Koncertanmeldelse: Big Creek Slim Band, Rampelys, Silkeborg

Tekst: Jakob Wandam
Foto: Peter Widmer

Hvordan virkede det på publikum, da Muddy Waters kom til Chicago og ændrede populærmusikken for evigt med sin delta blues arrangeret for elektrisk bluesband? Perioden er veldokumenteret, men fornemmelsen af at være der vil vi aldrig kunne rekonstruere.

Det er dog næppe helt forkert at antage, at publikum hos bluesforeningen B’Sharp på Rampelys i Silkeborg fik en smagsprøve fredag den 17. maj. Få musikere evner som Big Creek Slim Band at ramme dette fascinerende udviklingsstade, hvor rå, autentisk landarbejder-blues forvandler sig til dampende svedig, elektrificeret industriby-blues.

Musikere

Anledningen til koncerten på Rampelys var udgivelsen af Big Creek Slims live-album Just don’t understand, der blev indspillet to år før på samme sted og med de samme musikere (læs anmeldelse her).

Disse talte Big Creek Slim (Marc Rune) på sang og semiakustisk guitar, Peter Nande på mundharpe og Troels Jensen på flygel og lejlighedsvis vokal samt den finske Tomi Leino Trio. Denne består af Tomi Leino på elektrisk guitar, Jaska Prepula på elbas og Mikko Peltola på trommer.

Man skal lede længe for at finde et bedre Chicago blues-band herhjemme, og de trakterede med et par timers sej, spændstig og muskuløs sammenspilsblues.

Uden sætliste

Big Creek Slim spiller uden sætliste, men har et nærmest ubegribeligt stort og stadigt voksende katalog af sange lagret i baghovedet. Det gælder egne kompositioner, som han frembringer med en effektivitet, der for andre ville være udmattende, samt både standarder og obskure bluesnumre af amerikansk oprindelse.

Det improvisatoriske format betyder, at Marc Runes medmusikere skal være på stikkerne og følge ham i, hvad han nu finder på, og dét kunne Big Creek Slim Band. Mikko Peltola bag trommerne var konstant opmærksom, og han har en herligt tør spillestil, der holder musikken på sporet uden at gøre stort væsen af sig.

Ligeledes leverede Jaska Prepula og Tomi Leino præcis, hvad der skulle til, hvilket i Leinos tilfælde også omfattede en kølig, rumklangsiklædt solo, når situationen kaldte på det.

Robert Nighthawk

Det gjorde den blandt andet på Robert Nighthawks ”Take it easy baby”, der var et af de ni numre, der udgjorde første sæt. Blandt de øvrige var Sonny Boy Williamson I’s ”Early in the morning”, Joe Hill Louis’ “Boogie in the park” og Big Bill Broonzys “I feel so good”.

Muddy Waters’ “Rollin’ and tumblin’” blev spillet i et medley med Robert Johnsons “If I had possession over judgement day”, som den deler melodi med, og sættet blev sluttet af med John Lee Hookers kæmpeklassiker ”Boom boom”.

Her var Big Creek Slim virkelig i sit es, og hans John Lee Hooker-manierismer tog kegler hos publikum i Silkeborg.

Solo-fremførelser

Andet sæt blev indledt af to solo-fremførelser af en uhyre velsyngende Big Creek Slim; først en intens ”I can’t be satisfied” – singlen, der indledte Muddy Waters’ sejrstog i Chicago – og dernæst Bukka Whites ”Shake ’em on down”. Det var blues fra det dybeste delta, og her kom Big Creek Slims stærke guitarspil virkelig til sin ret.

Troels Jensens stærkt personlige vokal var i fokus på en slow blues med lækker leadguitar af Big Creek Slim og en iskold solo fra Tomi Leino.

Jensens klaverspil koncerten igennem var subtilt, men tilførte musikken urbanitet og fylde. På samme måde var der naturligvis adskillige soloer til Peter Nande, men generelt var hans mundharpespil mere understøttende eller replicerende, end det var selvhævdende.

Sumpet

Dette tolv numre lange sæt indeholdt desuden blandt andet en sumpet ”I’m a king bee” af Slim Harpo, Lightnin’ Hopkins’ ”Automobile blues” i dæmpet tempo og et par shuffles i form af Junior Wells’ ”My baby she left me” (øjensynlig mikset sammen med ”Hey lawdy mama”) og ”I just don’t understand”, titelnummeret fra det nye album.

En ivrig kvindelig koncertgæst havde danset ualmindeligt vedholdende igennem hele koncerten, men hen imod slutningen forlangte Big Creek Slim alligevel, at resten af publikum rejste sig op. Det gjorde de fleste nu også beredvilligt, og der blev vugget og danset til en livlig ”Catfish blues” af Robert Petway.

Som ekstranummer leverede Big Creek Slim Howlin’ Wolf-klassikeren ”Smokestack lightnin’”, i begyndelsen alene, men efterhånden med opbakning fra Mikko Peltola på trommerne og Peter Nande på mundharpe.

Sæsonafslutning

Big Creek Slims releasekoncert var samtidig sæsonafslutning for B’Sharp – Silkeborg Rhythm’n Blues Association. En meget bedre afrunding på forårssæsonen kunne de næppe have ønsket sig med omkring 140 begejstrede tilskuere på Rampelys og et af Danmarks bedste bluesbands på scenen.

Foreningen har allerede efterårsprogrammet klar, og alle koncerterne kan nu ses i Bluesnews.dk’s koncertkalender her. En mere udførlig præsentation af programmet følger senere.

Big Creek Slim og co. fortsætter naturligvis med koncertaktiviteterne, blandt andet på festivalen Skovby Blues i juli (læs her). Flere af bandets medlemmer – heriblandt Marc Rune selv – er desuden involveret i konstellationen Blues Explosion, der kan høres rundt om i landet til efteråret (læs om Blues Explosion her).