Af Jakob Wandam
String band-trioen Twang albumdebuterede i 2017 med Bibzy beddle og fulgte den op sidste år med Live tapes, vol. 1 (læs anmeldelse her).
Dengang vurderede Bluesnews.dk, at koncertoptagelsen fremstod rå og alligevel ikke helt var i stand til at formidle den live-energi, som i 2018 nettede Twang en DMA-nominering til Blues Liveprisen. Nu er Twang tilbage i studiet, og denne gang har de allieret sig med svenske Svante Sjöblom.
Begge dele har været gode træk. Det lidt for rå udtryk er væk og erstattet med vellydende, organiske indspilninger, der altså ikke – som det ved en beklagelig fejl fremstår af coveret – er mastereret af afdøde Peter Thorup, men derimod af Lars Krarup. Og samarbejdet med Sjöblom lyder, som havde de aldrig lavet andet, både hvad angår strengeinstrumenternes samspil og vokalharmonierne.
Svante Sjöblom optræder her på vokal, guitar og mandolin. Spencer Gross er på kontrabas, guitar og vokal, Thyge van Dassen spiller violin og synger, og Peter Banks er på banjo, vokal og kontrabas.
Svante Sjöblom er ikke fremmed for dansk blues og har mange gange stået på de danske koncertscener, blandt andet ved førnævnte Danish Music Awards Blues 2018 (læs her). Hans udgangspunkt er akustisk førkrigsblues, men han inddrager også gerne country, gospel og ragtime.
Hermed går han godt i spand med Twang, hvis udtryk bygger på 1920’ernes og 30’ernes amerikanske string bands, og sammen spiller Svante Sjöblom & Twang her old time, proto-country, bluegrass og folk med et strejf af folk blues.
Svante Sjöblom har stået for tre af kompositionerne, blandt andet det fine bluegrass-influerede åbningsnummer ”See you in hell”, der synges af Sjöblom, men også har Peter Banks’ banjo og Thyge van Dassens violin i stjerneroller. Hans ”Ain’t gonna work” kunne være en amerikansk folkemelodi, og den Tim Lothar-agtige ballade ”This road” lukker albummet på stemningsfuld vis.
Resten af sangene er covernumre. Mest overraskende er nok Justin Biebers hit ”Love yourself” (skrevet af Ed Sheeran, Benny Blanco og Bieber). Dette kuriosum åbenbarer sig dog ikke som en folkemusikalsk perle – eller som Sheerans bedste sang – men illustrerer snarere, at de fleste sange lader sig arrangere som folk, hvis viljen er der.
Så er der mere at komme efter i for eksempel Ola Belle Reeds luftige, men også melankolske ”I’ve endured”, oprindelig indspillet af Del McCoury, men her med Peter Banks på leadvokal. Billy Yates’ countrysang ”Choices” afslører et musikalsk slægtskab til Kris Kristofferson, og Paul Banks leverer en fin gæsteoptræden på mandocello.
John B. Sebastians ”Jug band music”, der synges af Spencer Gross, virker næsten listig i dette akustiske arrangement af The Lovin’ Spoonfuls elektrificerede folkemusiksang. Béla Fleck og Edgar Meyers kammermusik-påvirkede progressive bluegrass kunne være et forbillede.
I det hele taget er der væsentlig mere bluegrass end blues på Svante Sjöblom & Twang, men er man til tidlig folk blues, som den blev fortolket af for eksempel Leadbelly eller Mississippi Sheiks, bør man også kunne begejstres af denne cd, som er en sand fornøjelse af en lytteoplevelse.
Der er ikke mange old time-string bands på den danske bluesscene, men Twang har bevist, at musikken ikke bare er levedygtig, men også kan spilles særdeles overbevisende af et dansk ensemble. Matchningen med Svante Sjöblom virker oplagt og gør bare det hele meget bedre, og Svante Sjöblom & Twang er en fornem tilføjelse til begges diskografier.