Behagelig aften med Seth Walker

Tekst: Peter Widmer
Foto: Frank Nielsen

Hvis man troede, at man skulle høre blues leveret at den amerikanske sanger, sangskriver og guitarist Seth Walker og hans medmusikere, blev man slemt skuffet. Blues var der nemlig ikke for fem øre af.

Det kneb ligeledes med publikumstilstrømningen, for der var kun 22 folk til stede under denne koncert, inklusive nogle af Seth Walkers danske slægtninge og venner.

Imidlertid tog Seth Walker situationen med sindsro, humor og varme, da han kl. 20.05 gik på scenen sammen med sine glimrende tre medmusikere og bød velkommen til et ”Lille, men gevaldigt publikum,” som Seth Walker konstaterede med et smil.

”Vi skal nok få gang i den,” sagde amerikaneren til de fremmødte, der aftenen igennem kvitterede for musikken med entusiastiske klapsalver og muntre tilråb.

I bås

Seth Walker, der blandt andet har ladet sig inspirere af blues-koryfæer som B.B. King, Snooks Eaglin og T-Bone Walker, er af en eller anden grund ofte blevet sat i bås som bluesmusiker.

Imidlertid er dén betegnelse noget af en tilsnigelse, for blues er der ikke meget af i Seth Walkers musikalske udtryk, der i højere grad rummer jazz-elementer, gospel-påvirkning, lidt pop, rock og rul, reggae, caribiske toner med mere.

Lejlighedsvis skinnede påvirkningen fra Snooks Eaglin med lidt god vilje igennem i Seth Walkers guitarspil, men det var så dét. Jazzakkorder var der for eksempel flere af, end der var blå toner, diskret udtrykt.

Caribiske påvirkninger hørte man til gengæld mange af, og som Seth Walker sagde til Bluesnews.dk: ”Jeg elsker caribisk musik,” hvilket var klart fra første færd.

God stemning

Seth Walker har ni solide fuldlængdeudgivelser bag sig, hvoraf Live at Mauch Chunk Opera House er den seneste og lige er kommet på gaden.

Som på denne udgivelse var aftenens første nummer den stærkt reggae-inspirerede ”Tomorrow” fra albummet Sky still blue (2014).

Stemningen var god fra første færd, og efter det indledende nummer bedyrede Seth Walker: ”Jeg taler flydende dansk.”

Hertil spurgte en kvindelig publikummer: ”Kan du sige rødgrød?” Seth Walker gjorde sit bedste, men forsøget mislykkedes.

Fine musikere

Derefter fulgte atter et melodisk, reggae-inspireret nummer, nemlig ”Rewind” fra albummet Leap of faith (2009) med en inciterende guitarsolo og flot afslutning med korsang leveret af Seth Walker og hans fine musikere – kontrabassisten Myles Weeks, trommeslageren Ben Teters og danske Niels Ole Thorning, der trakterede tangenterne denne aften.

Niels Ole Thorning, der i dagens anledning og nok for nemheds skyld blev præsenteret som ”No” (Niels Ole), er blandt andet kendt som medlem af hedengangne Kent Thomsen & de Dyre Drenge og Esbjerg-bandet Shaky Ground.

Sidstnævnte orkester har Seth Walker i øvrigt turneret med under et tidligere danmarksbesøg. Desuden høres Niels Ole Thorning blandt andet også lejlighedsvis med Ole Frimer Band.

Seth Walker stillede sin halvakustiske spade fra sig og greb sin akustiske guitar som optakt til aftenens tredje nummer, den smukke ”Grab ahold” fra Sky still blue. Her havde trommeslageren sine whiskers fremme, mens Seth Walker fortolkede sin tekst med sin egenartede, behagelige stemme – her med soul-elementer.

Vokalcentreret

Herefter fik man åbningsnummeret fra 2016-albummet Gotta get back, nemlig den vuggende ”High time” med en flot bassolo ved Myles Weeks, hvis kontrabas-spil drev musikken godt frem aftenen igennem.

Dreamer” – ligeledes fra Gotta get back – fulgte, og så var der dømt smuk, akustisk, vokalcentreret musik med alle fire musikeres stemmer i brug på afslutningsnummeret fra Gotta get back – “Blow wind blow”.

Overraskende nok fik man derefter selveste ”Down by the riverside” i en (næsten) a cappella-udgave, hvilket var en fin kontrast til aftenens øvrige numre.

”Spirits moving” – et fuldfedt, perkussivt, New Orleans-inspireret nummer med prominent bas- og trommearbejde – var næste ret på aftenens musikalske menu. Nummeret blev i øvrigt udsendt som single i 2017.

Her fik man også en økonomisk trommesolo og veloplagt jazz-guitarspil fra Seth Walkers side, begge dele til stor applaus fra publikum, og hermed var første sæt færdigt.

God publikumskontakt

Andet sæt åbnede med den blidt duvende ”Home again” fra Gotta get back, der næsten havde lidt Paul Simon fra Graceland-tiden over sig.

Så var det reggae-tid igen på to på hinanden følgende numre, blandt andet den lettere abrupte ”Before it breaks” fra albummet Time can change fra 2012 med snerrende guitartoner og fine keyboardtriller.

”In the dark” fra albummet Leap of faith viste, at Bo Diddley ikke har levet forgæves, og i samme nummer fik Myles Weeks atter demonstreret, at han er i stand til at levere en interessant bassolo.

Herefter måtte Seth Walker lige pointere, at han var glad for at være tilbage i Danmark, og at det var rart at være på Dexter sammen med både hans tante Holly, der kom til Danmark for 18 år siden, og hans onkel Ove. Det var der vist ingen, der havde spor imod at få at vide. Publikumskontakten og stemningen var i hvert fald god.

Solo

Dernæst var det tid til et solonummer med Seth Walkers stemme og akustiske guitar i fokus. ”Dette her er et nummer, jeg ikke spiller så tit,” proklamerede Seth Walker, og satte i med den smukke ”Something’s come over me” fra albummet Time can change.

Næste sang var en morsom historie ”om at træffe dårlige valg,” fremført af Seth Walker alene med akustisk guitar.

”Somebody should have warned me about the damage that you can do,” lød teksten blandt andet, og dét nummer tog kegler.

Endnu et nummer fra Time can change-albummet fulgte derefter, nemlig mid-tempo sangen ”All this love,” der næsten havde lidt Bob Dylan & the Band-agtigt over sig. Niels Ole Thorning smykkede ”All this love” med fornemme keyboardtoner.

Funky

Dernæst var det tid til funky toner med nummeret ”All that I’m asking” fra albummet Sky still blue. Her kom Myles Weeks atter på banen med en fornem bassolo, og Ben Teters var også her i fin form.

Så var det tid til et diskret gospelagtigt nummer, der blev aftenens officielt sidste, og som tydeligvis fik godt greb i mange publikummer, der kvitterede for en god koncert med begejstret klappen og muntre tilråb.

Rødgrødstesten kom derefter atter på programmet. Igen gik det mindre godt for Seth Walker med at sige ”rødgrød med fløde.” Til gengæld gik det en hel del bedre for Ben Teters, og det veloplagte publikum klappede behørigt.

Seth Walker og band kvitterede med det bastante, ret funky nummer Trouble (don’t want no) fra albummet Sky still blue, og dermed var en behagelig aften med veldrejet eklektisk musik slut. Men blues var der ikke for fem øre af.