,

Brunch og blues på Ny V58 Aarhus

10247339_615852248508360_1792028059852433235_nNoget ganske nyt ser dagens lys i Aarhus, nemlig brunch og blues jam om søndagen!
Det sker på Vestergade 58 / Ny V58 www.nyv58.dk første gang den 6. juli.

Søndag den 6. juli Kl. 10.00 – 14.00:

Brunch buffet kr. 99 excl. drikkevarer, i den hyggelige Cafe på Ny V58. Spot Deal på brunch! https://spotdeal.dk/Dagens_tilbud/test/101
Kl. 14.00 – 17.30:
Blues jam i koncertsalen med Franck White som jam vært denne søndag, fri entre.

Franck White er en fantastisk sanger og mundharpespiller.

Musikerne vil trække ned på gulvet i salen, i stedet for scenen, og publikum kan sidde rundt om musikerne, altså en intim og afslappet, hyggelig eftermiddags blues jam.

De næste søndage, vil disse gode bluesmusikere skiftes til at styre jamsessionen:
Ole Frimer, Mike Andersen, Ronni Boysen, HP Lange, Franck White, HC Bugge, Perry Stenbäck, Jakob Baumgartner og Uffe Steen som gæstevært en gang i mellem.

,

Mojo Blues Bar – koncert program for juli 2014.

mojoSkandinaviens bluesmekka og landets ældste bluesspillested – med over 30 år på bagen! – ligger i indre København. Nærmere betegnet i Løngangsstræde kun et stenkast fra Rådhuspladsen. Med omkring 400 koncerter årligt byder det intime og hyggelige spillested på blues og beslægtede genrer dag ud og dag ind. Fra unge opkomlinge, nationale topnavne til legendariske verdensnavne indenfor det blå univers.

I juli deltager Mojo Blues Bar som traditionen tro i Copenhagen Jazz Festival. Med dobbelte arrangementer flere af aftenerne spices programmet op med særlige blues og jazzede arrangementer.

Programmet ser således ud…

,

Jam Days i Odense – Fra i dag og ugen ud.

Jam Days 13“Sammenstimlen, session, møde – ordet Jam skaber straks associationer til den musikalske verden. 3 forskellige genre “jammer” og skaber sammen noget unikt. Jam Days rummer musik, sammenhold, glæde og liv”.

Jam Days er en ugelang festival med fokus på autentiske, nærværende musikalske oplevelser. Jam Days er en fusion af Odense Sommerjazz, Odense Folk festival og Odense Internationale Bluesdage. Vi præsenterer disse genrer, men tager også afstikkere.
Jam Days præsenterer både danske og internationale navne, med den fællesnævner at de der står på scenen har en udtalt glæde ved at stå netop der. Det smitter af og skaber helt unikke koncertoplevelser for publikum.

,

Blueskoncerter i Danmark i juni 2014.

Der masser af blues på de danske spillesteder. Foruden at der dagligt er blueskoncerter på Mojo Blues Bar i København. Kan du i løbet af måneden blandt andet opleve King King (se videoklippet) til JamDays i Odense samt en masse andre spændende koncerter rundt om i landet…

,

Joe Bonamassa gæster Danmark.

JB_72dpiDet er ikke mange kunstnere, der i en alder af blot 37 år, kan bryste sig af at allerede have udgivet album i 20 år og have haft en professionel musikalsk karriere i hele 26 år. Men det kan virkelighedens guitar-hero alias den amerikanske musiker Joe Bonamassa.

Bonamassa fejrer sit 20-års jubilæum Grundlovsdag, den 5. juni, hvor danskerne endnu engang har mulighed for at opleve den amerikanske guitarekvilibrist og hans energiske band, når de gæster Mølleparken i Sønderborg. Sidst han besøgte Sønderborg for fire år siden, var det ved en totalt udsolgt koncert i Alsion.

Koncerten i Mølleparken, som er hans eneste i Danmark i år, er led i en verdensomspændende turné, som allerede er i fuldt sving. Frem til jul byder turnéen på mere end 60 koncerter i USA, og over 30 i Canada, England, Spanien, Holland og Tyskland.

,

International bluesfestival i Aabybro.

crossroad-plakatEt sand indtog af nogle af USA´s og Danmarks bedste bluesmusikere og solister danner grundlag for en helt ny festival i Kultur- & Erhvervscenter Jammerbugt i Aabybro lørdag den 27. september. Programmet er nu afsløret og der er lige åbnet op for billetsalget.

“Det bliver en lille og intim festival, hvor publikum kommer helt tæt på de fantastiske musiker” – siger Karsten Højen, der er initiativtager til festivalen. “Fem bands og solister – to fra USA og tre fra Danmark – fordeler deres blå toner over to scener, hvorfra der spiller på skift. Og det bliver intimt – der bliver kun solgt 250 billetter…” – slutter Karsten Højen.

,

Blueskoncerter i Danmark i maj 2014.

Der masser af blues på de danske spillesteder. Foruden at der dagligt er blueskoncerter på Mojo Blues Bar i København. Kan du i løbet af måneden blandt andet opleve Lurrie Bell (se videoklippet) i Tisvilde og København samt en masse andre spændende koncerter rundt om i landet…

,

Mojo Blues Bar – koncert program for maj 2014.

mojoSkandinaviens bluesmekka og landets ældste bluesspillested – nu med 30 år på bagen! – ligger i indre København. Nærmere betegnet i Løngangsstræde kun et stenkast fra Rådhuspladsen. Med omkring 400 koncerter årligt byder det intime og hyggelige spillested på blues og beslægtede genrer dag ud og dag ind. Fra unge opkomlinge, nationale topnavne til legendariske verdensnavne indenfor det blå univers.
Programmet ser således ud…