Af Peter Widmer
Alle numre på dette andet, selvudgivne album fra det prisvindende bluesbaserede foretagende Trainman Blues er komponeret og arrangeret af den herboende irske musiker Richard Farrell i frugtbart samarbejde med danske Laust ”Krudtmejer” Nielsen. De to udgør projektet Trainman Blues. Alle tekster er skrevet af Richard Farrell, som også står for samtlige melodier.
Laust ”Krudtmejer” Nielsen har produceret alle albummets tolv numre med breaks, beats og det hele, såvel som han har mixet og mastered samme. Resultatet er igen et vellykket mix af blues og mere moderne sort musik med mere. Og der er nye elementer, men den unikke Trainman Blues-lyd er ikke til at tage fejl af.
Richard Farrell høres på dette album på kor og på guitar, og som noget nyt på ekstra prominent leadvokal. Der er masser af fornemme vokaludladninger ved Richard Farrell, hvis stemme høres i alle mulige forskellige afskygninger på dette album i højere grad end på det bjergtagende debutalbum.
Richard Farrell præsterer ordløs sang, sang med ord, fra det dybe til falset med mere. Det er et imponerende og mangefacetteret vokalorgan, den gode irer er i besiddelse af, og at Richard Farrells stemme på Shadows and shapes er trukket endnu mere frem i lydbilledet end på det glimrende debutalbum, er der ikke noget at sige til.
Laust ”Krudtmejer” Nielsen trakterer bas, guitar, beats og orgel. Derudover har Farrell og Nielsen samlet en hel lille hær bestående af ni fine musikere til at forløse deres musik.
Der er de to gamle Trainman Blues-folk, guitaristen Ronni Auðar-Boysen og trommespilleren Thomas Crawfurd, der begge var med på debutalbummet fra Trainman Blues, plus syv andre. Alle elleve musikere løfter i flok og har sammen med Laust ”Krudtmejer” Nielsen som lydtroldmanden med dirigentstokken fået skabt et album af yderst spændende karakter, som det er en sand fornøjelse at dykke ned i.
Straks når åbningsnummeret ”Losing time” går i gang med sine abrupte trommefigurer ved Lars Heiberg Anderen, er man fanget af den særegne Trainman Blues-klang (John Lee Hooker har dog ikke levet forgæves). Dertil kommer blandt andet fræsende mundharpesekvenser ved Peter Nande og fint korarbejde ved Cecilia Andersen.
“Can’t keep on running” er et godt forsøg på – som endnu et nyt element for Trainman Blues – at tackle soulgenren. At det lykkes ret så godt, kan ikke komme som nogen overraskelse. Nummeret sidder lige i ”soular plexus” og tager næsten pusten fra lytteren. Bemærk blandt andet det spændstige basspil ved ”Krudtmejer.”
”Undivided seer” er et skrumlet, lettere funky bluesnummer med en Richard Farrell, der folder sine vokale egenskaber godt ud. Endvidere hører man fedt korarbejde. Ydermere er der interessante guitartoner. Desuden er der effektfuldt trommespil ved Thomas Crawfurd. Der er stedvis en lille smule chain gang-stemning over dette nummer.
”Poor you” er en lettere skramlet, men letflydende blueskomposition om, hvordan en kvinde røvrendte en mand og er en stakkel på grund af den måde, hun gjorde det på. ”Fuck you” og ”It’s all yours now,” lyder det tilmed fra sangtekstens hovedperson med en lille hoverende latter.
”Better every day” er endnu et vellykket forsøg på at håndtere soulgenren – med effektivt mands- og kvindekor og det hele. Desuden er der glidende guitarspil ved Rune Højmark og fine sax-toner ved Yves Moffre, især mod slutningen af nummeret.
Titelnummeret – ”Shadows and shapes” – er langsomt, støvet og intenst. Igen er Richard Farrells stemme i centrum, og også her folder den sig ud fra det dybere til falset. Effektive håndklap, godt kor og trommespil og sparsom guitar virker ligeledes godt. Fornemt.
”Troubled mind” er et svuppende nummer med håndklap, fint glidende basarbejde og effektivt slide-guitararbejde ved Alain Apaloo. Richard Farrells vokal er atter helt fremme i lydbilledet, og dét står den sig godt ved.
”I’m fire”, der starter med lyden af en tændstik, der bliver strøget, er et fint lille vuggende nummer med et par jazz-elementer og forfinede, underliggende orgeltoner ved Kristian Jørgensen. Orgelet bliver dog klædeligt mere prominent i midterstykket. Fint korarbejde og igen en flot vokalpræstation ved Richard Farrell.
Den adstadige ”Sing your own song” indeholder fedt, afdæmpet guitarspil ved Ronni Auðar-Boysen, med en velkontrolleret solo lagt ind. Nummeret, der er albummets længste, har Richard Farrells varierede vokalarbejde som omdrejningspunkt, godt hjulpet af velplacerede kor-toner ved Cecilia Andersen, medens Thomas Crawfurd leverer inciterende tromme- og percussion-spil.
På ”Spice of life” er der surf-toner, en overfed guitarsolo og i det hele taget fornemme guitartoner, som er svære at få ud af hovedet, ved Ronni Auðar-Boysen. Hertil kommer vuggende, prikkende bastoner og fint trommespil ved Lars Heiberg Andersen. Richard Farrells vokal er igen i fokus, og det holder han i dén grad.
”I cried” er en work song-lignende sag med indlagt field holler, der primært er vokalbåret med Richard Farrells enestående stemme som midtpunkt, diskret suppleret af effektivt kor og håndklap.
Afslutningsnummeret ”Find my wings” flyder flot og mægtigt som en anden Mississippi-flod med fint tangentarbejde og Richard Farrells egenartede vokal i det skarpe spotlys. Hertil kommer blandt andet diskret trommeakkompagnement ved Thomas Crawfurd og appetitligt, dæmpet guitarspil ved Ronni Auðar-Boysen.
At lytte til ”Find my wings” er en god måde at lande på mod enden af denne skive, som man bare får lyst til lige at høre én gang til.
Shadows and shapes indeholder ikke ét eneste svagt nummer og står sig godt som et eksempel på ”den svære toer,” der lyder legende let. Alt virker helt ubesværet, samtidig med at materialet er uhyre gennemarbejdet.
Man går måske ikke bagover af benovelse, som da man blev præsenteret for det banebrydende og meget anderledes debutalbum fra Trainman Blues (læs anmeldelse her).
Imidlertid skal der dog ikke herske tvivl om, at der på Shadows and shapes præsenteres både virkelig solidt håndværk og masser af interessante, spændende og (nye) varierede musikalske idéer, der går smukt hånd i hånd, og som er fornemt forløst. Shadows and shapes er et forrygende godt, originalt album.
Shadows and shapes udkommer i dag, den 25. marts 2021, på cd, på vinyl og digitalt på alle væsentlige streamingtjenester.