Kai Strauss & the Electric Blues Allstars leverede varen

Kai Strauss

Tekst: Peter Widmer
Foto: Frank Nielsen

Der var totalt udsolgt til koncerten den 27. oktober 2018 med Kai Strauss & the Electric Blues Allstars i Bygningen i Vejle, som var arrangeret af bluesforeningen Crossroads.

Orkesterlederen, guitaristen, sangeren og sangskriveren Kai Strauss er en skattet gæst i Danmark, og sådan har det været i mange år, hvor han i øvrigt har besøgt Vejle flere gange. Dette også som medlem af Memo Gonzales & the Bluescasters, med hvem han spillede i adskillige år, før han indledte sin succesrige solokarriere.

Kai Strauss har turnéret med den amerikanske guitarist Tony Vega, solidt backet af den solide danske rytmeduo Henrik Poulsen på bas og Mads ”Tiny” Andersen på trommer (læs her og her).

Ydermere viste Kai Strauss guitarflaget ved en støttekoncert til fordel for en ny tourbus til Bjarne Rask, der ofte har kørt Kai Strauss med flere rundt til koncerter i adskillige lande og været roadie og tekniker i samme forbindelser (læs her).

Velsammentømret

Kai Strauss, Kevin DuVernay, Thomas Feldmann

Aftenens koncert var berammet til at starte kl. 20.00, og kl. 20.05 var Kai Strauss og hans solide orkester The Electric Blues Allstars på scenen i koncertlokalet i Bygningens kælder, hvor bluesforeningen Crossroads afholder sine koncerter.

Orkesteret er yderst velsammentømret og har tit gæstet Danmark. Bandet består i dag selvsagt af Kai Strauss, der som orkesterleder styrede slagets gang på aldeles venlig men bestemt vis.

Nico Dreyer

Hertil kommer de glimrende musikere Alex Lex på trommer, basguitaristen Kevin DuVernay, keyboardmanden Nico Dreyer, der, som Kai Strauss udtrykte det, hørtes på orgel og piano i ét og samme instrument, og showmanden Thomas Feldmann, der spiller saxofon og mundharpe.

Kai Strauss og hans orkester har i øvrigt scoret en German Blues Award flere gange, og musikerne er også i år nomineret til samme udmærkelse i flere kategorier, så det var et band af topkvalitet, som det talstærke publikum blev udsat for.

Trak

Faktisk trak Kai Strauss & the Electric Blues Allstars denne aften publikum fra Silkeborg, Aarhus, Vejle og mange andre steder, og de fremmødte blev ikke skuffede.

Thomas Feldmann

Musikerne gik til biddet lige på og hårdt med en fin version af Kai Strauss-kompositionen ”Gotta let you go” fra orkesterlederens album Getting personal, der så dagens lys i 2017.

Her var der gang i Thomas Feldmanns mundharpe, og der var i øvrigt fin kommunikation mellem musikerne og mellem musikere og publikum fra første færd, såvel som både band og publikum var i højt humør.

Den pågående ”Ain’t gonna ramble no more” fra Kai Strauss-albummet I go by feel fra 2015 fulgte, og også her var der tryk på.

Effektfuldt

Fra starten af denne koncert var det klart, at Kai Strauss & the Electric Blues Allstars kan deres kram og mere til. Således fremturede en livlig Thomas Feldmann, i sort- og hvidstribet showskjorte, med yderst effektfuldt spil både på tenorsaxofon og på mundharpe.

Alex Lex

Kai Strauss spillede guitar, så gnisterne føg, og vokalmæssigt leverede han nogle konstant fine præstationer. Den mands stemme er vokset med årene, og der er ikke noget at sige til, at Kai Strauss i år blandt andet er nomineret til en German Blues Award i kategorien ”Bedste mandlige vokal.”

Basguitaristen Kevin DuVernay lagde sammen med den konstant opmærksomme trommeslager Alex Lex en yderst solid bund, mens keyboardmanden Nico Dreyer lagde fornemt understøttende spil for dagen, og dét både med orgel- og pianotoner.

Nico Dreyer fremturede også med flere fine soli, men måtte i øvrigt gerne have fået endnu mere plads i lydbilledet, end tilfældet var.

En af de bedste

Søren Schack

Halvvejs inde i første sæt var det tid til at præsentere Søren Schack, der blev præsenteret af Kai Strauss som ”en af de bedste guitarister i Europa.”

Og Søren Schack kan nogle ting på en guitar. Desuden har han udviklet et par helt egne tricks, som han også demonstrerede i det første nummer, han deltog i, nemlig ”Trying to get you off my mind” fra Kai Strauss-albummet Electric blues fra 2014.

Søren Schack slår i øvrigt sine folder i det glimrende jump blues-med-mere-band Big O & the Blue Quarters, der sidste år fik deres forrygende første album på gaden (læs anmeldelse her).

Kai Strauss fik i øvrigt de helt store anerkendende smil på læben over for Søren Schacks spilleindsatser i den langsomme ”Highway blues”, ligeledes fra fuldlængdeudgivelsen Electric blues, hvor orkesterlederen selv tilmed fyrede en overfed guitarsolo af.

Albert King

Ganske vist spiller Kai Strauss & the Electric Blues Allstars primært numre, der er skrevet af Kai Strauss, men de er ikke blege for at spille numre af nogle af deres blues-idoler.

Alex Lex, Kai Strauss, Kevin DuVernay, Søren Schack

Sådan fik man for eksempel en forrygende version af den swingende Albert King-komposition ”Got to be some changes made”.

Her var der fuldt show fra Thomas Feldmann, der var helt fremme på scenekanten med sine fuldfede saxofontoner, og Søren Schack gav en klingende solo.

Tilmed var der solo fra Kai Strauss, der ligefrem vred tonerne ud af sit instrument, og ydermere var der guitarduel mellem Kai Strauss og Søren Schack, der atter fik anerkendende smil fra orkesterlederen.

Musikerpause

På denne måde sluttede første sæt, der var færdigt kl. 20.59. Efter en kortere musikerpause var Kai Strauss & the Electric Blues Allstars atter på scenen, og andet sæt gik i luften kl. 21.25.

Kai Strauss

Første nummer, ”Tribute to Mr. Earl”, var af instrumental karakter og en hyldest til den i disse tider alt for upåagtede, fremragende amerikanske guitarist Ronnie Earl, med aner til sammes fornemme ”Blues in D natural”.

Her var der masser af glissando-akkorder og fede, springende enkelttoner fra Kai Strauss og hans guitar, såvel som Thomas Feldmann var fremme på scenekanten med en længere saxofonsolo, der lagde op til atter en fornem solo fra band-lederens side.

Åbningsnummeret ”The blues is handmade” fra Kai Strauss-albummet Getting personal (2017) fulgte. Dette basdrevne, vuggende og bastante nummer indeholdt gode vokalindsatser fra Kai Strauss samt en medrivende solo fra Nico Dreyer, der havde gang i orgeltonerne.

Helt nyt

Man fik derefter et helt nyt nummer, den langsomme ”Put that bottle down”, der blandt andet indeholdt et intenst vokalforedrag ved Kai Strauss, fine orgelundertoner og en bidende guitarsolo ved orkesterlederen.

Der var desuden masser af guitarkræs i det følgende nummer, den dæmpede, svedige ”This game ain’t worth playing no more” fra Getting personal.

Kasper “Lefty” Vegeberg

Så var det tid til at præsentere aftenens anden special guest, guitaristen Kasper ”Lefty” Vegeberg. Samme, der har spillet med flere prominente uden- og indenlandske bluesmusikere, har blandt andet en fortid i det for længst hedengangne fine aarhusianske bluesband Lightnin’ Moe and his Peace Disturbers.

Med dette orkester indspillede Kasper Vegeberg to glimrende cd’er, nemlig Things go my way (2001) og Undercover lover (2004), der begge er værd at lægge øre til.

Shuffle

Kasper ”Lefty” Vegeberg kom på i nummeret ”I ain’t buying it”, en langsom shuffle, der også findes på Getting personal.

Nico Dreyer, Kasper “Lefty” Vegeberg, Kai Strauss

Her var Kasper Vegeberg fremme med en lige-på guitarsolo med karakteristiske, totalt utraditionelle finurligheder.

Desuden var der fremragende samspil mellem ham og Kai Strauss. Og så var der mundharpesolo.

Samme mundharpesolo ledte direkte over i et heftigt instrumentalnummer, “HCA instrumental”, med masser af mundharpespil, godt suppleret af skarpe guitartoner.

Howlin’ Wolf

Det vuggende Howlin’ Wolf-nummer ”Commit a crime” fulgte med fede Vegebergske akkorder og rumklanglyd.

Nico Dreyer og Kasper “Lefty” Vegeberg

Kasper ”Lefty” Vegeberg var atter godt fremme i skoene, men dog var han i passager en kende tilbageholdende. Imidlertid fornægtede hans utraditionelle tilgang til guitarspilet sig heldigvis ikke.

Her var hans helt eget greb om blues-guitarspillet prominent, og der var godt greb i vibratoarmen på hans guitar, der gav spøjse toner.

Og så var der duel eller duet med Kai Strauss, så det råswingede i kombination med de andre gode musikeres fornemme instrumentaludladninger.

Sidste nummer  

Det officielt sidste nummer blev ”Get the ball rolling” fra Getting personal. Kasper Vegeberg afleverede en glimrende solo, og det samme kan kun siges om Kai Strauss, der havde fingrene fremme helt oppe i de højeste bånd på sit guitargribebræt.

Thomas Feldmann, Nico Dreyer, Kai Strauss

Desuden var der boogie-pianotoner og kraftigt saxofonspil, så det ville noget.

Da ”Get the ball rolling” var godt tacklet, var koncerten officielt slut. Klokken var nu 22.20, Kai Strauss sagde ”Godnat” og takkede det entusiastiske publikum, der kvitterede med stående ovationer.

Musikerne forlod scenen, og så var koncerten slut.

Albert Collins

Imidlertid blev publikum ved at klappe, pifte og råbe på mere, og det fik de så. Musikerne vendte nemlig ret hurtigt tilbage til de skrå brædder, inklusive de to special guests, guitar-esserne Søren Schack og Kasper ”Lefty” Vegeberg.

Nico Dreyer, Kasper “Lefty” Vegeberg, Kai Strauss, Alex Lex, Kevin DuVernay, Søren Schack, Thomas Feldmann

Med det første af tre ekstranumre var det atter tid til at hylde en af denne aftens musikeres helte, nemlig Albert Collins, “the master of the Telecaster,” som Kai Strauss lige fik sparket ind.

Så fulgte det ret så funky Albert Collins-nummer “Honey hush” med Kai Strauss som dirigent og fede soli fra Søren Schack og fra Thomas Feldmann på tenorsaxofon. Også Kai Strauss fik lige stukket solosnuden frem.

En langsom blues, B.B. Kings ”She’s my baby”, blev andet ekstranummer. Her udmærkede Kai Strauss sig ved at præstere et fornemt, forbavsende dæmpet, varieret guitarspil, godt backet af Søren Schack.

Scenekanten

Nico Dreyer og Kasper “Lefty” Vegeberg

Også Kasper Vegeberg, der bevægede sig helt ud på scenekanten, fik afleveret en fed solo, og Kai Strauss afsluttede ”She’s my baby” med en bidende kaskade af guitartoner.

Allersidste ekstranummer, Willie Dixons ”Let me love you baby”, blev båret af forrygende soloer af Kai Strauss og Søren Schack. Desuden var der unisont spil mellem Søren Schack og Thomas Feldmann, før endnu en solo fra Søren Schacks hænder gik gennem koncertlokalet, suppleret af indlevende guitarspil fra Kasper ”Lefty” Vegeberg og Kai Strauss.

Kai Strauss og Søren Schack

Alle tre guitarister endte med at spille op til, mod og med hinanden i et veritabelt guitar-armageddon med Kai Strauss som dirigent. En fornem afslutning på en fornem, alsidig koncert med både masser af knald på og nogle mere dæmpede passager.

De musikalske løjer var definitivt slut kl. 22.48, og man kunne således konstatere, at publikum fik fuld valuta for pengene i strålende selskab med Kai Strauss & the Electric Blues Allstars samt deres special guests, der virkelig leverede varen og gav den gas under hele deres koncert.