Anmeldelse: Big Creek Slim: Good mill blues. Greasy Chicken sessions vol. 1 (Straight Shooter Records SHOT 017)

good-mill-bluesAf Jakob Wandam

Good mill blues er Big Creek Slims tredje album på Peter Nandes pladeselskab, og med det fortsætter han sin række af fremragende indspilninger.

Pladen er optaget live foran et lille publikum i Roan Madsens juke joint The Greasy Chicken i Værløse, og Big Creek Slim er eneste medvirkende. Der er således skåret helt ind til benet med kun Marc Runes vokal og guitar, og det er en form, der klæder ham ualmindelig godt.

Hvor Big Creek Slim på sin forrige cd, Keep my belly full, bredte sig ud over flere af bluesens subgenrer, koncentrerer han sig denne gang om den akustiske delta blues. Der er som bekendt et kæmpe reservoir af sange at tage af, og ingen af numrene på cd’en har tidligere optrådt på hans Straight Shooter-plader (”North Street blues” var dog at finde på hans brasilianske udgivelse Ninety-nine and a half (2012)). Vi har således ikke at gøre med et live-album, der blot reproducerer studiepladerne.

I stedet dykker Big Creek Slim atter ned i deltaets sangskat og finder såvel velkendte klassikere (Bukka Whites ”Fixin’ to die”, Son Houses ”Walking blues”, Tommy Johnsons ”Canned heat blues”) som mindre kendte numre, gerne fra første halvdel af forrige århundrede. Men der er også enkelte sange af Chicago-kongerne Muddy Waters og Howlin’ Wolf, og ikke mindst har Big Creek Slim selv stået for seks af pladens femten kompositioner.

Som altid fletter Slims sange sig sømløst ind mellem de traditionelle numre. Han mestrer simpelthen formen til perfektion, og med fare for at bruge et fortærsket udtryk er der en autenticitet over Big Creek Slims indspilninger, som ingen herhjemme kan matche. Var det ikke for lydkvaliteten – og Peter Nandes produktion indfanger upåklageligt musikkens råstyrke, personlighed og nærvær – kunne pladen snildt gå for at være indspillet 70-80 år tidligere.

Vi har tidligere her på Bluesnews.dk udråbt Big Creek Slim til Danmarks nok bedste bluessanger, og dén position fastholder han med Good mill blues. Den buldrende røst er så stærk som nogensinde, og Marc Rune bør også roses for sin overbevisende engelske diktion. Har man fulgt Big Creek Slim gennem flere år, vil man desuden vide, at hans guitarspil er i rivende udvikling. Stilen inviterer ikke til lange, virtuose soloer, men Slim akkompagnerer sig selv med stor sikkerhed, intensitet og kraft, hvad enten det er med fingrene direkte på strengene eller med bottleneck.

Good mill blues er en magtdemonstration af ægte, ufortyndet delta blues fra en dansk bluesman af høj, høj international klasse. Big Creek Slim har gjort det igen. Vi glæder os til Greasy Chicken sessions vol. 2!