Koncertanmeldelse: All My Exes/J. Tex/Looking for Elvis, Bartof Station, Frederiksberg

Tekst: Jakob Wandam
Foto: Anja Krone

Der var solæg, snaps og øl på bordet, da All My Exes og J. Tex holdt releaseparty for deres nye fælles lp, Banjo Trash presents … vol. 1. Det foregik fredag den 30. november på Bartof Station på Frederiksberg.

J. Tex, hvis borgerlige navn er Jens Einer Sørensen, har efterhånden spillet med All My Exes i nogen tid (læs for eksempel her), så det kan være vanskeligt at afgøre, hvor All My Exes slutter og J. Tex begynder. Banjo Trash presents … vol. 1 har de da også indspillet i fællesskab med én side dedikeret til J. Tex’ sange og én til All My Exes’.

All My Exes skal i sangskriver-sammenhæng forstås som forsanger, guitarist og banjospiller Steffen Christensen. Derudover består bandet af Mads Bay Mulvad på bas og Lars Heiberg Andersen på trommer.

Surfband

For at gøre forvirringen total har Steffen Christensen og J. Tex også dannet surfbandet Looking for Elvis sammen. Looking for Elvis er en trio, hvor medlem nummer tre er trommeslageren Lasse Herbst. De udsendte i sommer den digitale ep #1 på deres eget pladeselskab Banjo Trash Records, og ikke overraskende har dette selskab også publiceret Banjo Trash presents … vol. 1.

Koncerten på Bartof var således også slået op som en fælles koncert for de tre navne, og det tog de meget bogstaveligt. De spillede simpelthen skiftevis som Looking for Elvis, All My Exes og J. Tex, hvor Steffen Christensen hver gang annoncerede, hvilken inkarnation man nu lyttede til.

Desuden skiftede Lars Heiberg Andersen og Lasse Herbst løbende plads bag trommerne, og Andersen og Mads Bay Mulvad forlod scenen, hver gang den stod på Looking for Elvis.

Instrumentale

Det gjorde den fra koncertens begyndelse klokken 21, hvor trioen spillede de to instrumentale numre ”Night time over Nantucket Island” og ”California chocking”. Begge stammer fra #1, og begge var twangy surf-rock a la Duane Eddy eller Dick Dale.

Herefter skiftede Steffen Christensen fra guitar til banjo, og det signalerede om noget, at All My Exes var på banen. En bluesy, work song-agtig banjo-intro indledte ”A man walks in” fra det nye album med raspende leadvokal af Steffen Christensen og lys tenorsang af J. Tex på kor. Det var måske ikke den skarpeste vokal, man har hørt fra Christensens side, men samlet set en fedt, tungt nummer.

Banjoen blev nu skiftet ud med en akustisk guitar, og ”Falling down again” kunne begynde. J. Tex spillede klingende guitar-riffs, som føjede et element af surf til en sang, der allerede indeholdt både americana og garagerock.

Behageligt melodisk

Så var det J. Tex’ tur til at agere frontfigur på det behageligt melodiske country-rock-nummer ”Drummer boy” med Steffen Christensen på banjo og ligesom de to forrige numre taget fra Banjo Trash presents … vol. 1. Det samme var den efterfølgende ”Early spring”, der gav mindelser om Bob Dylans country-plader.

Første sæt blev afsluttet efter 40 minutter og endnu en udskiftning i rytmesektionen, så der kunne rundes af med to Looking for Elvis-numre. Det blev ”Steel rob & roll” og ”Black little wolf”, og det er altså slet ikke noget dårligt ”side-projekt,” d’herrer Christensen, Sørensen og Herbst har kørende. Deres surf-rock er velspillet og medrivende, og der var høj stemning blandt publikum – også hos dem, der ikke havde smagt på snapsen!

Bartof Station må siges at være All My Exes’ hjemmebane, og både band og fans virker altid opsatte på at skabe en fest i kælderlokalet på Frederiksberg. Fredagens release-koncert var bestemt ingen undtagelse, og Bartof Station var fyldt til bristepunktet.

Blues

Efter en halv times pause kunne J. Tex åbne andet sæt med ”Sunday morning blue”, der trods titlen ikke var en blues, men endnu et country/twang-nummer. Til gengæld var der en del blues at spore på den sumpede (og glimrende) ”Southern line”.

Begge numre var naturligvis fra Banjo Trash presents … vol. 1, og faktisk fik vi samtlige skæringer fra albummet præsenteret ved koncerten – og i øvrigt også alle numre fra Looking for Elvis-ep’en.

All My Exes’ ”Up all night” så Steffen Christensen tilbage på banjo. Dette langsomme, atmosfæriske nummer havde noget Otis Taylor over sig med sin folk blues-møder-rock-lyd. Undervejs skiftede bandet tempo og spillede sig frem til et stormende crescendo.

Bobbie Gentry

Den mere dæmpede ”Homecoming” gav til gengæld mindelser om Bobbie Gentry og hendes ”Ode to Billy Joe”. På dette stykke americana spillede Steffen Christensen akustisk guitar.

Et blidt trommemaskine-beat indledte J. Tex’ ”Virginia wood”, hvis melodi gav genlyd af Leonard Cohens ”Suzanne”. ”Real thing going on in Tennessee” var til gengæld old-school country med fin country-picking på J. Tex’ Gibson-guitar.

Sidste All My Exes-sang fra den nys udgivne plade blev ”I get up when you get down”. Sangen er et opvisningsnummer for Steffen Christensens banjospil og er en uptempo-komposition, der er (som) skabt til publikumsinteraktion.

Af hjertens lyst

Menneskemængden på Bartof legede gerne med og sang af hjertens lyst. Det var også ved at være sidste chance, for den ordinære koncert sluttede med to instrumentale Looking for Elvis-numre, ”Lindy a go go” og ”Sam McCloud knocked out”.

Sidstnævnte var et af aftenens mest blues-prægede momenter og syntes at trække på Memphis Slims ”Steppin’ out” og ikke mindst på Eric Claptons arrangementer af samme (han indspillede den med tre forskellige bands i 1966!).

Ekstranumrene var først et hillbilly/country-præget nummer af J. Tex og derefter en favorit fra All My Exes’ bagkatalog. Crowdpleaseren ”She takes whatever she wants” fra 2014-albummet From the hen house blev således aftenens sidste sang, og Bartof Station gyngede!

Modtageligt

All My Exes er et forrygende live-band, og det skader desuden aldrig at have et modtageligt og talstærkt publikum. Dét havde All My Exes i allerhøjeste grad på Bartof, og de gav igen med en velkomponeret, afvekslende koncert med et par frontfigurer i hopla.

Særligt Steffen Christensen var en udadvendt og ganske morsom vært, mens J. Tex var mere underspillet i sin publikumsinteraktion. Der var dog masser af humør og glimt i øjet, og så var hans guitarspil jo altså en fornøjelse at være vidne til, uanset om det gjaldt surf, country, americana eller blues.

Trods Steffen Christensens baggrund i bluesbandet Bobadavdaw og et 2016-album med den rammende titel Blues (læs anmeldelse her) er All My Exes ikke et bluesband. Bluesen indgår som én af flere inspirationskilder, der alle er med til at forme orkestrets folk/americana-lyd.

Yndere af de traditionelle amerikanske musikgenrer bør derfor kunne finde masser at glæde sig over i All My Exes’ lydlige udtryk – også selv om de kun har udgivet ét egentligt bluesalbum. På Bartof Station fredag den 30. november var der i hvert fald mange, der kunne gå veltilfredse hjem.

Læs Bluesnews.dk’s anmeldelse af Banjo Trash presents … vol. 1 her.