Af Jakob Wandam
Pianisten Hans Knudsen modtog i 2014 Copenhagen Blues Festivals hæderspris “Årets danske bluesnavn” for sin “mangeårige indsats på den danske og internationale bluesscene … som formidler og fortolker af boogie woogie, blues, jump og jazz.”
Den rolle kan man igen høre Hans Knudsen i på Two generations, hvor han har slået sig sammen med den godt fyrre år yngre Christian Bundgaard. Sidstnævnte vandt Danish Blues Challenge i 2015 og er fast inventar på de københavnske blues- og jazzscener.
Og det er netop i København, på Charlie Scott’s i Skindergade, at Two generations er indspillet. Knudsen og Bundgaard ville dokumentere den særlige magi, der opstår med to klaverer på samme scene, og samtidig dyrke deres fælles forkærlighed for New Orleans-blues – denne helt særlige blandingsform med ingredienser fra jump blues, boogie-woogie, funky rhythm & blues og traditionel jazz.
På denne live-optagelse får de selskab af Johan Bylling Lang på saxofon, Henrik Silver på sousafon, Morten Ærø på trommer, Ronni Boysen på guitar samt på en enkelt skæring Niclas Bardeleben på tamburin. De to hovednavne er naturligvis på klaver og vokal – Bundgaard med en enkelt afstikker på mundharpe.
Og det er næsten som et være vidne til magi, når disse dybt kompetente musikere swinger sig igennem et repertoire med klassikere af Louis Jordan, Fats Domino, Dr. John, Allen Toussaint, Porter Grainger m.fl. (samt to Christian Bundgaard-kompositioner). Det er en rigtig feel good-plade – man kan simpelthen ikke undgå at lade sig rive med af stemningen.
Kan sådan en flok blege nordboer da skabe New Orleans-stemning, kunne man måske spørge, og svaret er et rungende ja! Ganske vist synges der indimellem med tommetyk dansk accent, men det bidrager i virkeligheden til pladens autenticitet. Det er ikke Allen Toussaint, vi lytter til; det er Knudsen & Bundgaard med deres bud på New Orleans – Louisiana transponeret til København.
Der bliver spillet, sunget og swinget med en smittende veloplagthed, som kun kan opstå, når musikaliteten er så dybt bundfæstet som hos disse herrer. Ud over Hans Knudsen og Christian Bundgaard må man også fremhæve den altid glimrende Ronni Boysen, der her spiller med en økonomisk, jazzet elegance.
Men der skal ikke herske tvivl om, at Two generations er en holdpræstation – et stemningsfuldt album som dette kan kun skabes, når hele teamet bogstaveligt og billedligt talt svinger i samme takt.