Album: Simon Høirup – Next Step.

Cover Next StepI juni udsendte den Odenseanske guitarist Simon Høirup sit andet soloalbum – Next Step, som er blevet til i lokale omgivelser i Odense med lokale musikere. Albummet,som er et af de sjældne danske guitaralbums, indeholder 9 selvkomponerede numre. Rock og bluesguitaren er den røde tråd og der krydres med funky rytmer, jazzede toner og let genkendelige melodier, som man kan synge med på, selvom det er instrumentale numre.

På albummet medvirker en strygekvartet med musikere fra Odense Symfoniorkester, der danner en smuk væg bag guitarens melodi og soli.

I 2007 udgav han guitaralbummet L.A. Instrumentals, der bl.a. fik en notits i ”guitarbiblen” Guitar Player Magazine. Albummet blev indspillet i Los Angeles med så prominente navne som Roberto Vally på bas og Ricky Lawson på trommer, der bl.a. var trommeslager og music director på Michael Jackson’s Bad tour.

Simon startede med at spille guitar som 7 årig og allerede som 15 årig udgav han sammen med børnerockorkestret The Wild Horses EP’en Grønt Lys.

Simon var senere guitarist i det Københavnske band Sidewalk, der udgav 3 singler og 1 LP på Abba’s pladeselskab Polar Records i 1984.

Sammen med sit band – Simon Høirup Band – gik turen i august 2007 til Nashville for at indspille albummet May You Find – der udkom i 2009 – efter en invitation fra den legendariske David Briggs, der selv spillede klaver og orgel på indspilningerne. David var Elvis Presley’s faste klavermand og sparringspartner de sidste år af hans liv.

Det har altid været lysten til at udleve drømmene og med ønsket om at opleve eventyr, der har været guitaristens drivkraft.

Simon backes-up af nogle af Odense’s bedste musikere:

Lars Frimodt-Møller, trommer
Jakob Riis, bas
Kell Dalager, keys
Hans Mydtskov, sax
Peter Sund, akustisk guitar.

Discograf

Strongly Related, 2002 – Simon Høirup Band
Open Up, 2005 – Simon Høirup Band
L.A. Instrumentals, 2007 – Simon Hoirup (solo)
May You Find, 2009 – Simon Høirup Band

Læs mere om Simon Høirup her
Og lyt til musikken her