Guitarfest på Mojo

Tekst: Jakob Wandam

Oscar Mukherjee er navnet på en fremadstormende, ung bluesguitarist og -sanger, som onsdag den 28. marts var at finde på scenen på Mojo Blues Bar i København. Med sig havde han sit snart ep-aktuelle band Mukherjee Blues, der ud over Oscar Mukherjee selv består af Asmus Jensen på trommer og Søren Bøjgaard på bas.

Der var desuden lovet gæsteoptrædener fra Nichlas Kure og Jakob Holm, så der var lagt op til lidt af en guitarfest, og den udeblev da heller ikke.

Oscar Mukherjee bekender sig til, hvad han selv kalder ”old-school blues,” og det betyder i hans tilfælde primært elektrisk guitarblues fra Chicago, Texas og the three Kings: B.B., Freddie og Albert King.

Rå og flænsende

Trioen åbnede ballet med en instrumental Chicago blues, og Mukherjee lagde fra begyndelsen en rå, flænsende guitarlyd for dagen. Der kom sang på med Jimmy Reeds ”Hush hush”, men det var nu lidt svært at høre Oscar Mukherjees vokal over instrumenterne.

I det hele taget måtte man konstatere, at lydforholdene på Mojo ikke er optimale for et elektrisk band: PA-anlægget sætter simpelthen ud, hvis der spilles for højt (hvilket skete adskillige gange i løbet af koncerten), og det kan være vanskeligt at få en vokal til at træde frem i lydbilledet.

Det gælder ikke mindst, hvis den pågældende stemme som i Oscar Mukherjees tilfælde ikke er en klassisk blues shouter, men i stedet besidder finere, mere skrøbelige og let folk-agtige nuancer. Der blev dog rettet op på lydbalancen, efterhånden som koncerten skred frem.

Knald på

Hvis vokalen var underspillet, var der til gengæld er der masser af knald på hans guitar. Oscar Mukherjee spiller med en tilbagelænet nonchalance, men det melodiske i hans stil står i kontrast til hans pågående og ungdommeligt aggressive soloforløb. Det giver en interessant dobbelthed i hans sceneudtryk, som skiller ham ud fra mængden.

Han virker dog næsten selvudslettende, når han henvender sig til publikum. Denne spagfærdighed vil han formodentlig lægge fra sig, efterhånden som han opsamler erfaring, og han har i hvert fald ingen grund til at sætte sit lys under en skæppe.

Modsvaret

Oscar Mukherjees naturlige diskretion blev modsvaret af Nichlas Kure, der nu sluttede sig til løjerne. Kure er en guitarist, der fylder meget på en scene: Hans muskuløse, Albert King-agtige guitarspil med en hård, metallisk lyd afspejledes af et Neil Young-lignende kropssprog. Han vuggede ihærdigt frem og tilbage, mens han stjal billedet under T-Bone Walkers ”T-Bone shuffle”.

Nichlas Kures flamboyance syntes at få Oscar Mukherjee til at træde et skridt tilbage, og Kure var atter i fokus på ”Blues after hours”.

Efter Jimmy Reeds ”Baby what you want me to do” satte bandet i med en uhyre veloplagt og rockende version af Howlin’ Wolfs ”Killing floor”. Asmus Jensen spillede trommesolo, og Søren Bøjgaard udstrålede cool overlegenhed, mens han holdt beatet på revolvermand-manér med bassen hængende langt nede på hofterne.

Guitarduel

På ”Hard way” blev en stram og fokuseret solo af Nichlas Kure fulgt af en guitarduel mellem ham og Oscar Mukherjee. Sidstnævnte var nu atter begyndt at træde i karakter, og på B.B. Kings ”Darling you know I love you” demonstrerede han fin string bending-teknik.

Sættet blev sluttet af med en heftig boogie-blues og endnu en trommesolo fra Asmus Jensen.

Andet sæt begyndte atter med Mukherjee Blues alene på scenen, og endnu en gang med et instrumentalnummer. De store klassikere fra bluessangbogen blev hevet frem denne aften, og Jakob Holm sluttede sig til Oscar Mukherjees trio på næste nummer, T-Bone Walkers ”Stormy Monday blues”.

Blues og jazz

Jakob Holm begår sig både i blues og jazz, og det kunne man godt høre på hans spil, der indimellem havde elementer af Jeff Beck, en let jazzet vibrato og en fed tone.

Oscar Mukherjee stod ikke tilbage for Holm og indledte Albert Kings ”Born under a bad sign” med et bidende riff. Det blev også en af hans bedste vokalpræstationer, og så var der hæsblæsende soloer fra begge guitarister.

B.B. Kings signatursang, ”The thrill is gone”, fulgte med lækkert og uortodokst solospil af Jakob Holm. Han lod sig i de sidste fire numre af sættet atter erstatte af Nichlas Kure, som blandt andet spillede for på The Fabulous Thunderbirds-nummeret ”Extra Jimmies”.

Kendingsmelodi

Mukherjee Blues og Nichlas Kure sluttede andet sæt med Guitar Slims ”The things that I used to do” og ikke mindst ”Got my mojo working”, som Oscar Mukherjee introducerede som spillestedets kendingsmelodi. Her blev publikum inddraget i en gang call-and-response på omkvædet, og det var en vellykket måde at runde sættet af på.

Herefter måtte Bluesnews.dk forlade Mojo og fik således ikke tredje sæt med. Imidlertid var to sæt mere end nok til at kunne konstatere, at vi var i selskab med tre store bluesguitar-talenter. Oscar Mukherjee, Nichlas Kure og Jakob Holm havde hver deres tilgang til bluesgenren: Mukherjee spillede primært melodisk, stilfuldt og Clapton-agtigt, Kure med en hårdere tone og mere aggressivt, og Jakob Holm med den jazzede indfaldsvinkel, der gjorde hans spil uberegneligt og spændende.

Skulle man efterlyse noget, skulle det være, at Oscar Mukherjee tog mere styring med begivenhederne. Det var hans navn på plakaten, og selv om det er prisværdigt at give plads til sine gæstesolister, var han måske lidt for villig til at træde i baggrunden. Det er der bestemt ingen grund til, for Oscar Mukherjee er både en dygtig og spændende guitarist, som vi gerne hører mere til.