Koncertanmeldelse: Tom Skovgaard & Christian Bundgaard, Baghuset, Ballerup

Tekst og foto: Jakob Wandam

Der var egentlig lagt op til en musikalsk trekamp, da den årlige Piano Battle skulle afholdes lørdag den 7. marts i Baghuset i Ballerup. Men boogie-woogie-pianisten Lasse E. Jensen måtte melde afbud på grund af sygdom (han lovede, at det ikke var coronavirus!), så det var op til Tom Skovgaard og Christian Bundgaard at levere underholdningen.

Det betød mindre boogie-woogie og lidt mere af Tom Skovgaards swing, stride og ragtime samt Christian Bundgaards New Orleans-R&B og blues.

Baghuset er et lille hyggeligt spillested med fritlagte bjælker i Ballerup, hvor man kan opleve mange slags underholdning, blandt andet koncerter arrangeret af Ballerup Jazzklub så som Lasse E. Jensen-koncerten i april sidste år (læs her).

Her har Tom Skovgaard afholdt sine Piano Battles siden 2008. Konceptet er, at et antal indbudte pianister spiller sammen og hver for sig og repræsenterer forskellige af klaverjazzens og –bluesens forgreninger.

Sympatisk formidler

Tom Skovgaard lagde selv ud med et lille solo-sæt, hvor Euday L. Bowmans ”Twefth Street rag” åbnede ballet. Skovgaard er en glimrende ragtime-pianist med en afslappet og tilbagelænet stil, og så er han desuden en god og sympatisk formidler af musikken.

Alle numre blev således præsenteret med baggrundsinformation om deres tilblivelse og komponister, og det blev gjort, uden at det på noget tidspunkt blev belærende eller tørt. Tværtimod var der masser af humor og glimt i øjet hos Tom Skovgaard, og det er altid en fornøjelse at høre en musiker, hvis passion for musikken også brænder igennem på denne måde.

Fats Waller var tydeligvis en central skikkelse i Tom Skovgaards musikalske verdensbillede, og vi fik adskillige numre fra piano-gigantens repertoire. Blandt dem var ”I used to love you (but it’s all over now)”, ”Dream man”, “I’ll dance at your wedding” og “Dinah”.

Derudover bød Tom Skovgaards første solo-sæt på Zez Confreys ”Kitten on the keys” – ”en af de svære,” som Tom Skovgaard udtrykte det – og Skovgaards egne arrangementer af Duke Ellingtons ”Jubilee stomp” og Django Reinhardts ”Minor swing”.

New Orleans-repertoire

Tom Skovgaard holdt sig til instrumentale numre, mens Christian Bundgaard både spillede og sang. Hans første indslag var dog også instrumentalt, nemlig en version af Joe Liggins’ signatur-boogie ”The honeydripper”.

Herefter kastede Christian Bundgaard sig ud i New Orleans-repertoiret med en af de sange, der nærmest er synonyme med byen, ”Iko iko”. Herpå fulgte et vuggende, næsten funky arrangement af ”St. James Infirmary” (vel mest kendt i Louis Armstrongs 1928-indspilning).

Bluesstandarden ”Ain’t nobody’s business” blev i en tidlig indspilning sunget af Sara Martin med Fats Waller på klaver, men findes også i utallige andre udgaver (Clarence Williams var pianisten på Bessie Smiths version).

Den rundede Christian Bundgaards solo-sæt af, og med dette vel overstået skulle der spilles på to klaverer.

Skønt duo-spil

Klaverblues-legenden Leroy Carrs ”Six cold feet in the ground” var førstevalg og bød på skønt duo-spil, hvor især Christian Bundgaard var på hjemmebane og stjal billedet flere gange.

I Lasse E. Jensens fravær måtte Skovgaard og Bundgaard naturligvis spille noget boogie-woogie, og det var en fornøjelse at følge deres opmærksomme sammenspil – med konstant øjenkontakt – på et Albert Ammons-inspireret instrumentalnummer.

Første halvdel af koncerten blev afsluttet med ”St. Louis blues” i en herlig udgave, der understregede W.C. Handys snedige kombination af habanera og ragtime.

Rundtur i den amerikanske klavermusik

Efter 25 minutters pause var Tom Skovgaard klar til andet sæt, der var bygget op på samme måde som det første med to solo-afdelinger efterfulgt af et fælles sæt. Skovgaard fortsatte med rundturen i den amerikanske klavermusiks historie med kompositioner af Jelly Roll Morton (”Kansas City stomp”) og James P. Johnson (”If I could be with you (one hour tonight)”).

Fats Waller kastede endnu en gang en stor skygge, og med hans ”Do me a favor” fik vi en enlig Tom Skovgaard-vokal. Det var et sympatisk nok forsøg, men demonstrerede nok også, hvorfor Tom Skovgaard normalt holder sig til instrumentalnumrene!

Til gengæld var han i helt forrygende stride-form på et herligt medley af Wallers ”How can you face me” og ”Handful of keys”.

Storswingende

Så tog Christian Bundgaard over, og lige som Skovgaard var også han flink til at introducere sine sangvalg. Han bragte atter sine New Orleans-forbilleder til torvs, så som James Booker (”Gonzo”), Dr. John (”Such a night”) og Allen Toussaint (”Who’s gonna help a brother get further”). Det var storswingende rhythm & blues, og på New Orleans-standarden ”Junco partner” fik Christian Bundgaard virkelig gang i det rullende klaverspil.

Et andet højdepunkt var hans version af T-Bone Walkers slow blues ”Call it stormy Monday” med fremragende solospil.

Christian Bundgaards force er som sagt blues og New Orleans-R&B, men ideen med Piano Battle er netop også at få dem ud af deres comfort zone. ”Nu vil jeg udfordre Christian i stride-genren – dét kan han nemlig også,” udbrød Tom Skovgaard, og dét kunne Christian Bundgaard. Deres fælles fremførelse af ”Sweet Georgia Brown” var et skønt vidnesbyrd herpå.

En heftig version af Smiley Lewis-hittet ”Rootin’ and tootin’” afsluttede andet sæt, men publikum krævede naturligvis et ekstranummer. Det blev meget passende Louis Jordans ”Let the good times roll”, for Piano Battle 2020 var good times fra start til slut – også selv om vi måtte undvære den ene klaver-kombattant.