Af Jakob Wandam
Guitaristen, sangeren og sangskriveren Jens Einer Sørensen, bedre kendt som J. Tex, er i løbet af det sidste par år lige så stille gledet ind som mere eller mindre officielt medlem af All My Exes. Samme band ledes af forsanger og sangskriver Steffen Christensen, der tilmed spiller guitar, dobro og banjo, og de betegner selv deres musik som ”banjoblues”.
Reelt beskrives All My Exes vel bedst med termen americana, idet deres musik er et skønt sammensurium af folk, country, rock og blues. Steffen Christensen og bassist Mads Bay Mulvad har dog fælles baggrund i bluesbandet Bobadavdaw, og i januar 2017 udsendte All My Exes albummet med den sigende titel Blues (læs anmeldelse her), så bluesgenren er ingenlunde fremmed for dem.
J. Tex trækker nok mere i retning af country og rockabilly, men alt i alt er han og All My Exes et godt match. Det har de nu taget den fulde konsekvens af med udgivelsen Banjo Trash presents … vol. 1, der udgives på vinyl og som download/streaming på deres eget pladeselskab.
Pladen har én side med J. Tex-sange og én med All My Exes-numre (download-versionen er opsplittet i to ep’er), men alle sangene er indspillet i fællesskab.
Ud over Steffen Christensen, Mads Bay Mulvad og J. Tex hører man Lars Heiberg Andersen på trommer samt diverse gæstemusikere, blandt andre Sylvester Larsen på orgel.
J. Tex-numrene indleder pladen og er præget af Jens Einer Sørensens intense sangforedrag, der emmer af nærvær og sprukken patina. Produktionen iscenesætter hans røst på fornemste vis, og folk-sangen Drummer boy er en smuk album-åbner, hvor Steffen Christensens banjospil stemningsfuldt beriger den dæmpede ballade.
”Sunday morning blue” er ligeledes i den afdæmpede ende, men er dog tilsat nogle velplacerede bluesy guitarriffs. Dem hører man også på den J.J. Cale-lignende ”Early spring”, og på ”Southern line” bliver de ekstra skramlede; det fungerer rigtig godt.
”Virginia wood” kombinerer organisk guitarspil, hvor man virkelig hører fingrene glide på instrumentets strenge, og nøgen, ridset vokal med syntetisk-lydende trommebeats og new wave-keyboard. Modsætningen skaber et spændende lydbillede, der giver konnotationer af tomhed, ensomhed og fremmedgørelse på en måde, der minder om Leonard Cohens produktioner fra 80’erne. Hen imod slutningen kommer Steffen Christensens banjo ind med en tiltrængt varme.
”Real thing going on in Tennessee” er til gengæld country og rockabilly i en grad, der næste gør det til en pastiche. Men det fungerer, og J. Tex’ Albert Lee-agtige country-picking er en fornøjelse at lytte til.
All My Exes-siden af albummet indledes med den glimrende ”A man walks in”, en work song-lignende banjo-drevet, bluesy sag, som kunne have passet fint ind på et Otis Taylor-album. Efterhånden udvikler nummeret sig mere i en mere postmoderne retning; der leges med elektroniske elementer, og indimellem minder det næsten om en indisk raga.
”Falling down again” har J. Tex’s surfguitar i en hovedrolle, men har også noget The Rumour Said Fire-lignende neofolk over sig med sine lag af vokaler og elektroniske produktion.
Så er der mere klassisk All My Exes-lyd over ”Up all night” og dens uptempo-søster ”Up all night again”. Her er banjoen i centrum, og melodien er enkel, selv om man også på ”Up all night” hører mere postmoderne neofolk-elementer. Den hurtige udgave lyder til gengæld mere som 1970’er-syrerock med orgel og fuzz-guitar.
Man kan høre, at der er arbejdet seriøst med produktionen på Banjo Trash presents … vol. 1. Gentagne gennemlytninger afslører stadig flere lag, og kedeligt bliver det ingenlunde. Indimellem kunne man dog godt have ønsket sig, at All My Exes havde skruet lidt ned for ekko og kor, så Steffen Christensens stemme kunne stå mere nøgent frem.
Det kan den sagtens tåle, for netop fordi Steffen Christensen ikke er nogen klassisk skønsanger, kan det være givende at udstille de revner og sprækker, der er i hans vokal – præcis som det er tilfældet med J. Tex’s på albummets A-side.
Dén gevinst får man på afslutningssangen ”I get up when you get down”, der er et rigtigt syng-med-nummer, hvor man fornemmer den stemning, som All My Exes er så dygtige til at skabe ved deres koncerter.
I det store hele er Banjo Trash presents … vol. 1 et rigtig velspillet og velproduceret album, der tilmed er fint redigeret: Sangene er stærke, og der er intet overflødigt fedt på tracklisten. Læg hertil en særlig intens vokal af J. Tex, der virkelig fanger lytteren, og tilbage står indtrykket af et givtigt og vellykket samarbejde, der meget gerne må kaste en Vol. 2 af sig.
Læs Bluesnews.dk’s anmeldelse af release-koncerten den 30. november 2018 her.