Eskil, som Ole Frimer stod for i sin tid. Så der er vi mange, der har lært hinanden at kende. Jeg har kun spillet et par jobs med Ronni. Senest var vist med amerikanske Kat Baloun på Kulisselageret i Horsens.

– Max Wolff & The Blues Tones spillede jeg med i godt og vel et år, tror jeg. Det er mange år siden. Først med Tim Lothar bag trommerne. Jeg mener, det var ham, der havde forslået mig, eftersom vi kendte hinanden fra anden sammenhæng. Senere blev Tim skiftet ud med Morten Okbo. Jeg ved ikke hvorfor, og senere var jeg også pludselig skiftet ud, fandt jeg ud af, ler Jais Kurečko Eriksen.

Sjove oplevelser

JB & the Hüggeli (tidligere Det Hyggelige Bluesband) (Oscar Martin Eriksen, Jesper Bjarnesen, Jais Kurečko Eriksen)
Foto: Frank Nielsen

Kigger man på Big O & the Blue Quarters’ hjemmeside, kan man også læse, at du sideløbende med at være en del af samme orkester også spiller – eller spillede – i Det Hyggelige Blues Band i og Two Stroke.

Gabte du over for meget?

– Nej overhovedet ikke. Der var en fin balance i antallet af jobs mellem de forskellige konstellationer.

Big O & the Blue Quarters har jo gjort det rigtig godt med flere velbesøgte koncerter i ind- og udland på både små og store scener. I har spillet på udenlandske festivaler – for eksempel på den nordtyske Bluesfest Eutin, der også går under navnet Bluesfest Baltica. 

Indenlandske festivaler har i også spillet på. Eksempelvis på Jam Days i Odense i 2018, og på Blues Alive festivalen i Horsens.

I spillede desuden til European Blues Challenge i Horsens i 2017 for et større internationalt publikum. I har også et fornemt live-album, Live at Mosten Raceday – 2017, under bæltet, og sidste år fik I Blueskartellets Ærespris.

Var der for dig noget at være utilfreds med?

– Nej. Jeg har ikke været utilfreds med at spille med Big O. Der har været en masse sjove oplevelser, og en masse god musik er blevet spillet. Som jeg også sagde til bandet, kommer jeg helt sikkert til at savne at stå på scenen med dem. De er nogle helt unikke musikere og mennesker, som man kun kan være glad for at have spillet med.

Posen måtte rystes

I en e-mail-udveksling med den ene Big O & the Blue Quarters-guitarist, Søren Schack, sagde samme til overtegnede: ”Jais valgte selv at forlade bandet, da han vil fokusere på andre ting, og der er absolut ingen hard feelings, whatsoever.

Hvorfor ønskede du egentlig at forlade Big O & the Big Quarters? Var eller er der andre grunde end ovenstående?

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Frank Nielsen

– Det var mig selv, der valgte at forlade bandet i august, og det var en beslutning, der havde være undervejs noget tid. En beslutning, der dels bundede i mine bedste ønsker for bandet, dels i nogle behov for noget andet fra min side.

– Der havde i noget tid været nogen stilstand i bandet. Hvad skal der ske? Hvor skal vi hen? Og jeg måtte erkende, at jeg var ved at køre træt i det – at jeg ikke havde meget at komme med som svar på de spørgsmål og efterhånden ikke andet at bidrage med end bare at møde op og spille.

– Derudover havde jeg et voksende behov for at arbejde sammen med nogen, der i højere grad var det samme sted i livet som jeg, havde nogenlunde samme prioriteter, referencerammer, familie, børn osv.

– Tilsammen gjorde det, at jeg var nødt til at prøve noget andet. Posen måtte rystes. Så efter en lang corona- og/eller tænkepause fortalte jeg bandet, at jeg syntes, de var bedre tjent med en anden, der i højere grad kunne give noget til bandets fremtid.

Uden sure miner

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Peter Widmer

Hvordan reagerede resten af bandet, da du fortalte, at du ville forlade Big O & the Blue Quarters, og hvornår sagde du det til de andre i orkesteret?

– Det er min opfattelse, at de respekterer min beslutning uden sure miner og kigger fremad mod, hvad der så skal ske.

– Vi har en stående aftale om at mødes over en mængde bajere for at sige tak for gode tider. Jeg meddelte det engang i august.

Hvordan var det at sige farvel til et velkørende orkester, du var glad for at være en del af efter så mange gode år?

– Det var selvfølgelig lidt vemodigt, men jeg er ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre.

Nyt projekt

Hvad er det for nogle ”andre ting,” du ”vil fokusere på”? Kan du give nogle eksempler?

– Jeg er gået i gang med et nyt projekt – The Manic Blues – med nogle gode gamle venner, som på det personlige plan opfylder det behov, jeg nævnte tidligere, og musikalsk set er fra øverste hylde:

– Martin Skaastrup (guitar), som jeg har kendt i tusind år og spillet med i forskellige sammenhænge. Lars Møllenberg (trommer), som jeg har kendt endnu længere og spillet sammen med siden 1985.

– Henrik B. Bruhn (vokal/guitar), som jeg også har kendt i mange år og tidligere spillet duo med. Dette projekt indtager nu pladsen som første prioritet i mit musikalske virke, og jeg forventer mig en del af det.

– Vi er godt i gang med at skrive og arrangere numre til, hvad der forhåbentlig snart bliver til et superfedt bluesalbum med masser af koncerter til følge … Så hold øje med godt øje med navnet The Manic Blues!

Eget materiale

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Frank Nielsen

– I The Manic Blues skriver vi vores eget materiale, og vores inspiration kommer fra forskellige afkroge af blueshistoriens hjørner.

– At vi har en forkærlighed for den lidt tungere og drevne sound, er nok svært at komme udenom.

– Men vi ville samtidig føle os musikalsk amputeret uden den klassiske Chicago blues som en implementeret del af vores musikalske mindset.

– Der er som sådan intet nyskabende over The Manic Blues, og alligevel er der.

– Fordi det faktisk er originalt materiale, vi skriver og spiller, selvom man skal være “blues-kender” for umiddelbart at bemærke dette.

Hygge og Two Stroke

– Og så kører JB & the Hüggeli (tidligere Det Hyggelige Blues Band), med Jesper Bjarnesen på guitar og sang samt Oscar Martin Eriksen (Big O) på trommer og mig på bas, jo videre derudad (læs mere her).

– Og nu med en udgivelse på vej. Singlen “Will you be mine” udkommer den 15. november, og albummet Thank you blues rammer julehandlen den 1. december.

Two Stroke (Jais Kurečko Eriksen og Henrik Nybo)
Foto: Torben Mougaard

– Så er der duo-projektet Two Stroke, hvor jeg jo både er bassist, guitarist, rytmegruppe og vokalist sammen med Henrik Nybo, der spiller diverse guitarer og banjo og synger. Two Stroke har været i dvale her under coronaen, men mon ikke det kommer i gang igen?

– Henrik Nybo og jeg mødtes i øvrigt til jam på KulisseLageret i Horsens. Det har været i 2015 eller 2016. Vi faldt i snak og aftalte at mødes over noget musik. Siden har vi spillet en del jobs rundt omkring i landet (læs mere om Henrik Nybo her).

– Derudover arbejder jeg hårdt på at skabe en karriere inden for webdesign/frontend-udvikling!

Familieliv

Du er jo begavet med en hustru og en lille datter. Har der været konflikter mellem familieliv og musikerliv i jeres familie?

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Frank Nielsen

– Og så lige et par større børn fra tidligere ægteskab, fastslår Jais Kurečko Eriksen listigt.

– Nej – ikke fra mit synspunkt. Jeg har altid været meget afklaret i forhold til at fordele tiden mellem familie og musik.

– Familien er vigtigst for mig, så mit musikalske engagement må tilpasse sig familiens behov.

– Heldigvis har jeg en hustru, der er ganske glad for, at jeg spiller musik, så hun giver mig god plads.

– Men jeg har for længe siden selv sat nogle regler op for, hvor meget tid jeg vil bruge på at øve, og hvornår jeg ikke vil, og dem går jeg sjældent på kompromis med. Det er nok lidt svært at forstå for nogle.

Vildt arbejdsløs

Mange har sagt ”Don’t give up your day job” til mangen en musiker, der ønskede at leve af at spille musik. Hvad med dig selv? Har du (haft) et almindeligt lønarbejde, eller har du altid levet af at være musiker?

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Frank Nielsen

– Jeg har aldrig været fuldtidsmusiker og stræber heller ikke efter det.

– Jeg duer ganske enkelt ikke til at være alt for mange dage on the road, fastslår Jais Kurečko Eriksen polisk.

– Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper og handicaphjælper i 16-17 år, musiklærer i ungdomsskolen i 6 år, møbelpolstrer i knap 5 år, selvstændig indenfor web og grafik i knap 2 år, og nu har jeg lige uddannet mig som multimediedesigner og er helt vildt arbejdsløs … !

Din exit fra Big O & the Blue Quarters må betegnes som en lykkelig skilsmisse. I hvert fald betoner Søren Schack jo, at ”der er absolut ingen hard feelings, whatsoever.”

Hvad siger du selv? Er Søren Schacks opfattelse noget, du kan tilslutte dig?

– Absolut! Der har ikke været noget ballade, og jeg ser frem til at mødes med dem over en øl, for jeg er ved at være tørstig …

Fortrøstningsfuld

I disse corona-tider er det jo temmelig svært at ernære sig som musiker, men er du fortrøstningsfuld?

Jais Kurečko Eriksen
Foto: Frank Nielsen

– Som sagt har musik aldrig været min hovedindtægt, så jeg er ikke en af de hårdt ramte. Men jeg synes, at der er grund til at være fortrøstningsfuld. Der er masser af initiativrige mennesker derude, der gør, hvad de kan, for at vi fortsat kan lufte instrumenterne.

Har du på nogen måde fortrudt, at du valgte at gå ud af Big O & the Blue Quarters?

– Nej, men det gør jeg sikkert, næste gang jeg hører dem spille, konstaterer Jais Kurečko Eriksen humoristisk.

Hvordan synes du, at fremtiden tegner sig for dig som musiker og som menneske i det hele taget?

– Som musiker har jeg fået ny kreativ energi i kraft af The Manic Blues. Lysten til at skrive og arbejde med nye numre er steget betragteligt.

– På det personlige plan kører tingene jo derudad med min dejlige familie. Så alt i alt tegner det jo godt. Mangler dog lige at få det dersens job … , slutter Jais Kurečko Eriksen.