Niels Nello Mogensen
Tekst: Peter Widmer
Foto: Frank Nielsen
Lad det være sagt med det samme: Dette er ikke en anmeldelse. Derimod er det en anbefaling, og den går i al sin enkelthed ud på dette: Gå ud og oplev Nello & the Helping Hand Blues Band, hvis du har mulighed for det, for du får dig en ordentlig én på blues-opleveren, som du nok ikke havde regnet med at få.
Jeg var ikke på arbejde. Så er det sagt. Meningen var faktisk, at jeg skulle have en sjælden musikhyggeaften i afslappet tilstand. Efter måneder med et liv som (stort set) eneleverandør af stof til Bluesnews.dk trængte jeg virkelig til bare én aften ude uden arbejdsmæssige forpligtelser.
Der skulle altså ikke være noget med at hive notesbogen, kuglepennen og mobilen frem. Der var jo ikke nogen noter, der skulle laves, og der var heller ingen fotos, der skulle tages.
Dette var dog noget, der ikke helt kom til at holde. Ok, jeg skrev ikke én eneste en note, og jeg tog ikke ét eneste foto, men det kørte helt uundgåeligt rundt i min journalistiske hjerne med strukturering af stof under koncerten.
Velrutinerede
Mads D. Andersen
Jamen for pokker! Det var ikke det, jeg skulle. Faktisk skulle jeg slet ikke andet end at slappe af og nyde musikken. Det gik dog ikke helt som planlagt. Skrivekløen kom snigende, og jeg var ved at blive nervøs. Jeg manglede min notesbog. Kuglepen og mobil havde jeg dog.
Imidlertid blev ingen af delene brugt, men hvad der foregik på scenen, lagrede sig. Dér opførte aftenens fire velrutinerede musikere nemlig en fortræffelig blues-forestilling. Niels Nello Mogensen på bas, vokal og guitar, Ronni Boysen på guitar og bas, Kjeld Lauritsen på orgel og Mads D. Andersen på trommer og kor brillerede alle, både sammen og som solister.
Kjeld Lauritsen
Bluesnews.dk havde oplevet orkesteret før, hvor det gik under navnet The Helping Hand Band. De var på turné med amerikanske Hook Herrera og rundede blandt andet Godset i Kolding, hvorfra billederne i denne artikel stammer. Bluesnews.dk kunne ved dén lejlighed blandt andet konstatere, at:
” … det var først og fremmest The Helping Hand Band, der med kompetence og elegance leverede stjernestøvet … i form af fremragende instrumentbehandling, tydelig erfaring og sans for det virkelig gode samspils elementer … ” (læs mere her).
Med et twist
Ronni Boysen
Denne aften var der ingen stjerne, der skulle have en hjælpende hånd. Det var bandet, der var stjernen. Niels Nello Mogensen var en aldeles afslappet og humoristisk kapelmester, der venligt, men bestemt styrede slagets gang, og de store smil var fremme på alle musikernes læber.
Det varierede repertoire var selvsagt blues i diverse afskygninger, og det fine var, at alle fremførte numre blev leveret med et twist. Faktisk blev flere af kompositionerne vredet så meget, at de næsten ikke var til at genkende, men det virkede, og det var friskt og nyt at høre for eksempel Willie Dixons ”Back door man” i en temmelig uvant udgave. Tilmed fik man også et par glimrende instrumentalnumre.
Mads D. Andersen
En sådan blues-oplevelse var både positiv og temmelig uventet, og af en karaktér, som man i hvert fald ikke havde regnet med at få. Publikum blev inddraget som kor under fremførelsen af Bo Diddleys ”Mona”, og alle sang med, hvor der skulle synges med i henhold til Niels Nello Mogensens direktiver.
Der var fremragende samspil og soli fra alle musikere. Ronni Boysen fremturede med flere helt forrygende indsatser, Niels Nello Mogensen afleverede gedigent solospil på sin bas, Mads D. Andersen strålede med et par økonomiske trommesoloer og Kjeld Lauritsen trakterede sit orgel med flere fine solopræstationer.
Sjældent syn
Bortset fra det twistede repertoire var der også andre overraskelser på programmet. Man fik således et sjældent syn, da Ronni Boysen spillede bas i et nummer. Det gjorde han udmærket, men dog uden de store armbevægelser. Det samme gjaldt Niels Nello Mogensen, der til manges overraskelse skiftede fra bas til guitar ved en enkelt lejlighed, hvilket heller ikke ses så tit.
Ronni Boysen
Nello & the Helping Hand Blues Band er et orkester, hvor der naturligvis er en plan for hver koncert, samtidig med at der er en stor grad af frihed til, at hver musiker for eksempel i solosammenhæng stort set kan spille lige, hvad vedkommende vil inden for de givne rammer.
At musikerne tilmed drejer de enkelte numre, de spiller, er noget, der gør koncertoplevelsen både sjov, vital og interessant. Faktisk var Nello & the Helping Hand Blues Band en ren åbenbaring og gav en glimrende koncert. Desuden virkede det på Dexter, som om alle musikere nød at spille på en scene foran et publikum efter en corona-periode med alt for få jobs.
Faktisk lignede bandmedlemmerne fire kåde tyrekalve, der lige var sluppet ud på græs efter en lang periode i stalden. Der var super stemning på scenen. Der var smil, latter, udveksling af diverse bemærkninger og god kommunikation i det hele taget. Det var der også blandt publikum, og der var masser af ping-pong mellem band og tilhørerne.
Man kan endnu nå at høre Nello & the Helping Hand Blues Band på deres igangværende turné, og her skal det bare understreges én gang til: Gå ud og oplev Nello & the Helping Hand Blues Band, hvis du har mulighed for det, for du får dig en ordentlig én på blues-opleveren, som du nok ikke havde regnet med at få.
(Læs mere om Nello & the Helping Hand Blues Band her og her).