Koncertanmeldelse: Esben Just & Tricia Boutté, Bartof Station, Frederiksberg

Esben Just og Tricia Boutté

Tekst og foto: Jakob Wandam

De lagde ikke skjul på, at de havde trængt til at komme ud at spille, den amerikanske sangerinde Tricia Boutté og hendes danske makker denne eftermiddag, pianisten og sangeren Esben Just.

Stedet var Bartof Station på Frederiksberg, og anledningen var den Copenhagen Jazz Festival, som blev aflyst, men som nu alligevel udmønter sig i udvalgte koncerter under overskriften ”Jazz in Copenhagen”. Blandt dem var altså denne, som fandt sted onsdag den 8. juli klokken 14.

Sult

Esben Just og Tricia Boutté

Tricia Boutté, der stammer fra New Orleans, men som de sidste atten år har boet i Norge, og Esben Just har kendt hinanden længe, og de har også tidligere spillet sammen. I 2019 optrådte de for eksempel på Copenhagen Jazz Festival, og så sent som tirsdag den 7. juli spillede de på Bartof Café, ”Stationens” lillesøstersted.

Men der var tydeligvis stadig masser af sult efter at optræde live, en sult, der blev spejlet i publikums glæde ved endelig at kunne gå til koncert. Alle corona-restriktioner gjaldt naturligvis, så det var en lille udvalgt skare, der var til stede på Bartof.

Følgelig blev publikum da også af stedets indehaver Charlotte Bertelsen instruereret i, at de ikke blot skulle fylde som 149 mennesker – topkapaciteten, som Esben Justs koncerter sjældent har problemer med at udfylde – de skulle også drikke for 149 mennesker!

Tricia Boutté

Semi-improviseret

Om målet blev nået, skal være usagt, men stemningen var i hvert fald høj, da Esben Just og Tricia Boutté diverterede med et semi-improviseret sæt af blues, jazz og rhythm & blues med afsæt i den New Orleans-tradition, de begge dyrker.

Sidste gang Bluesnews.dk oplevede Tricia Boutté, var sammen med Jazz Five på Fringe Jazz Fest i 2018 (læs her). Dengang var der fokus på den mere funky del af hendes repertoire, mens duo-formatet denne onsdag levnede mere plads til blues og jazzballader.

Esben Just

Dermed fik man virkelig udbytte af nuancerne i Tricia Bouttés vokal, som imponerede med både sin råstyrke, sin elasticitet og sin meget smukke, mørke klang.

Tricia Boutté tog sig af broderparten af leadvokalerne, men Esben Just åbnede ballet med en swingende ”Come with me”. Boutté tog over med ”Darktown strutters’ ball”, en pragtfuld New Orleans-blues, og sang harmonier over Esben Just på ”Mardi Gras mambo”.

Med storm

Esben Just og Tricia Boutté

Uptempo-numrene var medrivende, og de to kunstnere nærmest boblede over af spilleglæde på for eksempel Dr. Johns ”Goin’ back to New Orleans” og Fats Dominos ”I’m walkin’” og ”Blue Monday”, så det var en fryd at være vidne til. Alligevel var det de langsomme bluesnumre og balladerne, der gang på gang tog tilhørerne med storm.

”La vie en rose”, spillet i lavt tempo og smægtende sunget (på engelsk) af Tricia Boutté, tog virkelig kegler, og det samme gjorde ”Do you know what it means to miss New Orleans” med indfølt, elegant akkompagnement fra Esben Just.

Tricia Boutté

”You’re playing all cute and fancy,” smigrede Tricia Boutté, og det var da også en Esben Just i virkelig fin form, vi hørte. Således også på det sidste nummer i første sæt, et fabelagtigt flot arrangement af Dolly Partons ”Jolene”, som var skruet helt ned i tempo og nærmest blev spillet som begravelsesjazz. Sammen med en stemmemæssig pragtpræstation af Tricia Boutté understøttede det på uhyre effektiv vis teksten, som trygler: ”Please don’t take my man.”

Hyldest

Esben Just

Den foregående dags triste melding om Troels Jensens død kunne ikke undgå at være et samtaleemne på Bartof, hvor den danske blueskæmpe havde spillet utallige koncerter. Derfor var det både passende og rørende, at Esben Just indledte koncertens anden halvdel med en hyldest til Jensen i form af en boogie-woogie med udgangspunkt i Elmore James’ ”Shake your moneymaker” og Danny Barkers ”Palm court strut”.

Herefter fulgte endnu et højdepunkt, en blændende version af den gamle New Orleans-blues ”St. James Infirmary”. Tricia Boutté flotte, klare stemme blev fuldt ud matchet af Esben Justs eminente, stemningsfulde solospil.

Esben Just og Tricia Boutté

Efter den morsomme vaudeville-sang ”How come you do me like you do?” fik vi yderligere to ballader. Den første var Hoagy Carmichaels ”New Orleans” med super-elegant spil af Just, og dernæst kom ”Let them talk”, der var titelnummer på en lp, som Tricias tante Lillian Boutté indspillede på Storyville med danske Thomas L’Etienne New Orleans Ensemble i 1986. Denne smukke soul-ballade (oprindelig indspillet af Little Willie John) udløste dagens vel nok største bifald.

Munter

Tricia Boutté

Så blev stemningen lettet lidt med en hæsblæsende ”You never can tell” med Esben Just i fokus samt en munter ”Bye bye blackbird”, hvor Tricia Boutté spillede percussion på sine negle! Boutté havde ikke travlt med at komme hjem – ”Does it have to be the last one?” spurgte hun Just, da de diskuterede, hvad de skulle runde af med.

Afslutningen blev Carole Kings soft rock-klassiker ”You’ve got a friend”, og efterfølgende blev musikerne da også hængende og talte over længere tid med de sidste fans, som heller ikke var spor ivrige efter at drage videre.

Heldigvis er der rig lejlighed til at høre Tricia Boutté her i weekenden, for allerede i dag torsdag begynder dette års Fringe Jazz Fest på Charlie Scott’s Bar i København. Her er Tricia Boutté special guest på hele festivalen og kan høres sammen med blandt andre Tuesday Night Brass Band, Chris Tanner, Chris Copen og Jazz Five (læs mere her).

Søndag aften spiller hun med et til lejligheden samlet Tricia Boutté Band, som blandt andre omfatter Esben Just.